Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 327 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Agrotis, en Slægt af Natsværmere - agrumi, se Citrus - Agrypni, d. s. s. Søvnløshed - Agtelek, By i det nordlige Ungarn - Agter, Sømandsudtryk for »bag« - Agua ell. Volcan de A., en stor Vulkan i Republikken Guatemala i Mellemamerika - Aguadilla, By paa den til U. S. A. hørende Ø Puertorico i Vestindien - Aguadita - Aguado, Alexander Maria, spansk Finansmand (1784-1842)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fremkomsten begynder Æglægningen. De grønlige,
svagt længderibbede Æg, der minder om
Valmuefrø, lægges enkeltvis paa nedliggende Blade
og Stængler af forskellige lave Planter, eventuelt
ogsaa direkte paa Jorden. 10—14 Dage efter
kommer Larven frem, og allerede fra Juli
Maaned begynder Angrebet paa Markplanterne. Om
Dagen ligger de skjult i Jorden, beskæftigede med
at gnave sig ind i Roer, Gulerødder ell. Kartofler
eller gnave Rødderne over paa Raps, Kaal, den
unge Vintersæd, Haveplanter som Nelliker,
Aurikler o. a. Om Natten kommer de ofte frem og
æder af Planternes Hjerteskud. Overvintringen
sker som Larve i en lille Hule c. 4 Tommer nede
i Jorden. Næste Foraar æder Larven endnu en
kort Tid, forpupper sig i Slutn. af April ell. Beg.
af Maj, og det voksne Insekt kommer frem en
Maaneds Tid efter Forpupningen. Knopormene
synes her til Lands at gøre mest Skade paa
Kaalroer og Turnips. Bedste Middel imod dem
er Indsamling, især ved Roerensning,
Roeoptagelse og Efteraarspløjning. Raagen o. a.
Markfugle kan ogsaa finde og tage en Del.
K. L. H.

agrumi (ital.), se Citrus.

Agrypni, d. s. s. Søvnløshed.

Agtelek [↱ågtelæk], By i det nordlige Ungarn,
15 km Ø. f. Staden Gōmōr, er berømt for den i
Nærheden liggende Drypstenshule Baradla,
i et Kalkbjerg fra Triastiden, lige saa mærkelig
som Adelsberger-Grotten. En Del af Hulen
opdagedes 1856 af den tyske Naturforsker Adolf
Schmidt. Navnet Baradla (»dampende Sted«)
kommer af, at der som Følge af den store
Forskel mellem Hulens og den ydre Lufts
Temperatur stiger Dampe op fra Dybet. Paa fl. Steder
i Hulen er der gjort betydelige Fund af uddøde
Dyrearters Knogler, især af Hulebjørne, samt
Spor efter forhistoriske Mennesker.
G. Ht.

Agter, Sømandsudtryk for »bag«; -bras: en
Bras, som benyttes til at dreje Ræer paa de to
agterste Rejsninger (Stor- og Mesanrejsningen)
(se endvidere Bras); -dæk: den agterste Del
af Dækket, betegnes ogsaa ved »Skansen«;
-efter: i Retning hen imod Agterenden;
-ende: Skibets bageste Ende; -fartøj: et
Fartøj, som ophænges under Skibets Spejl
(Agterende), kaldes hyppigere Hækfartøj; -fra:
bagfra; -gast: en Menig om Bord, som er
ansat ved Arbejde agterude, Betegnelsen bruges
i Modsætning til Baksgast (en Menig, som er
ansat til Arbejde paa Bakken ɔ: forude);
-haanden: at komme i -haanden vil sige at
komme forsent med noget; -haler: et Tov,
der viser agterefter, og som bruges til
Forstøtning agterefter; -hynde: en Pude, som
lægges over Agtertoften i en Baad; -ind: i Retning
agterfra og forefter; -klyds, se Klyds;
-last: den bageste Del af Skibets Lastrum;
-luge: en Luge, som giver Adgang til
Agterlasten; -mand: naar Orlogsskibe gaa i
Kølvandsorden betegner -mand det Skib, som er
umiddelbart agten for det, hvorfra Udtrykket
benyttes; -nedgang: en Nedgang i Skibets
agterste Del; -over: i Retning agterefter;
-tank: ell. -peak er en i Agterskibet anbragt
Ballasttank, b (se Fig.), der fyldes med Vand,
naar Skibet sejler uden Ladning, for at regulere
Dybgaaendet og bringe Skibsskruen tilstrækkelig
ned under Vandet; -rejsning, -rigning:
den Del af Rejsningen, som findes paa
Agterdækket; -sejl: et Sejl paa
Agterrejsningen; -spejl: den Flade, der afslutter ell.
lukker Agterenden i mindre Fartøjer og i ældre
Sejlskibe; -spil: et Spil, som er placeret paa
Agterdækket (se Spil); -stævn: den agterste
Del, a, (se Fig.), af Agterskibet, hvortil Roret, c,

Agter.

er befæstet. I Træskibe er Agterstævnen udført
som et lodretstaaende, svært Stykke Tømmer, og
i Jernskibe er den smedet ell. støbt af Staal med
et fladt Tværsnit, saa at Skibets Klædning kan
nittes fast til Stævnen; -trosse: et svært Tov,
som føres ud agterfra; -tofte: bageste Bænk i
et Fartøj; -ud: i Retning bort fra Agterenden;
-udsejle: at efterlade Folk i Land ved
Skibets Afgang; -varp = -trosse.
H. E.

Agua [↱agwa] ell. Volcan de A., en stor
Vulkan i Republikken Guatemala i Mellemamerika,
37 km SV. for Byen Ny-Guatemala. A. er en af
Obsidianmasser indesluttet og af Skove omgivet
Irakytkegle af 3700 m’s Højde og et nu
uvirksomt Krater af 27 m’s Tværsnit. Man kender
intet Lavaudbrud af A., men sit Navn
»Vandspyeren« har den faaet af de uhyre
Vandmasser, der udstrømmede af den under Udbrudet
1541, og som ødelagde den gamle Stad
Guatemala (nu Vieja Guatemala).

Aguadilla [agwa↱ðil_ja], By paa den til U. S. A.
hørende Ø Puertorico i Vestindien, ligger paa
Vestkysten og har en vigtig Havn med Udførsel
af Kaffe, Sukker og Tobak. (1899) 6425 Indb.
H. P. S.

Aguadita [agwa↱dita], en Slags meget haardt,
brunt Træ af den paa Kuba voksende Picramnia
pentandra.

Aguado [a↱gwað_å], Alexander Maria,
spansk Finansmand (1784—1842). Under den
spanske Uafhængighedskrig tilhørte han
Partiet Afrancesados, udmærkede sig i fl.
Træfninger og steg til Oberst og Adjutant hos Marskal
Soult. 1815 tog han sin Afsked og grundlagde i
Paris et Bankhus, der senere ved Overtagelsen
af Statslaan reddede Spanien fra Statsbankerot.
Ogsaa det græske Statslaan af 1834 kom i Stand
ved hans Mellemkomst. Til Belønning for hans
Fortjenester af Spanien ophøjede Ferd. VII ham
i Adelsstanden. Ved sin Død efterlod han sig
en Formue af 60 Mill. Frc., det for sin Vin
berømte Slot Château Margaux i Departementet
Gironde i Frankrig, samt en berømt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>