- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
310

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Agger, Sogn i det vestlige Nørrejylland, Refs Herred, Thisted Amt - Aggerkanal, Indløb til Limfjorden - Aggersborg, se Agersborg - Aggersund - Aggersø (ell. Agersø), Ø i Store Bælt - aggiusiamente - Agglomerat - Agglutinantia - Agglutination - Agglutinationsteorien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ellers er det dækket af Sten, Grus og Flyvesand,
som man dog søger at dæmpe ved
Klitplantninger. Sognet er tyndt befolket. 1911 havde det
129 Gaarde og Huse og 520 Indb. (1801: 388),
hvoraf de 99 Gaarde og Huse og 355 Indb. i
Sognebyen Øster-Agger; Beboernes
Hovederhverv er Fiskeri i Limfjorden og især i
Vesterhavet.

A. er det af Vesterhavet mest medtagne Sogn
i Jylland. Det har tidligere været en
sammenhængende Tange, som helt lukkede for
Limfjorden, saaledes at denne virkelig var en
Fjord, og Sognet var dengang langt større og
langt frugtbarere (1671 ansloges det til 50 Tdr.
Hartkorn), da den sammenhængende Klitrække
beskyttede det mod Havet. Men efterhaanden
har dette faaet Bugt med Klitterne og
bortskyllet mere og mere af Landet, især ved de
voldsomme Stormfloder Febr 1825 og Januar
1839; den sidste borttog næsten hele den Rest
af Klitrækker, som den første havde levnet, og
dækkede Landet med et Lag af Grus og Sten,
der kvalte alt Græsset. Beboerne har derfor
stadig maattet vige for Havet og flytte længere
mod Ø. Især har Forholdene forværret sig efter
Gennembrudet af Tangen ved Aggerkanalen (s.
d.). Man har nok tidligere hist. Efterretninger
om Gennembrud, de ældste er fra 1560 og 1624;
disse Gennembrud har dog vist snart lukket sig
igen, og i hvert Tilfælde var der ingen
Forbindelse mellem Fjorden og Havet i Slutn. af
18. og Beg. af 19. Aarh., indtil Aggerkanalen
dannedes. I Slutn. af 17. Aarh. angaves Tangen
paa de smalleste Steder at have en Bredde af
900—1200 m. Sognet havde i sin Tid 7 Byer;
men deraf er de tre nu bortskyllede af Havet;
først forsvandt Bollum, hvornaar vides ikke
bestemt, vel i 18. Aarh., Nabe stod indtil Slutn.
af 18. Aarh., endelig maatte Toft fraflyttes efter
Stormfloden 1825, der tillige dødsdømte Agger
Kirke. I de flg. Aar undergravedes Kirkegaarden,
saa at Ligkister og Ben ragede ud af
Klitten, og ved Stormfloden 1839 styrtede Resten
af Kirken i Havet; Aaret før var der opført en
ny Kirke længere mod Ø. Man har i de senere
Aar søgt at beskytte Sognet ved Høfder baade
N. og S. for den nydannede Thyborøn Kanal,
mest dog S. f. den, da Tangen her er smallest,
medens den nordlige Del af Sognet i Tidens
Løb har faaet mere Modstandskraft ved
Tilsætning paa Østsiden. Men det er dog
tvivlsomt, om disse Høfder vil afgive noget væsentligt
Værn over for voldsomme Stormfloder.
H. W.

Aggerkanal, det ovenomtalte Indløb til
Limfjorden, opstod ved Stormfloden 3. Febr 1825.
Den fra Begyndelsen smalle Aabning udvidedes
efterhaanden og tiltog baade i Bredde og Dybde,
saa at den snart blev sejlbar, og 1834 passeredes
Kanalen af det første Skib, 1849 havde den
naaet en Bredde af c. 440 m og var indtil 2,5
m dyb. Sejladsen igennem den var især livlig
i 1850’erne, ja der var endog paa den Tid
en direkte Dampskibsforbindelse med England
gennem A.; Højdepunktet naaede Sejladsen
1855, da Kanalen passeredes af 1805 Skibe, og
den havde en Dybde af indtil 2,5 m. Men
derefter aftog Dybden, og Sejladsen svandt ind,
indtil den midt i 1860’erne helt ophørte, da en
ny Stormflod 1863 atter gennembrød Tangen
og dannede Thyborøn Kanal (s. d.) S. f. A. Fra
det Øjeblik tilsandede den sidste mere og mere
(1866 havde den dog endnu en Dybde af
henved 1,5 m), og fra 1877 er Løbet helt forsvundet.
H. W.

