- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
331

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ahlden, Slot i Hannover - Ahlefeldt, gl. holstensk Adelsslægt - Ahlefeldt, Charlotte Sophie Louise Wilhelmine, f. v. Seebach, Grevinde, tysk Forfatterinde (1781-1849) - Ahlefeldt, Claus, Feltmarskal (1617-74) - Ahlefeldt, Ditlev (1617-1686)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dorothea blev allerede 1694 skilt fra ham og førte
siden et stille, velgørende Liv paa Slottet A.,
hvoraf Tilnavnet Prinsesse af A.

Ahlefeldt, gl. holstensk Adelsslægt, hører
antagelig til de med Greverne af Schauenburg
ved 1143 til Holsten indkomne Ætter; den er
af samme Stamme som Familierne Bosendal,
Rastorp (Rostrup) og Rumohr og kan vistnok
forfølges tilbage til Benedict af Perdöl (ved
Pløn), c. 1220. Et uhistorisk Sagn afleder
Slægtens Herkomst fra Greverne af Schwabeck, der
1152 fra Schwaben skal være flygtet til
Hannover og her have grundlagt Byen Alfeld. Den
første Mand af Navnet i vor Historie og
Stamfader til hele Slægten er Benedict Ahlefeldt,
d. c. 1340. hvis Søn og Sønnesønner tjente
Kong Valdemar og havde betydelige Pantelen
og Besiddelser i Danmark. I Sønderjylland
erhvervede Slægten Godserne Søgaard, Nøer,
Königsförde-Lindau, Saxtorp, Gjelting; i Holsten
Bossee, Lehmkulen, Wittmold, Deutsch-Nienhof,
Emkendorf, Kl. Nordsee, Haseldorf og
Fresenburg. Af denne talrige og udbredte Slægt —
man kender indtil nu over 1300 fødte
Ahlefeldt’er — der i Rigdom og Anseelse kappedes
med Rantzau-Ætten, beklædte mange de højeste
Embeder og Værdigheder i de danske Kongers
og de sønderjyske Hertugers Tjeneste. Hans
til Haseldorf faldt 1500 med Dannebrogsfanen i
Ditmarsken, Godske (d. 1541) var den sidste
katolske Biskop i Slesvig. I Kong Frederik
III’s Tid spillede en fremragende Rolle, særlig
under Svenskekrigen, Ditlev (d. 1686), se ndf.,
Generalerne Hans (d. 1694) og Frederik
(d. 1672), nedenn. Claus (d. 1674) og
Frederik (d. 1686), der 1665 blev tysk Rigsgreve
og 1672 dansk Lensgreve og erhvervede
Grevskabet Langeland. Hans Sønnesønnesøn Grev
Christian arvede Grevskabet Laurvig i
Norge og fik 1785 kgl. Bevilling for sig og
Efterkommere til at føre Navn af Grever
Ahlefeldt-Laurvigen. Nuv. Besidder af Grevskabet
Langeland og Substitutionen for Laurvig er Greve C. J.
F. Ahlefeldt-Laurvig
(f. 1844). —
Gehejmeraad Burchard A. til Eskilsmark fik
1672 Patent som dansk Greve. — Nuv. Besiddelser:
Olpenæs, Ludvigsborg, Königsförde-Lindau
(i Slesvig), Grevskabet Langeland med Tranekær
Slot, Stamhusene Ahlefeldt og Lundsgaard,
Baroniet Lehn, Stamhuset Egeskov, Herregaardene
Eriksholm, Fjellebro, Hjortholm, Møllerup,
Skovsbo og Ulstrup. Vaaben: et delt
Skjold, til venstre en hvid Vinge i blaat Felt,
til højre to røde Tværbjælker i hvidt. Hjelmtegn:
en siddende hvid Hund (Rakke). (Litt.: L.
Bobé
, »Slægten Ahlefeldt’s Historie« [6 Bd,
1897—1913).
L. B.

Ahlefeldt, Charlotte Sophie Louise
Wilhelmine
, f. v. Seebach, Grevinde, tysk
Forfatterinde (1781—1849). Hun ægtede 1798 den
slesvigske Godsejer Grev J. R. A., men
Ægteskabet opløstes allerede 1807. Hun har skrevet
en Mængde Romaner, Noveller og lyriske Digte,
som fandt en stor Læsekreds, især blandt
Datidens Damer, bl. a. »Franciska und Änneli«
(1813).

