Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 318 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Agnolo d', Baccio, med Slægtnavnet Baglioni, ital. Arkitekt og Træskærer fra Firenze (1462-1543). - Agnolo d', Gabriele, ital. Arkitekt - agnomen, se Navn - Agnone, By i Syditalien - agnoscere - Agnosticisme - Agnostiker, se Agnosticisme - Agnestus, se Trilobitter - Agnskæl - Agnsøgaard, Hovedgaard i Skippinge Herred, østlig for Kalundborg - Agnus Castus, se Vitex - Agnus Dei - Agnus scythicus, se Barometz - Agnø, Hovedgaard i Hammer Herred, S. f. Næstved - Agnø Fjord mellem Halvøerne Svinø Land og Knudshoved - Agobard, Ærkebiskop (779-840)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Agnolo d’ [d-↱an_jolo], Baccio, med
Slægtnavnet Baglioni, ital. Arkitekt og Træskærer
fra Firenze (1462—1543). Han var en Mester
i ornamentalt, udskaaret ell. indlagt Arbejde
o. s. v. Til hans mest bekendte Værker hører
de smukke, endnu bevarede Korstole i S. Maria
Novella, Træskærerarbejder i Palazzo Vecchio,
maaske ogsaa Marmorgulvet i S. Maria del
Fiore. Desuden har han udsmykket en Del af
de Huse, han selv byggede, saaledes Pal.
Borgherini. — Som Bygmester var han en af de
første, der bragte Højrenaissancen ind i sin
Fødeby. Hans i saa Henseende vigtigste Værk
var Pal. Bartolini (1520, nu Hôtel du Nord),
hvis dekorative Vinduesgavle spottedes i
Datidens Sonetter, men hvis ny Stil, som efterligner
Bramante’s og Rafael’s Arkitektur, dog snart efter
blev lyst i Kuld og Køn. Han har endvidere
bygget en Del paladsagtige Privatbygninger og
Villaer (Pal. Orsini) samt Klokketaarne (S.
Spirito). 1506—29 var han Overbygmester ved
Domkirken i Firenze. I hans Hus færdedes mange
af Datidens ypperste Kunstnere, ogsaa Rafael
og M. Angelo har haft deres Gang i hans
Værksted. To Sønner arbejdede ligeledes som
Arkitekter.
C. A. J.

Agnolo d’ [d-↱an_jolo], Gabriele, ital.
Arkitekt. Han virkede c. 1500 i Neapel og var en af
de første, der indførte Renaissancearkitekturen
til denne By. Som hans noget omtvistede
Hovedværk nævnes det 1513 paabegyndte Palazzo
Gravina, der dog aldrig blev helt fuldført og
senere er blevet ombygget.
C. A. J.

agnomen, se Navn.

Agnone [a↱n_jone], By i Syditalien, Prov.
Campobasso, ligger 35 km NV. f. Byen
Campobasso. (1901) 6606 Indb., der driver en livlig
Industri i Kobber-, Staal- og Guldvarer samt
Vinavl og Handel.

agnoscere (af lat. agnóscere), vedkende sig,
anerkende (f. Eks. en Underskrift).

Agnosticisme (græsk ´αγνώσχειν, at være
uvidende) forekommer allerede i Kirkehistorien
som Betegnelse for Monofysiterne. I den nyeste
Tid er det (c. 1869) optaget af Huxley og
betegner nu den Opfattelse, der benægter
Muligheden af en Løsning af religiøse og metafysiske
Spørgsmaal. Selve denne Opfattelse er
selvfølgelig ældre end Navnet; den træder frem
hos Hobbes, hvor denne siger, at Videnskaben
skal overlade »Førstegrøden« (d. v. her sige
Spørgsmaalene om Verdens Oprindelse,
Fremtid, Maal o. s. v.) til Teologerne. Klarest er
den kommen til Orde hos Hume; hvad han
kalder »Skeptiker« dækker just det moderne
Begreb Agnostiker (Natural history of
religion [1757] og Dialogues on natural religion
[1779]). Opfattelsen kommer ogsaa bestemt frem
i den moderne »økonomiske Erkendelsesteori«,
der lægger saa stor Vægt paa, at man ifølge
»Sparsommelighedens Lov« bør skyde til Side
alle de Spørgsmaal, man ud fra den menneskelige
Erkendelses Natur ingen Mulighed kan
øjne for at behandle, endsige da besvare
rationelt. (Litt.: Leslie Stephen, An agnostics
apology [1904]).
A. T-n.

