Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ahlefeldt, Ditlev (1617-1686) - Ahlefeldt, Ferdinand Anton Christian, Greve (1747-1815) - Ahlefeldt, Frederik, Greve, Storkansler (1623-1686) - Ahlefeldt, Godske, Oberst i dansk Tjeneste - Ahlen, By i Preussen - Ahlgren, Ernst, Pseudonym for V. Benedictsson - Ahlgrensson, Fritz August, sv. Teatermaler (1838-1902) - Ahlmann, Nicolai, sønderjysk Politiker (1809-1890)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sverige mellem Kurfyrsten af Brandenburg,
Polen og Kejseren, som dog først under den
2. Svenskekrig bragte Danmark Undsætning.
Indtil 1680 var han oftere i diplomatisk Mission i
Dresden og Berlin. A.’s Memoirer (udg. 1905 og
1906) indeholder værdifulde Bidrag til Danmarks
Historie i Tiden 1642—60 og til Kulturhistorien
i Almindelighed.
L. B.
Ahlefeldt, Ferdinand Anton Christian,
Greve (1747—1815), tjente sig op i den
danske Hær til Chef for Livgarden, blev 1792
Hofmarskal og samme Aar Chef for »Det kgl.
Teater«. I denne sidste Stilling vandt han i
Beg. Publikums Yndest, bl. a. ved at ophæve
Abonnementet, men lagde sig snart ud saavel
med Publikum som med Personalet; to Aar
senere afskedigedes han fra begge sine
Stillinger. Nogle Aar efter blev han dansk Minister
i Berlin. Han var gift med en Prinsesse af
Thurn og Taxis, der bl. a. komponerede
Musikken til en af Galeotti’s Balletter.
Ahlefeldt, Frederik, Greve, Storkansler, f.
1623, d. i Kbhvn 7. Juli 1686. Han var Søn af
Frederik A. til Søgaard i Sønderjylland, men
for øvrigt vides meget lidt om hans Ungdom,
kun at han foretog lange Rejser i Udlandet for
at uddanne sig. Ved sit Giftermaal 1656 med
Statholder Christian Rantzau’s eneste Datter,
Margrete Dorothea, kom han ind i en meget
indflydelsesrig Familie, og da han tillige var
kommet til at staa højt i Dronning Sofie
Amalie’s Yndest, gik det nu rask frem paa
Embedsbanen. 1657 blev han Landraad og
Generalkrigskommissarius og brugtes de følgende Aar i
diplomatiske Sendelser til Kurfyrsten af
Brandenburg og Hertugen af Gottorp. 1660 sendtes
han til England og sluttede her, Febr. 1661, en
Handels- og Venskabstraktat. Efter Hjemkomsten
udnævntes han 1661 til Statholder i Kbhvn
og Assessor i Statskollegiet og efter
Svigerfaderens Død 1663 til dennes Efterfølger som
Statholder i Hertugdømmerne, Amtmand i
Steinburg og Guvernør i Sønder-Ditmarsken. I
de følgende Aar opholdt han sig mest paa
Graasten og var især optaget af Stridighederne
med Gottorp og de vanskelige finansielle
Forhold i det sønderborgske Hus, men raadspurgtes
ogsaa i alle vigtige Regeringssager. Efter
Tronskiftet 1670 og Gabel’s Fald blev A. den ledende
Minister, men da han bestandig havde en stærk
Ulyst til at deltage i Regeringens daglige
Forretninger, fortrængtes han efterhaanden af
Griffenfeld. Medens A. i Beg. havde støttet
Griffenfeld, gik han senere over til dennes
Modstandere og var en af de virksomste for at
styrte ham, da han mente, at Griffenfeld’s
Politik var skæbnesvanger for Landet. Han var
nu fra 1676 til sin Død Storkansler, men gav
sig egentlig kun af med den ydre Politik. Han
var utvivlsomt en meget betydelig Mand, og
naar man senere i Beundringen for Griffenfeld
har fremstillet A. som en uduelig Tysker,
savner dette al Begrundelse i de samtidige
Domme om ham. Efter Faderen og
Svigerfaderen kom A. i Besiddelse af en stor
Formue og samlede efterhaanden alle Slægtens
sønderjyske Besiddelser, Graasten, Søgaard o. s.
v. paa sin Haand. 1672 blev han Lensgreve af
Langeland og havde desuden store Besiddelser
uden for Danmark.