Ahlefeldt, Claus, Feltmarskal (1617—74),
Søn af Carl A. til Koselau og Beate Rantzau,
spillede en betydelig og hæderlig Rolle i
Krigene mod Sverige under Christian IV og især
under Frederik III. Som 19aarig Yngling blev
han Hofjunker hos Christian IV og vandt i den
Grad Kongens Yndest, at denne kaarede ham
til Ægtemand for sin yngste Datter, Elisabeth
Sophie. Ved Torstenson’s Overfald fik A.
Fuldmagt til at hverve et Regiment tyske Knægte
og være Oberstløjtnant for dem. Aaret efter
deltog han som Rytteroberst, først i
Bevægelserne mod Horn i Skaane, senere i det lidet
heldige Felttog paa Halvøen. Da Sjælland og
Kbhvn efter Pros Mund’s Nederlag blev truet,
kaldtes han derover. Efter Freden i Brømsebro
blev A., som imidlertid var steget til
Generalmajor, Lensmand paa Kalø og Chef for den
i øvrigt temmelig ubetydelige Hærstyrke, som
underholdtes under Freden. Ved Christian IV’s
Død mistede dog A. begge disse Stillinger, da
han som gift med Vibeke Kruse’s Datter kun
stod slet anskrevet hos Corfits Ulfeld. Han
sluttede sig imidlertid nøje til Frederik III og
Hofpartiet, og efterhaanden som Kongens Magt steg,
steg ogsaa A.’s Indflydelse og Værdigheder,
ligesom ogsaa hans kloge Bestyrelse af de
Godser, der var tilfaldne ham som Arv ell. Gave,
gjorde ham til en rig Mand, saaledes at han
endog kunde forstrække Kongen med et Laan
paa 20000 Specier. Under den første Krig mod
Carl Gustaf deltog A. først i Anders Bille’s højst
uheldige Felttog i Holsten, senere gav Kongen
ham Overbefalingen over hele Rytteriet. Ved det
troløse Fredsbrud efter Roskildefreden stod A.
i Hertugdømmerne og kom saaledes ikke til at
deltage i Hovedstadens Forsvar i den første
Tid; men da hans Svoger, den kække Ulrik
Christian Gyldenløve var død, blev han kaldet
til Kbhvn og fik Befaling over Volden fra
Løngangen til Helmers Skanse. Mod dette Punkt
rettede Svenskerne Hovedstormen, og A. fik
derved sin rigelige Del af Æren for, at den saa
modigt blev afslaaet. Han nedstødte med egen
Haand den første svenske Officer, som besteg
Volden. Senere sendte Kongen ham til Jylland,
hvor han væsentlig medvirkede til Generobringen
af Frederiksodde. I Slaget ved Nyborg
deltog han som Næstbefalende under Hans
Schack og Chef for Infanteriet. Efter Freden
blev han Højestbefalende i Norge og fik her
Lejlighed til paa ny at vise baade sin
Retsindighed, sit Mod og sin Krigerdygtighed, da han
18. Aug. 1665 afviste en eng. Flaades Forsøg
paa at tage en Del hollandske Skibe i Bergens
Havn. Under Christian V steg han til
Feltmarskal, men førte ingen Kommando i den
skaanske Krig.
A. L.

Ahlefeldt, Ditlev, f. 20. Febr 1617 paa
Gjelting ved Kappel, d. 8. Novbr 1686 i Hamburg.
1642 blev han Ejer af Godserne Haseldorf og
Haselau i den holstenske Elbmarsk, hvilken han
1644 forsvarede mod Svenskerne med to af ham
hvervede Kompagnier. 1646—48 var han Oberstløjtnant
og Gehejmeraad i hessen-casselsk Tjeneste
og blev 1652 Amtmand i Flensborg. Ved
Fredsbrudet 1657 udnævntes han til Oberst og
Generalkrigskommissær, og det skyldtes for en
stor Del hans energiske Underhandlinger, at
der Jan. 1658 afsluttedes et Angrebsforbund mod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0357.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free