Agnostiker, se Agnosticisme.

Agnostus, se Trilobitter.

Agnskæl (norsk), Musling som Madding.

Agnsøgaard, Hovedgaard i Skippinge
Herred, østlig for Kalundborg, tilhørte opr.
Roskilde Bispestol og var under Kongerne Christian
III, Frederik II og Christian IV en kgl.
Jagtgaard. Bl. senere Ejere nævnes Statholder Bjelke
og Generalbygmester Ernst. 1724 kom den under
Lerchenborg.
B. L.

Agnus Castus [↱ag-], se Vitex.

Agnus Dei.

Agnus Dei [↱ag-] (lat.: Guds Lam) er i Alm.
en Betegnelse for Kristus efter Joh. 1, 29.
Særlig bruges det 1) om de Billeder, der fremstiller
Kristus som et Lam bærende et Kors; disse
Billeder er hyppige i den middelalderlige Kunst; 2) om de
Kager, der laves af Paaskelysenes Voks, og paa hvis
ene Side Agnus Dei-Billedet er aftrykt. Siden 9. Aarh.
var det Skik, at Paverne velsignede disse Kager og
uddelte dem Søndag efter Paaske til de Troende, som
satte megen Pris paa dem som Forebyggelsesmidler
mod Ulykker. Nu uddeles de kun til
højtstaaende Personer og indvies af Paven Tirsdagen
efter Paaske i hans første Regeringsaar og
hvert syvende Aar derefter. 3) Endvidere er
det Navnet paa en ældgammel, latinsk Sang,
som siden 7. Aarh. synges ved Messen. Tre
Gange synges Agnus Dei, qui tollis peccata
mundi, miserere nobis (Guds Lam, som bærer
Verdens Synder, forbarm dig over os). Nu
synges i Stedet for det tredie miserere: da
nobis pacem; kun i Laterankirken er det
tredobbelte miserere bibeholdt. Sangen bevaredes
længe ved Nadveren i den lutherske Kirke og
blev særlig sunget Langfredag, men
Rationalismen fjernede den. Den er oversat af
Grundtvig (»O, du Guds Lam«). — I den gr. Kirke
kaldes det med Lammets Billede forsynede
Klæde, hvormed Nadverbægeret tilhylles, ogsaa
A. D.
L. M.

Agnus scythicus [↱ag-], se Barometz.

Agnø, Hovedgaard i Hammer Herred, S. f.
Næstved, var en af de 12 Hovedgaarde, hvori
Vordingborg Rytterdistrikt deltes ved Auktionen
1774. A. købtes af Baron Reinhart Iselin og
oprettedes 1781 tillige med Rosenfeld til et
Stamhus, der dog allerede 1803 substitueredes
med en Fideikommiskapital.
B. L.

Agnø Fjord mellem Halvøerne Svinø Land og
Knudshoved, V. f. Vordingborg. Fra Fjordens
Nordside skyder Halvøen Agnø sig ud i
Fjorden, og V. f. denne ligger Agnø Røn,
fra hvilken et Stenrev med under 1 m Vand
strækker sig mod NV. S. f. Agnø Røn gaar et
Løb med 3 til 6 m Vand ind i Fjorden, men
det besejles kun sjældent.
G. F. H.

Agobard [↱a-], Ærkebiskop (779—840), f. i
Spanien, men oplært hos Ærkebiskop Leidrad i
Lyon og blev sin Lærers Medhjælper og
dernæst (816) hans Efterfølger. Han var
ualmindelig djærv og traadte op mod Almuens Overtro
og mod Magthavernes Overgreb. En skarp Pen
førte han, og hans mange Smaaskrifter om
Dagens brændende Spørgsmaal giver ham en vis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>