L. L.
Ahlefeldt, Godske, Oberst i dansk Tjeneste,
førte et Fodregiment under Christian IV’s Tog
mod Kalmar 1611. Han deltog med Hæder i
Stormen paa Kalmar By og faldt 17. Juli 1611,
da han i en haardnakket Kamp, under hvilken
næsten hele hans Regiment blev oprevet, afviste
Carl IX’s og Gustaf Adolf’s Forsøg paa at tage
Byen tilbage.
A. L.
Ahlen, By i Preussen, Regeringsdistrikt
Münster, ligger 28 km SØ. f. Münster ved Werse
og Hovedbanen Wustermark—Hamm. (1910)
10762 Indb., dels Katolikker, dels Protestanter.
A. har Maskinindustri og Fabrikation af
emaillerede Jernvarer.
Ahlgren, Ernst, Pseudonym for V.
Benedictsson.
Ahlgrensson [↱a.l-], Fritz August, sv.
Teatermaler, f. i Stockholm 31. Jan. 1838, d. smst. 26.
Oktbr 1902. Efter at have studeret under
Westin og Teatermaler Roberg fortsatte han sin
kunstneriske Udvikling i Udlandet, særlig i
Paris og Wien. Allerede 1858 var han
sysselsat ved »Store teatern« i Stockholm, idet han
vikarierede for Roberg under dennes Sygdom
(fra den Tid Dekorationerne til Operaen
»Gustaf Vasa«), og 1863 afløste han denne som
Dekorationsmaler ved de kgl. Teatre i
Stockholm. Fra denne Stilling tog han dog atter
1868 sin Afsked for sammen med L. Josephson
at oprette »Mindre teatern«. Næste Aar tog han
til Kbhvn, hvor han arbejdede ved Nationalteatret,
men vendte 1871 tilbage til Stockholm,
blev i det flg. Aar Medlem af det derværende
Akademi for de skønne Kunster og drog
derefter paa ny (1874) til Kbhvn. 1881—83 var
han i Paris. A., som var en talentfuld og
fantasirig Kunstner, har beriget Stockholms og
Kbhvn’s Scener med virkningsfulde Dekorationer;
til Nationalteatret i Kbhvn har han bl. a.
udført Dekorationerne til »Trymskviden«,
»Hærmændene paa Helgeland« og »Den flyvende
Hollænder«.
A. Hk.
Ahlmann, Nicolai, sønderjysk Politiker,
f. i Sønderborg 17. Novbr 1809, d. i Kbhvn 12.
Febr 1890. A. var af gammel Alsingerslægt og
uddannedes til Landmand. Han var en
Aarrække Forpagter af Juellinge (Lolland), ejede
derpaa en kort Tid en Gaard i Skaane, men
købte 1857 den tidligere augustenborgske
Hovedgaard »Werthemine« paa Als. Indtil 1866
førte han et roligt, tilbagetrukkent Liv, som det
stemmede bedst med hans noget bløde og
passive Sind, men efter Prag-Freden i dette Aar
blev han Ordfører for den nordslesvigske
Deputation, der sendtes til Berlin for at takke
Kong Wilhelm for Løftet i Fredstraktatens § 5.
Hermed var hans Landsmænds Opmærksomhed
blevet henledet paa ham, og ved Valgene til
den grundlovgivende Rigsdag for det nordtyske
Forbund blev han 12. Febr 1867 valgt, om end
med ringe Flertal, i 2. slesvigske Kreds
(Sønderborg-Flensborg). Sammen med Hans Krüger
fik han under Rigsdagens Samling i Berlin
gentagne Gange Lejlighed til at fremsætte
Nordslesvigernes politiske Program, og han maa
anses som Forfatter til den kendte Udtalelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
