Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 329 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Agur - Agurin - Agurk (Cucumis L.), Slægt af Græskarfam. - Aguti (Dasyprocta) ell. Guldhare, en lille Gnaverslægt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Agur, Forfatter af en lille Ordsprogssamling
inden for »Salomos Ordsprog«, Kap. 30.

Agurin er et Lægemiddel (Acetas natricotheobromicus),
der fremstilles af Theobromin, og
som har diuretisk Virkning. Det er et hvidt
Pulver.
E. K.

Lang grøn, forbedret, Slange-Agurk.

Agurk (Cucumis L.), Slægt af Græskarfam.,
en- ell. fleraarige, nedliggende ell. sjældnere
klatrende Urter med ugrenede Slyngtraade, ru og
beklædte med stive Haar paa Stængler og
Blade. Enbo ell. sjældnere tvebo, med gule,
oftest smaa og stærkt delte Blomsterkroner.
Hanblomsterne sidder samlede, og Støvdragerne
(med forlænget Knapbaand) er sammenvoksede
to og to, den femte fri; de enkeltstillede
Hunblomster har en 3—5-tallig Støvvej med kort,
udelt Griffel. Frugten er uopspringende, Frøene
ægformede, sammentrykte og med en skarp
Kant. Slægten omfatter 26 Arter, der hører
hjemme i varme Lande, især Afrika, men som
Kulturplanter har fl. af dem opnaaet en vid
Udbredelse. — Almindelig Agurk, C. sativus
L., se Fig., er enaarig, stivhaaret, med
langstilkede, haandlappede Blade og kortstilkede
Blomster, 4—5 hanlige sammen; Frugterne er
aflange, valseformede ell. stump trekantede, ofte
vortede, deres Farve varierer i umoden Tilstand
fra hvid med grønne Pletter til lysere ell.
mørkere grøn, indtil den ved Modenheden
bliver gul; Frøene er hvide. A.’s Stamform skal
være C. Hardwickii Royle, der er vildtvoksende
i Asiens subtropiske Egne. I over 3000 Aar er
A. blevet dyrket i Ostindien, hvorfra den i 2.
Aarh. f. Kr. er kommet til Kina, ligesom den
hurtig udbredte sig mod V. og omtr. samtidig
naaede Grækenland og Italien. Grækerne har
dyrket og anvendt den under Navn af Sikyos
(herfra stammer Navnet for Byen Sikyon). Ved
Kulturen er der fremkommet en stor Mængde
Varieteter, nogle, som dyrkes paa Friland, og
andre, som kræver Drivhuse til deres Udvikling.
A.’s Næringsværdi er meget ringe; den
indeholder 1,5 % Æggehvidestoffer, 0,79 %
Sukker, 2,27 % af de øvrige kvælstoffri Substanser,
0,69 % Cellulose, 0,48 % mineralske
Bestanddele og 94,17 % Vand. Imidlertid har de dog,
tilberedte paa forsk. Maade, faaet en betydelig
Anvendelse som forfriskende Spise.
Agurkekulturen strækker sig fra Ækvator til 71° n. Br.,
og særlig i Tyskland og Rusland dyrkes A. efter
stor Maalestok. Frøene var tidligere officinelle.
Andre kultiverede Arter er: Cucumis prophetarum L.,
der har hjemme i den afrikansk-arabiske
Ørkenegn; de runde, gul- og grønstribede,
piggede Frugter er spiselige. Ægte
Slange-Agurk (C. flexuosus L.) fra Ostindien, med
grønne, valseformede Frugter, der ved den
forreste Ende er tynde, ved den bageste
kølleformig opsvulmede. C. Dudaim L., ligeledes fra
Ostindien, med smaa, runde, vellugtende
Frugter. C. dipsaceus Ehrenb. i det tropiske Afrika
med gulliggrønne, stærkt tornede Frugter. C.
Chate L. (Arabisk A.), hyppig dyrket i
Ægypten, og C. Anguria L. fra Centralamerika.
A. M.

A. er en enaarig Køkkenurt, der dyrkes paa
Friland til Syltning som Lageagurker ell.
Asier. Til Friland kan anbefales lang, grøn
Slange- og tidlig Drue-Agurk. Jordstykket skal
være fuldt solaabent og beskyttet mod Blæst,
og Jorden maa være mild, varm, ikke for tør
og i god Gødningskraft. Gødskningen finder Sted
i sidste Halvdel af Maj, og Frøet saas i Riller,
som gaar i N. og S. med 1,20 m Afstand. Rillen
gøres 8—10 cm dyb, men Frøet dækkes kun
med 1—2 cm Jord. De unge Planter tyndes til
40 cm indbyrdes Afstand, og Jorden trækkes
ind om, de enkelte Planter, saaledes at
Stænglen ndf. Frøbladene dækkes. Er Sommeren kold
og vaad, bliver Udbyttet meget ringe, og i en
tør og varm Sommer kan det hænde, Avlen
mer ell. mindre ødelægges af Skadedyr og
Meldug. Udbyttet kan under gode Forhold
ansættes til 350 Stkr. A. pr. 100 m². Til
Salat-Agurker er Dyrkning i Væksthus ell.
Varmebænk nødvendig.
L. H.

Aguti (Dasyprocta aguti).

Aguti (Dasyprocta) ell. Guldhare, en lille
Gnaverslægt henhørende til Pigrottegruppen
(Hystrichomorfa); de minder i Ydre om smaa
Dværghjorte, idet de har høje og tynde Ben;
typiske Taagængere med korte, hovagtige Negle
(kun 3 Bagtæer). Hovedet ret langt og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>