Aggersborg, se Agersborg.

Aggersund benævnes i Limfjorden den smalle
Snævring, der forbinder Nibe og Løgstør
Bredninger; Snævringen, der har c. 2,8 m Vand, er
c. 125 m paa sit smalleste Sted NØ. f. Løgstør,
hvor der er Færgefart fra Nørre-Aggersund
(1911: 79 Gaarde og Huse og 310 Indb.)
til A.-Gaarde paa Sydsiden. Da den c. 3 km
V. f. Løgstør liggende Sandbarre hindrede
Sejladsen paa Fjorden, gravedes der 1856—61 den
c. 4,5 km lange og henved 3 m dybe
Frederik VII’s Kanal, som fra Løgstør følger
Stranden mod SV. ned til Løgstør Bredning.
H. W.

Aggersø (ell. Agersø), Ø i Store Bælt, skilt
fra Sjællands sydvestligste Hjørne, Stigsnæs,
ved det c. 3 km brede Aggersø Sund, i hvis
Midte der findes en meget dyb Rende, og som
afgiver en god Ankergrund. Den frugtbare, c.
772 ha (med Egholm) store Ø udgør sammen
med den nordligere liggende, lille Ø Egholm,
som er forbundet med den ved en henved 200
m lang Vejle, et eget Sogn, der hører under
Vester-Flakkebjerg Herred, Sorø Amt. Sognet
havde 1. Febr 1911 120 Gaarde og Huse og 464
Indb. (1801: 294), der ernærer sig foruden ved
Agerdyrkning, ved Søfart ell. Fiskeri. Paa
Sydenden af Øen ligger det lille Helholms Fyr.
H. W.

aggiusiamente [ad.зusta↱mente] (ital.),
musikalsk Foredragsbetegnelse: nøjagtig i Takt og
Tempo.

Agglomerat betegner i Alm. en sammendynget
Hob, men benyttes undertiden i Geologien
til at betegne Breccier af vulkanske Bjergarter,
navnlig sammenkittede, vulkanske Bomber og
Lapilli; Agglomeration, Sammendyngning;
agglomerere, sammendynge.

Agglutinantia (af lat. agglutinare, at hæfte
sammen, af gluten, Lim), klæbende Stoffer.

Agglutination, Sammenlimning,
Sammenhæftning; Heling af Saar (ved Agglutinantia).

Agglutinationsteorien i Sprogvidenskaben
gaar ud paa, at de Ordbestanddele, der nu som
Bøjnings- og Afledningsaffixer, især som
Endelser, ikke fører nogen selvstændig Tilværelse,
men tjener til at modificere Ordenes Bet. og
angive deres indbyrdes Forhold, en Gang har
været selvstændige Ord ell. Rødder, der
efterhaanden er knyttede (»limede«, agglutinerede)
mere og mere inderlig til andre Ord og til sidst
har mistet deres Selvstændighed. Saaledes er
den nordiske Passivendelse -s opstaaet af
Pronominet sik, sig; kaldes, opr. kallask af
kallasik. — Denne Forklaring, der for de yngre
Sprogperioders Vedk. i mange Tilfælde lader
sig historisk dokumentere, overførtes af Bopp
og hans Efterfølgere i videste Omfang paa vor
Sprogæts Urperiode; Verbets Tids- og
Modalsuffixer tænkes opstaaet af Rødder som as, være,
og i, ønske, Personendelserne af Pronominer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0336.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free