Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 294 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Agaña, egl. San Ignacio de A., Hovedstad paa Vestkysten af Guam - Aganippe - Agapanthus L'Hér, Slægt af Liljefam. - Agape - Agapenor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Marianerne, har c. 3000 Indb., en særdeles
god Havn og er Sædet for den amerikanske
Guvernør over Guam.
M. V.

Aganippe (gr.), en Kilde i Musernes Dal paa
Bjerget Helikon i Mellemgrækenland, var
ligesom den endnu højere oppe liggende Kilde
Hippokrene i Oldtiden helliget Muserne. De
troedes at være opstaaede ved Hovslag af
Pegasos og en Drik af dem at vække digterisk Ildhu.
H. A. K.

Agapanthus L’Hér., Slægt af Liljefam., Urter
med knoldformet Rodstok, grundstillede, lange og
bredt-liniedannede Blade, talrige tragtdannede,
blaa Blomster i Skærm paa et indtil 1 m langt
Skaft.
A. M.

Agapanthus umbellatus.

A. umbellatus L’Hérit (Kap) kultiveres alm.
som Stueplante. Formeres ved Deling efter endt
Blomstring. Stort Potterum, men kun Omplantning
med fl. Aars Mellemrum, da den ellers
ikke vil blomstre. Ved Omplantningen maa man
sørge for ikke at beskadige Rødderne mere end
højst nødvendig.
L. H.

Agape (gr. ἀγάπη) ell. Kærlighedsmaaltid
er Betegnelse for Fællesmaaltider med en
mere ell. mindre gudstjenstlig Karakter, som
fejredes i den ældste kristne Kirke. Inden for
de fleste af Datidens religiøse Samfund var
kultiske Maaltider almindelige; de kom ofte i Stand
derved, at en enkelt Rigmand optraadte som
Vært, men da de kristne Menigheder næppe
havde mange Velhavere i deres Midte, maatte
Deltagerne her i Reglen selv medbringe
Fødemidlerne; dog blev Enker, faderløse og andre
trængende bespiste af de mere velstaaende. Det
religiøse Præg fik de kristne Samfundsmaaltider
derved, at den hellige Nadver blev fejret,
enten før ell. efter det egl. Maaltid; af 1. Kor.
11, 17 ff. ses, at denne Forbindelse mellem
Nadver og A. var alm. paa det ny Test.’s Tid, og
den er forudsat endnu i Didake og Ignatius-Brevene
(Beg. af 2. Aarh.). Men Glædesmaaltid og
hellig Handling var to Ting, som i Længden
vanskelig kunde forenes. Allerede Paulus maatte
paatale, at det i Korinth ved Nadveren gik
utilbørligt til (1. Kor. 11, 17 ff.), og lgn. Klager lyder
Jud. 12 (det eneste Sted i det ny Testamente,
hvor Navnet A. forekommer). Da A. tillige
blev afholdt om Aftenen, opkom der blandt de
Kristnes Modstandere alle Haande onde Rygter
om disse Forsamlinger, og af Hensyn til
Nadverens Hellighed blev denne da udskilt og
henlagt til den tidlige Morgen; paa Justin’s Tid
(Midten af 2. Aarh.) var denne Adskillelse de
fleste Steder fuldbyrdet. Skønt A. dog vedblev
at beholde et religiøst Præg, idet den i Reglen
lededes af en Gejstlig og hyppigt fandt Sted
i Kirken, skiftede den dog efterhaanden
Karakter og blev enten til et privat Familiemaaltid
ell. en Fattigbespisning i en ell. anden
højtidelig Anledning (Bryllup, Begravelse,
Martyrfest o. l.), og til sidst gik den helt af Brug.
I 18. Aarh. blev Kærlighedsmaaltidet genoptaget
inden for den af Zinzendorf grundlagte
Brødremenighed.
H. M.

Agapenor var efter »Skibskataloget« i Iliadens
2. Sang Arkadernes Anfører i Krigen mod
Troja. Da Arkaderne ikke var Søfolk, havde
Agamemnon givet ham 60 Skibe, hvori han førte
dem over Havet. Paa Hjemfærden efter Krigens
Ende blev A. fordrevet til Kypros, hvor han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>