Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ahlmann, Nicolai, sønderjysk Politiker (1809-1890) - Ahlqvist, Alfred Gustaf, sv. Historiker (1838-69) - Ahlqvist, August Engelbrekt, finsk Sprogforsker (1826-89) - Ahlstedt, Aug. Frederik, finsk Landskabsmaler (1839-1901) - Ahlström, Johan Niklas, sv. Musiker (1805-57) - Ahlwardt, Herman, tysk Antisemit (1846-1914) - Ahlwardt, Theodor Wilhelm, tysk Orientalist, f. 1828 - Ahm (tysk: Ohm), et dansk, nu næsten forældet Hulmaal for Vin - Ahmed, Muhammed, se Mahdi. - Ahmed I, tyrk. Sultan (1589-1617)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der blev forelagt Rigsdagen, og hvis
Slutningsord, som Underskrift under de to
Rigsdagsmænds Billeder, har faaet den berømte Form:
Vi er Danske, vi vil forblive Danske; vi vil
behandles som Danske og det efter Folkerettens
Forskrifter. — Ved Omlægning af de
slesvigske Rigsdagsvalgkredse hindrede Preusserne
A.’s Genvalg i Aug. 1867; derimod fik han
samme Aar Sæde i den preussiske Landdag,
valgt i 2. Landdagskreds (Sønderborg-Aabenraa).
Da han lige saa lidt som Krüger vilde
aflægge Eden paa den preussiske Forfatning,
kunde hverken han ell. hans Kollega indtage
deres Pladser i Landdagen; men han
genvalgtes stadig i sin Kreds til 1875, da han,
trættet af det politiske Liv og bøjet af Legemssvaghed,
trak sig tilbage. Han solgte sin Gaard,
flyttede til Kbhvn og levede her til sin Død. —
A. fik ikke en saa fremtrædende Plads i sine
Landsmænds nationale Kamp som den
kraftigere og mere paagaaende Krüger; men han
var dennes trofaste Medhjælper og Støtte, og
det antages, at de allerfleste af de politiske og
statsretlige Indlæg, de to Mænd fremførte i
begge de berlinske Parlamenter, skyldes A.’s
Pen.
H. L. M.
Ahlqvist, Alfred Gustaf, sv. Historiker
(1838—69), studerede og beskrev især det 16.
Aarh.’s sv. Historie. Hans Arbejder om Erik
XIV’s sidste Tid vakte stor Opmærksomhed og
Strid (A. søgte at vise, at den ulykkelige Konge
var blevet forgivet). Karin Mansdatter og
Sture-Mordene var andre Emner for hans flittige Pen.
A. havde i sine sidste Leveaar syslet med et stort
Værk om den katolske Reaktion i Sverige i 16.
Aarh. Fra Danmark og mange andre Lande
havde han samlet Oversættelser og Afskrifter
af Dokumenter, som var af Bet. for Sveriges
Historie i 16. Aarh.; de opbevares nu i det
svenske Rigsarkiv.
A. M. D.
Ahlqvist, August Engelbrekt, finsk
Sprogforsker (1826—89), blev Student 1844,
Docent i finske Sprog 1859 og 1863 Prof. ved Univ.
i Helsingfors. Paa talrige Rejser i Finland,
Rusland, Tyskland og Ungarn indsamlede han
et rigt etnografisk og sprogligt Materiale, hvis
Resultater foreligger i en Række betydelige,
videnskabelige Arbejder, af hvilke især skal
nævnes: »Votisk grammatik« (1855), »Versuch einer
Mokscha-mordwinischen Grammatik« (1861) og
»De vestfinska språkens kulturord« (1871). Hans
store Værk »Suomen kielen rakennus« (»Det
finske Sprogs Bygning« I, 1877) blev ufuldendt.
1847 grundlagde han det for den finske
Nationalaands Udvikling betydningsfulde Tidsskrift
»Suometar«, hvortil han leverede en Mængde
værdifulde Bidrag; 1871—74 udgav han
Tidsskriftet »Kieletär« (»Sprogets Genius«) med
talrige sproglige Afhandlinger og litterær Kritik.
1884—87 var han Univ.’s Rektor, fik 1887
Statsraads Titel og tog 1888 sin Afsked som
Professor.
