- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
293

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Agadir, Santa Cruz, Kystby i det sydvestlige Marokko - Agag, en af Saul besejret og fangen Amale-kitterkonge - Agalakti - Agallochetræ, se Aloëtræ - Agalma (gr.), Offergave, Gudebillede, Statue - Agalma, Guirlande-Gople, se Rørgopler - Agalmatolit - agatn - Agame, Landskab i Prov. Tigre i Abessinien - Agamedes - Agamemnon, Grækernes Fører i Krigen mod Troja - Agamer, se Leguaner - Agami - Agami, se Trompeterfugle - Agaña, egl. San Ignacio de A., Hovedstad paa Vestkysten af Guam

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Atlanterhavet, c. 1500 Indb. Den har en
fortræffelig Havn, men har længe været i høj
Grad i Forfald, efter at en stor Del af
Befolkningen efter et Oprør 1773 blev forflyttet til
Mogador. Den tilhørte tidligere Portugiserne,
men erobredes 1536 af Maurerne. Tæt S. f. A.
begynder Ørkenen, hvoraf Stedets arabiske
Navn Bab-Sudan, »de Sortes Port«. A. henledte
pludselig Verdens Opmærksomhed paa sig, da
Tyskerne Juli 1911 sendte en Kanonbaad,
senere afløst af Krydseren »Berlin«, til Byen
under Paaskud af at skulle beskytte de der
levende Tyskere; de andre europæiske Magter,
særlig Frankrig, opfattede det derimod som
Indledningen til en Annektion af det sydvestlige
Marokko. Denne Begivenhed, der en Tid
truede med at skabe krigerske Forviklinger,
gav Stødet til nogle Forhandlinger mellem
Frankrig og Tyskland, hvilke førte til, at
Tyskland anerkendte Frankrigs Protektorat over
Marokko, medens Tyskland til Gengæld fik et
Stykke af fr. Kongo.
C. A.

Agag, en af Saul besejret og fangen
Amalekitterkonge. Saul havde skaanet hans Liv mod
Samuel’s Bud, men denne dræbte ham da med
egne Hænder efter haardt at have irettesat
Saul.

Agalakti (gr.), Mangel paa ell. pludseligt
Ophør af Mælkeafsondringen hos en Barselkvinde
ell. diegivende. Aarsagen kan være mangelfuld
Udvikling af Brystkirtlen, alm. Svækkelse,
stundom en pludselig Sindsbevægelse; i de færreste
Tilfælde kan Aarsagen til denne Mangel
paavises.
Lp. M.

Agallochetræ [a↱galåкe-], se Aloëtræ.

Agalma (gr.), Offergave, Gudebillede, Statue.

Agalma, Guirlande-Gople, se Rørgopler.

Agalmatolit kaldes en tæt, blød, gennemskinnende
Stenart af meget forskellig Farve og ret
varierende kemisk Sammensætning; oftest
bestaar den dog af Mineralet Pyrofyllit, der har
Sammensætningen AlHSi2O6. Til Trods for den
ringe Haardhed er A. dog p. Gr. a. sin
Struktur ret sej og holdbar og er derfor fra gammel
Tid blevet benyttet meget af Kineserne til
Bygning og Udsmykning af Pagoder (derfor ogsaa
Navnet Pagodit), desuden anvendes den til
alle Slags Kar, Kunstgenstande, Statuetter o. l.
I de senere Aar forhandles saadanne i stor
Mængde i de europæiske Byer.
O. B. B.

agam (bot.) er en Plante, som ikke formerer
sig ad kønnet Vej. Eks.: mange Alger,
Bakterier, Svampe, Laver.

Agame, Landskab i Prov. Tigre i Abessinien.
Her ligger paa et 2285 m højt Bjerg Klostret
Debra-Damo, der kun er tilgængeligt ad
Stiger; ved Landets østlige Grænse ligger i 2530
m’s Højde Hovedstaden Adigrat ved Siden
af det 3410 m høje Lavabjerg Alekva. Landet
frembringer Korn og Uld i Overflod.
C. A.

