- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
320

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Agorakritos, gr. Billedhugger fra Paros i 5. Aarh. f. Kr. - Agordat, lille By i det nordlige Abessinien - Agordo, By i Norditalien - Agosta, lat. Augusta, By paa Østkysten af Sicilien - Agostini, Paolo, Kapelmester ved S. Pietro i Rom (1593-1629) - Agostino d'Antonio (di Duccio), ital. Arkitekt og Billedhugger, f. 1418 i Firenze - Agostino di Giovanni og Angelo (Agnolo) di Ventura (Augustinus et Angelus de Senis), Billedhuggere og Arkitekter fra Siena - Agostino Venetiåno, se M u s i. - Agoult, Marie Cathérine Sophie, Grevinde d', fr. Forfatterinde (1805-1876) - Agoût, Flod i det sydlige Frankrig - Agover, se Agau - Agra, Division i de indobritiske United provinces i det nordlige Forindien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Agorakritos, gr. Billedhugger fra Paros i 5.
Aarh. f. Kr., Discipel af Feidias. Han udførte
Billeder af Zeus og Athena Itonia til Templet i
Koroneia. I øvrigt er det vanskeligt at danne
sig en klar Forestilling om hans Virksomhed,
da de Værker, som nogle af de antikke Forf.
henfører til ham, af andre tilskrives Feidias. Det
er Tilfældet med det berømteste af dem alle:
Marmorstatuen af Nemesis i Rhamnus i Attike.
Ved Udgravninger 1890 har man fundet Dele
af dette Billedes Fodstykke, som var smykket
med Relieffer.
C. B.

Agordat, lille By i det nordlige Abessinien,
Landskabet Tigre, ligger paa Vejen fra Keren
til Kassala og er bekendt for den Sejr, som
Italienerne 21. Decbr 1893 her vandt over
Mahdist-Hæren.

Agordo, By i Norditalien, Prov. Belluno,
ligger 27 km NV. f. Belluno i de Cadoriske Alper
ved Piaves Biflod Cordevole. (1901) 740 Indb.
og som Kommune 16402 Indb. Cordevole-Dalen,
Valle imperina, har rige Kobberlejer, hvis
Udnyttelse paabegyndtes i 15. Aarh., og som nu
tilhører Staten.
H. P. S.

Agosta, lat. Augusta, By paa Østkysten af
Sicilien, Prov. Siracusa, ligger 27 km N. f.
Siracusa. (1901) 15155 Indb. A. driver Handel
med Vin, Sardeller og Havsalt. 1693 og 1848
blev Byen næsten ødelagt af Jordskælv. I
Søslaget ud for A. 22. Apr. 1676 mellem den
spansk-hollandske og den franske Flaade faldt Admiral
Ruyter.
H. P. S.

Agostini, Paolo, f. 1593. d. 1629 som
Kapelmester ved S. Pietro i Rom, Elev og Svigersøn
af Nanini. I sine Hovedværker, Messer o. l.,
yndede han at imponere ved Massevirkninger,
at udfolde gigantiske Tonemasser, rigtignok
bestandig beherskede af en baade sindrig og
kunstfuld Kontrapunktik. Man har Messer af
ham, komponerede for 4, 8, ja 12 samvirkende
Kor, tilsammen med fra 16 indtil endog 48
Stemmer! Ogsaa i sine mindre Arbejder viser han
sig som den højt begavede Kunstner og
tekniske Mester. Pater Martini anfører et »Agnus
Dei« af ham som et kontrapunktisk
Mønsterstykke.
A. H.

Agostino d’Antonio (di Duccio), ital.
Arkitekt og Billedhugger, f. 1418 i Firenze. Han
arbejdede dels i Marmor, dels i brændt Ler, havde
1447—54 Hovedparten i Udsmykningen af
Tempio Malatestiano i Rimini med Skulptur, gik
1457 til Perugia, udførte og udsmykkede her
S. Bernardino’s Façade (hans betydeligste
Billedhuggerarbejde) og dekorerede et Alter i S.
Domenico med bemalet Terrakotta og med
farvet, majolikalignende Stenskulptur. 1464 blev
det ham overdraget at forme en kolossal
Statue af en karrarisk Marmorblok, der længe
havde ligget ubenyttet hen ved Domkirken i
Firenze. Han overlod dog en Kunstner
Baccellino Opgaven; Forsøget mislykkedes; men af
den forhuggede Blok skabte Michelangelo
senere sin berømte »David«.
A. Hk.

