- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
323

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Agricola, Johann, luth. Teolog, f. 1492 - Agricola, Martin, tysk Musikforfatter (1486-1556) - Agricola, Michael, Biskop, Finlands Reformator (c. 1508-57) - Agricola, Rudolf, holl. Humanist (l443-85) - Agri decumates, Landskab i det rom. Germanien - Agrigentum, det lat. Navn paa en af Siciliens største Byer i Oldtiden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kunde han ikke komme ud af det med sine
Embedsbrødre. For at vinde Laurbær, der
kunde overstraale Melanchton’s, deltog han i
Affattelsen af det augsburgske Interim, som var
en Fornægtelse af Protestantismens
Grundsætninger, men han høstede kun alle Reformatorers
Foragt. Foruden som Prædikant og teologisk
Forf. har han skaffet sig et Navn ved at
udgive en Samling tyske Ordsprog 1526. (Litt.:
Kawerau, »J. A.« [Berlin 1881]).
L. M.

Agricola, Martin, tysk Musikforfatter
(1486—1556), af meget fattige Forældre, d. som
Kantor ved den protestantiske Kirke i Magdeburg
og Musikdirektør. Af A.’s mange Arbejder
fremhæves Melodiae scholasticae (en Samling Sange
til Brug for Eleverne i Magdeburger-Skolen),
Musica instrumentalis deudsch og Musica
figuralis deudsch
. Disse o. fl. af A.’s andre Værker
har stor musikhistorisk Interesse (bl. a. derved
at A. gjorde nogle af de første Forsøg paa at
forlade den gamle Tabulatur.
W. B.

Agricola, Michael, Biskop, Finlands
Reformator, var en Fiskersøn fra Pernå Sogn i østre
Nyland (c. 1508—57). I Tyveaarsalderen blev
han grebet af de reformatoriske Tanker, og det
var sandsynligvis 1535, at han paa Finlands
første evangeliske Biskop, Marten Skytte’s
Bekostning rejste til Wittenberg. Her blev han
Magister, og 1539 rejste han hjem, anbefalet
af Luther til Kongen som en ved Kundskaber,
Forstand og Sæder udmærket ung Mand, der
kunde være til saare megen Nytte. Han blev
straks Rektor i Åbo, hvilken Stilling han
beklædte i 9 Aar med stor Hæder. I den Tid
udgav han paa Finsk en ABC, en Katekismus og
en Bønnebog, forsynet med et Kalendarium,
Vers, oversatte Stykker af Bibelen og af
Kirkefædrene o. s. v., men først og fremmest
oversatte han Ny Testament, der udkom 1548,
Salmerne og nogle af Profeterne (1551—52), hvorved
han ikke alene gav den finske Reformation Grund
at staa paa, men skabte selve det finske
Skriftsprog. I Fortalen til Oversættelsen af Salmerne
forekommer et Digt om de gamle Finners
Afguder, hvilket indeholder adskillige interessante
Oplysninger, der ikke kendes andre Steder fra.
1548 blev han Medhjælper for den gamle Biskop
Skytte, og efter dennes Død (1550) styrede han
Stiftet som Vikar, indtil han 1554 blev Biskop
i Åbo. Kong Gustaf satte megen Pris paa ham
og valgte ham til Medlem af en Sendefærd til
Moskva; paa Hjemrejsen herfra døde han. Han
blev begravet i Wiborg Domkirke. (Litt.: H.
G. Porthan
, Opera selecta II, S. 675—99
[Helsingfors 1862]).
L. M.

