- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
337

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ai-Ai (Aye-Aye) ell. Gnaverabe (Chiromys), en ejendommelig afvigende Halvabe-Fam. - Aiakos, gr. Sagnheros - Aias (lat. Ajax), Navn paa to gr. Helte - Aicard, Jean, fr. Digter, f. 1848

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

illustration placeholder
Ai-Ai (Chiromys madagascariensis).


tæt sammensiddende Hjørnetænder i Underkæben
er nemlig mægtig store og ligner i Ydre
en Del Gnavernes Fortænder, idet der tillige
er et langt, tandløst Mellemrum mellem disse
og Kindtænderne. Hænderne store med lange
Fingre og spidse Kløer; 3die Finger er
paafaldende spinkel og tynd. Lever paa Madagascar,
hvor Sonnerat opdagede den 1780; hans 2
hjembragte Eksemplarer var indtil 1860 de eneste
kendte; Navnet gav Sonnerat Dyret efter de
Indfødtes Forundringsudraab »Aye-Aye«, da de
saa dette ogsaa for dem ukendte Dyr. A. er
udelukkende Natdyr, træg og langsom i sine
Bevægelser; lever enlig ell. parvis i tætte
Bambusskove. Føden er hovedsagelig sukkerholdig
Plantemarv, som de forskaffer sig ved at gnave
ind i Bambusgrenene, men ogsaa vedborende
Insekter, som de gnaver sig ind til og uddrager
med den tynde Mellemfinger. De bygger store
kugleformede Reder, anbragte i Træerne.
R. Hg.

Aiakos [↱a^ijakås], gr. Sagnheros, Søn af
Flodguden Asopos’ Datter Aigina og Zeus. Da
Aigina blev forfulgt af sin Fader, flygtede hun til
Øen Oinone, der senere fik Navn efter hende,
og her fødte hun sin Søn. For hans Skyld
skabte Zeus af Myrerne (græsk μύρμηκες) en
Folkestamme, Myrmidonerne, som bebyggede
den ensomme Ø. A. regerede med saa megen
Visdom og Retfærdighed, at Guderne efter hans
Død gjorde ham til Dommer i de Dødes Rige
(sammen med Minos og Radamanthys). Fra A.
nedstammede en Æt (Aiakiderne), hvortil flere
af de navnkundigste Heroer hørte (hans
Sønner var Telamon og Peleus, hans Sønnesønner
Aias, Teukros, Achilleus). Aiakiderne og A.
dyrkedes paa Aigina i en Helligdom (Aiakeion),
hvorfra den græske Flaade under Slaget ved
Salamis hentede deres Billeder, for at de skulde
yde den Hjælp.
C. B.

Aias [↱a^ijas] (lat. Ajax), Navn paa to gr. Helte,
som var med i Krigen mod Troja og hyppig
kæmpede ved hinandens Side.

1) »den store A.«, Søn af den salaminiske
Konge Telamon, Sønnesøn af Aiakos. Han er
højere end alle andre og den tapreste af
Grækerne næst efter Achilleus, kæmper i fuld
Rustning som Hoplit og bærer et mægtigt Skjold,
dannet af 7 Lag Tyrehud; derfor er han sej i
sin Modstand mod Fjenderne, naar de trænger
paa, men ikke hurtig til at forfølge dem, naar
de viger. Til ham sætter Grækerne deres Haab,
da Achilleus vred har trukket sig ud af
Kampen; med overmenneskelig Kraft søger han at
værge Skibene i Lejren mod Hektor, forsvarer
Patroklos’ Lig, og da omsider Achilleus falder,
bærer han hans Legeme ud af Kamptummelen.
Han fremtræder i Iliaden som en mere djærv,
kraftig og simpel, mindre fintfølende og
lidenskabelig Natur end Achilleus. Efter en
Fortælling, der forekommer i Odysseen, blev Achilleus’
Vaaben, der efter hans Død skulde være den
taprestes Eje, tilkendt Odysseus, og A. blev
saa dybt krænket herover, at han dræbte sig
selv. Senere Digtere (saasom Sofokles i
Tragedien »Aias«) føjer til, at Krænkelsen avlede
Vanvid hos A.; i Vildelse angreb han en Kvæghjord
i den Tro, at det var hans Fjender, og da
han kom til sig selv, undsaa han sig over sin
Adfærd og styrtede sig i sit Sværd. — Paa
Salamis holdtes en Fest (Aianteia) til Ære for
A. Ligeledes dyrkedes han i de Byer, der fra
gammel Tid gjorde Krav paa Øen, Megara og
Athen, som Halvgud; en af de atheniske Fyler
(Aiantis) bar Navn efter ham.

2) »den lille A.«, Søn af den lokriske Konge
Oileus. Han er mindre af Vækst end sin
Navnefælle, rask og hurtig i Kampen, hvori han
deltager letbevæbnet, som Spydkaster iklædt
Linnedpanser. Om hans Død fortælles i Odysseen,
at han p. Gr. a. Athena’s Vrede under
Hjemfærden efter Krigen led Skibbrud ved de
gyræiske Klipper. Poseidon frelste ham fra Døden
i Havet og slyngede ham i Land paa en Klippe;
men da han pralede af at have reddet sig mod
Gudernes Villie, sønderslog Havguden Bjerget
med sin Trefork, saa at A. styrtede i Havet og
druknede. Aarsagen til Athena’s Vrede, der ikke
fortælles hos Homer, var, at A., dengang Ilion
blev taget, havde bortslæbt og voldtaget
Priamos’ Datter Kassandra, som havde søgt
Tilflugt ved Gudindens Billede. — Som Heros
dyrkedes A. i Opus i Lokris, hvor der hvert Aar
bragtes Sonoffer for hans Brøde mod Athena;
Stadens Mønter bærer sædvanlig hans Billede.
Ogsaa Lokrerne i Syditalien ærede ham som
deres Stammeheros; i deres Slagorden stod
altid en Plads aaben, hvor man troede, at A.
usynlig tog Del i Kampen, og Sagnet fortalte,
at det var gaaet Fjenderne ilde, naar de havde
prøvet at trænge frem gennem den tomme
Plads i Hærens Rækker.
C. B.

Aicard [æ↱ka.r], Jean, fr. Digter, f. 4. Febr
1848 i Toulon. A. hører til den Kreds af franske
Lyrikere, der sluttede sig til Théophile Gautier’s
Digtning og efter deres Organ Le Parnasse
contemporain
antog Fællesnavnet Les Parnassiens.
Han har skrevet en Række fine, formfuldendte
Digte: Jeunes croyances [1867], Les rébellions
et les apaisements
[1871], Poèmes de Provence
[1874, ny Udg. 1909, prisbelønnet], La chanson de
l’enfant
[1871 og 1881, illust. Udg. 1883;
prisbelønnet], Le Dieu dans l’homme [1885], Au bord
du désert
[1888], Don Juan [1889], Jésus [1896],
af hans Romaner kan nævnes Le roi de Camargue
[1890], L’âme d’un enfant [1898], Tata [1901],
Benjamine [1906] og Maurin de Maures [1908].
Idyllen Miette et Noré [1880] er skrevet paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0363.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free