Agamedes (gr. Ἀγαμήδης) dyrkedes ved
Trofonios’ Orakel i Lebadeia i Boiotien som en
Guddom, der hørte til Underverdenens Gudekreds;
før man henvendte sig til Oraklet, maatte man
i en Hule ofre til A. — I Sagnene, der har
forskellige Beretninger om A.’s og Trofonios’ Byrd,
fremtræder de begge som Heroer (Halvguder),
der var berømte som dygtige Bygmestre. For
Kong Hyrieus byggede de et Skatkammer, hvori
de anbragte en bevægelig Sten saaledes, at de
kunde snige sig ind og stjæle af Guldet.
Hyrieus, der mærkede, at han blev bestjaalet, lagde
nu Snarer mellem sine Skatte, og heri blev A.
fanget; men Trofonios skar hans Hoved af, for
at de ikke skulde blive genkendte, og blev kort
efter selv opslugt af Jorden. (En ganske lgn.
Fortælling har Herodot II 121 overleveret om
den ægyptiske Konge Rampsinit’s Skatkammer).
Efter et andet Sagn byggede A. og Trofonios
Templet i Delfoi. Apollon havde lovet dem
deres Løn 7 Dage efter Templets Fuldendelse;
da Dagen kom, døde de.
C. B.

Agamemnon (Ἀγαμέμνων), Grækernes Fører i
Krigen mod Troja, var en Søn af Atreus
(derfor kaldes han hos Homer Atreïden) og Konge
over det guldrige Mykenai, hvorfra han havde
fordrevet sin Farbroder Thyestes og dennes Søn
Aigisthos. A. ægtede Klytaimestra, en Datter af
den spartanske Konge Tyndareos og Leda. Med
hende har han fl. Børn, hvis Navne veksler hos
de forskellige græske Digtere; hos Tragikerne
i 5. Aarh. f. Kr. træder især Sønnen Orestes
og Døtrene Elektra og Ifigeneia i Forgrunden.
Da Paris havde bortført Klytaimestra’s Søster
Helene, der var gift med A.’s Broder Menelaos,
satte A. sig efter sin Broders Ønske i Spidsen
for Grækernes Tog mod Troja. I Aulis, hvor
Hæren samledes, opholdtes den længe af
Modvind; Spaamanden Kalchas aabenbarer Grunden
hertil, nemlig at A. har krænket Artemis, og
for at forsone Gudinden maa A. opofre sin
Datter Ifigeneia. Under den langvarige Krig, som
siden føres foran Ilions Mure, gælder A. vel for
den øverste i Grækernes Lejr; men der er dog
andre Helte, der hos Digterne træder mere
frem. I det 10. Aar, da Ilions Undergang
allerede nærmer sig, formaar saaledes Achilleus’
Forbitrelse mod A. at lamme al Grækernes
Handlekraft. Efter Byens Erobring fører A.
Priamos’ Datter Kassandra med sig som sin
Andel i Byttet og kommer efter en stormfuld
Sejlads hurtig tilbage til Mykenai. Men i hans
Hjem venter Ulykken ham. Klytaimestra har
under hans Fraværelse bolet med Aigisthos, og
i Forening dræber de to A. ved Gildet, som
holdes ved hans Hjemkomst. — A.’s Skæbne har
oftere tjent den græske Tragediedigtning som
Motiv (bevaret er Aischylos’ Agamemnon);
ligeledes har den antikke Kunst hyppig fremstillet
Scener af A.’s Liv (Ifigeneia’s Ofring:
Begivenheder i Kampen foran Ilion; A.’s Død o. s. v.).
— Flere Steder i Hellas dyrkedes A., i Lakonien
som Gud, under Navnet Zeus Agamemnon. I
Mykenai viste man hans Grav. Nyere Forskere
antager alm., at Sagnhelten A. har udviklet sig
af en ældgammel Gudeskikkelse, der har hørt
hjemme i det europæiske Grækenland.
C. B.

Agamer, se Leguaner.

Agami (gr.), ugift Stand (i Sparta var der af
Hensyn til Borgerskabets Bestaaen og Forøgelse
fastsat en Æresstraf for enhver selvstændig
Mand, der levede i ugift Stand); agamisk,
ugift.

Agāmi, se Trompeterfugle.

Agaña [a↱ganja], egl. San Ignacio de A.,
Hovedstad paa Vestkysten af Guam i Øgruppen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free