Ahlstedt, Aug. Frederik, finsk
Landskabsmaler, f. 24. Apr. 1839 i Åbo, d. 19. Aug.
1901. Efter at have faaet nogen Uddannelse
paa Tegneskolen i Åbo (Ekman) kom han 1866
til Stockholm, studerede der paa Akademiet,
1868 under Bergh. Han var senere fl. Aar i
Düsseldorf. 1876 blev han Lærer ved
Kunstforeningen i Helsingfors. A. var en ret alsidig
Maler, der foruden Landskaber — Motiverne
hertil ofte fra den finske Skærgaard — ogsaa
malede Genrebilleder og Portrætter.
A. Hk.
Ahlström, Johan Niklas, sv. Musiker
(1805—57), blev Student ved Upsala Univ., men
savnede Midler til at fortsætte sine Studier og
tog Plads som Dirigent ved et omrejsende
Skuespillerselskab. 1831 blev A. Organist og
Musiklærer i Vesterås. Fra 1842 til sin Død levede
han i Sveriges Hovedstad dels som Kapelmester
ved Smaateatre, dels som Musikdirektør for
Livgarden og som Organist. A.’s store,
ihærdige Arbejde i Musikkens Tjeneste var navnlig
helliget Teatrene, for hvilke han skrev en
Mængde Musik (Ouverturer og Mellemaktspiècer)
til forskellige Skuespil, ligesom han
komponerede et Par Operaer. A. har endvidere
skrevet en Pianokoncert og en Vokalsymfoni og
udg. en Samling sv. Folkeviser og -danse (hvori
for første Gang fandtes trykt »Du gamla, du
friska«, 1845); 1852 udgav han endelig en
Musikalsk fickordbok, der udkom i fl.
Oplag.
W. B.
Ahlwardt, Herman, tysk Antisemit
(1846—1914), blev 1881 Rektor ved en Kommuneskole i
Berlin, og optraadte tidlig som ivrig Agitator imod
Jøderne, saavel i Skrift som Tale. Han fik 1893
Afsked fra sit Embede, men var 1892—1903
Medlem af den tyske Rigsdag. 1892 dømtes han til
5 Maaneders Fængsel for et hadefuldt og
løgnagtigt Angreb paa en jødisk Fabrikant Löwe,
som han beskyldte for at have bedraget Staten
ved en Levering af slette Vaaben (»Judenflinten«).
Til sidst vakte hans voldsomme Færd og
uvederhæftige Paastande saa megen Uvilje, at
han blev udstødt af sit eget Parti. Et af hans
Skrifter bærer Navnet: »Der Verzweiflungskampf
der arischen Völker mit dem Judenthum«
(1890).
E. E.
Ahlwardt, Theodor Wilhelm, tysk
Orientalist, f. 1828 i Greifswalde, ved hvis Univ. han
siden 1861 var Prof. i østerlandske Sprog, d.
1911. A. har udg. en Række arabiske Digtere,
deriblandt fl. af de førislamitiske (The divans of
the six ancient Arabic poets, London 1870) samt
Harun ar-Rashid’s berømte Samtidige,
Abu-Nuwâs. Disse Udgaver er meget nøjagtige,
ligesom A. i det hele var en af sin Samtids bedste
Kendere af den arabiske Digtekunst og dens
ejendommelige Udtryksmaade; han har behandlet
herhen hørende Spørgsmaal i »Ueber Poesie
und Poetik der alten Araber« (1856).
J. Ø.
Ahm (tysk: Ohm), et dansk, nu næsten
forældet Hulmaal for Vin. 1 A. = 4 Ankere;
holder i Praksis ofte c. 160 Potter. A. er ogsaa
et ældre sv. Maal (Åm).
Ahmed [↱ah-], Muhammed, se Mahdi.
Ahmed I [↱ah-], tyrk. Sultan (1589—1617), Søn
af Muhammed III, besteg Tronen 1603. Den
stolte, grusomme og vellystige Fyrste fortsatte
den siden 1593 med Østerrig førte Krig, i Beg.
med Held; men da Perserne angreb Tyrkiet
fra den anden Side, vandt fl. Sejre og erobrede
Erivan, medens fl. asiatiske Prov. gjorde
Oprør, sluttede A. 1606 en Vaabenstilstand med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