Agricola, Rudolf, holl. Humanist (1443—85),
hed opr. Husmann, men oversatte efter
Tidens Skik sit Navn til Latin. Efter at have nydt
sin første Undervisning i Groningen studerede
han i Erfurt Dialektik og Retorik, i Löwen
Matematik og Filosofi, og endelig i Köln
Teologi og skolastisk Filosofi. 23 Aar gl. drog han
til Italien for i Pavia at lægge sig efter
Retsvidenskab, men hans store Interesse for de
latinske Klassikere drog ham ganske over
til Studiet af Oldtidens Litt., og han naaede
snart en saadan Indsigt og et saa frit
Herredømme over det lat. Sprog, at han vakte de
ital. Humanisters Beundring. En levende
Begejstring for Humanismens store Forløber
Petrarca førte ham til at skrive en Biografi af
denne. Efter nogle Aars Ophold i Pavia drog
A. til Ferrara, hvor Herskerslægten Este
samlede talrige Lærde og Kunstnere; ogsaa her
vakte han alles Reundring ved sin Lærdom, sin
personlige Fremtræden og sine kunstneriske
Talenter. Han lærte sig Græsk og aabnede sig
derved Adgang til den vigtigste Side af Oldtiden,
som i Italien studeredes med stor Iver, og han
traf sammen med en af de betydeligste græske
Humanister, Theodoros fra Gaza. Trods al
Berømmelse længtes A. tilbage til sit Hjemland,
og 1479 forlod han Italien. I Groningen levede
han nogle Aar i fortsatte Studier og afslog for
at bevare sin Frihed fl. Tilbud om ærefulde
Stillinger, men lod sig omsider bevæge til at
følge en Indbydelse til Heidelberg fra Biskop
Johannes von Dalberg. Ogsaa Hebraisk inddrog
han nu under sit Studieomraade. I Biskoppens
Selskab foretog han en kort Rejse til Rom, men
blev paa Tilbagevejen syg og døde straks efter
Hjemkomsten. Kun eet større Værk havde A.
naaet at fuldføre, De inventione dialectica, der
udkom 1480. hvori han i Tilslutning til Oldtidens
Retorik giver Vejledning for Talere og
Forfattere til Ordning og Behandling af Stoffet, en
Bog, der vandt stor Udbredelse. I øvrigt havde
A. oversat nogle Værker fra Græsk og Latin,
men det er navnlig gennem Taler og Breve og
fremfor alt gennem den personlige Paavirkning,
at han for Samtid og Eftertid kom til at staa
som den store Foregangsmand i Humanismen
N. f. Alperne. Hans universelle Viden og alsidigt
harmonisk udviklede Personlighed vakte den
mest levende Beundring ogsaa hos Mænd som
Melanchton og Erasmus. (Litt.: Bezold, »R.
A.« [München 1884]; Georg Ihm, »Der
Humanist R. A., sein Leben und seine Schriften«
[Paderborn 1893]).
W. N.

Agri decumates [↱a.gri], Landskab i det rom.
Germanien, udgjorde en Trekant, begrænset af
Donau, Rhinen og en Grænsevold, der førte fra
Donau lidt ovf. Regensburg i nordvestlig Retning
op til Taunus og Rhinen. Det svarede altsaa
nærmest til det nuv. Hessen og Baden og Dele
af Württemberg og Bayern. Det var beboet af
galliske, senere germanske Stammer, men blev
erobret af Romerne i Slutn. af 1. Aarh. e. Kr.
og delvis romaniseret. Navnet forklares i
Reglen som »tiendepligtigt Land«.

For det rom. Herredømme var Landet af stor
milit. Bet., da det dannede Forbindelsen mellem
Landene ved Rhinen og ved Donau. Den ovenn.
Grænsevold (Limes), som blev anlagt under
Trajan og Hadrian, tjente til Sikring af
Grænsen; den har i den nyere Tid været Genstand
for omfattende Undersøgelser. I Løbet af 3.
Aarh. blev Landet erobret af Alamannerne.
H. H. R.

Agrigentum, det lat. Navn paa en af Siciliens
største Byer i Oldtiden, liggende paa Øens
Sydkyst (gr. Ἀκράγας, ital. Girgenti). A. var
opr. en gr. Stad, anlagt Aar 582 f. Kr. fra den
doriske Koloni Gela, der ligeledes laa paa
Sydkysten, længere mod Øst. Den drev betydelig
Handel (Svovl var et af dens vigtigste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0349.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free