Agostino di Giovanni og Angelo [↱andзelo]
(Agnolo) di Ventura (Augustinus et Angelus de
Senis
), Billedhuggere og Arkitekter fra Siena,
uddannede i Pisani’ernes Skole, har i Fællesskab
udført Gravmælet for Biskop Guido Tarlati i
Katedralen i Arezzo. Det anselige og interessante
Monument (1330), med Biskoppens liggende
Statue og 16 Relieffer, der fremstiller Scener fra
den krigerske Prælats bevægede Liv, findes i
Cap del Sagramento i Domkirken i Arezzo. De
nævnte Kunstnere har ogsaa arbejdet sammen
i Orvieto, Pistoja og Siena.
A. Hk.

Agostino Venetiano, se Musi.

Agoult [d-a↱gu], Marie Cathérine Sophie,
Grevinde d’, fr. Forfatterinde, bekendt under
Pseudonymet Daniel Stern, f. i Frankfurt
a. M. 31. Decbr 1805 som Datter af Vicomte de
Flagvigny, d. i Paris 5. Marts 1876. 1827
ægtede hun Grev d’A., men forlod sin Mand for
at følge Fr. Liszt, den senere verdensberømte
Klavervirtuos, der siden 1823 havde studeret i
Paris. 1835—39 rejste hun med ham i Schweiz,
Tyskland og Italien; i Nohant opholdt de sig
hos George Sand. 1839 drog Liszt alene ud paa
sin store Triumfturné. Grevinden vendte tilbage
til Paris med sine tre Døtre, der fødtes af
denne Forbindelse, og hvoraf den yngste, Cosima,
først var gift med Pianisten Hans v. Bülow og
1870 ægtede Richard Wagner. — Hun bragtes
ind paa Forfatterbanen ved sit bevægede Livs
Erfaringer og ved Paavirkning af George Sand,
med hvem hun er aandelig beslægtet uden dog
at eje hendes frodige Opfindelsesevne og
dristige Talent. Hun skrev et Par Noveller, »Hervé«
[1841], »Valentia« [1842] og skildrede sit
Forhold til Liszt i Romanen »Nélida« [1845], en
noget ensidig Selvbekendelse. Samtidig
offentliggjorde hun i Revue des deux mondes
Afhandlinger om Tyskland. Hendes betydeligste,
politisk-historiske Værk er Histoire de la
révolution de
1848 [3 Bd 1851—53, nyt Oplag 1878],
skrevet med Sympati for den revolutionære
Bevægelse og vidnende om utrættelig Dygtighed
i at samle Materiale. Endvidere udgav hun
Esquisses morales et politiques, pensées,
réflexions et maximes
[1849; 2. Oplag med
Indledning af Ronchaud 1880], hvori hun paa
Larochefoucauld’s Vis har nedlagt en Mængde
Regler for Levevisdom og Aforismer over
menneskelige Brøst og sjælelige Kampe; Trois
journées de la vie de Marie Stuart
[1856]; Florence
et Turin, études d’art et de politique
[1862];
Dante et Goethe, dialogues [1866]; Histoire des
commencements de la république aux Pays-Bas

1581—1625 [1872], prisbelønnet. Efter hendes
Død udkom Mes souvenirs 1806—33 [1877]. Til
hendes Grav paa Père Lachaise udførte H.
Chapu 1877 et smukt Marmormonument La
pensée
(Afstøbning i Glyptoteket i Kbhvn).
(Litt.: Pommier, Profils contemporains.
Mme. la comtesse d’Agoult
[Paris 1867]; K.
Hillebrand
, »Profile« [Berlin 1878]).
S. Ms.

Agoût [a↱gu], Flod i det sydlige Frankrig,
udspringer paa Cevennerne (Mont de l’Espinouse),
løber forbi Castres og falder efter et
meget bugtet Løb paa 180 km i Garonnes
Biflod Tarn. Den er trods sin forholdsvis store
Bredde ikke sejlbar, men dens Vand afgiver
Drivkraft til en Mængde industrielle Anlæg,
navnlig ved Castres.

Agover, se Agau.

Agra [↱a.gra], Division i de indobritiske
United provinces i det nordlige Forindien, 26300

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0346.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free