- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
338

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aicard, Jean, fr. Digter, f. 1848 - Aichmetal - aide (fr.), Bistand - Aïdé, Hamilton, eng. Digter og Romanforf. (1830-1906) - Aïdin (A. Gyzelhissar, »Aidins skønne Borg«), By i Lilleasien, Vilajetet Smyrna - Aietes, efter det oldgr. Sagn Søn af Helios og Konge i Aia. (Se Aia og Argonauterne) - Aigaion (en af de tre Hekatoncheirer) - Aigeus, attisk Sagnheros - Aigina, efter Sagnet en Datter af Flodguden Asopos og Moder til Aiakos - Aigina (Ægina), gr. Ø i den saroniske Bugt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Provençalsk og stillede ham jævnsides med den
moderne Trubadur Mistral i hans
Bestræbelser for at hævde den provençalske Dialekt Ret
til paa ny at blive et Litteratursprog. A. har
endvidere skrevet Teaterstykker: Au clair de la
lune
[1870], Pygmalion [1872], Mascarille [1873];
et større Drama: Smilis [1884], to 4 Akters
Skuespil: Le père Lebonnard [opført 1889 paa
Théâtre libre] og Le manteau du roi [1908, Musik af
Massenet]; endelig en arkæologisk Studie: La
Vénus de Milo
[1874] og en Rejseskildring: Visite
en Hollande
[1879]; 1909 blev han Medlem af
Akademiet.
S. Ms.

Aichmetal [↱ai^k-] har sit Navn efter en
Østerriger ved Navn Aich og er sammensat paa lgn.
Maade som Delta-Metal (s. d.).

aide [æ.d] (fr.), Bistand; i Kortspil: Makker;
a. de camp [æd-dö-↱kã], Adjutant.

Aïdé [↱eidi], Hamilton, eng. Digter og
Romanforf. (1830—1906). 1845—52 gjorde han
Tjeneste i den eng. Hær. Hans første Bog var et
lille Hæfte Digte, Eleonore and other poems
[1856]; derpaa fulgte en Roman Rita [1859];
senere Confidences [1859], Carr of Carrlyon [1862],
Mr. and Mrs. Faulconbridge [1864], The
Marstons
[1868], In that state of life [1871],
Penruddocke [1873]. A. behandler med Forkærlighed
usædvanlige psykologiske Problemer, som han
udvikler paa en spændende Maade uden dog at
fortabe sig i sensationelle Usandsynligheder. I
øvrigt røber alle disse Skrifter Forfatterens
Fortrolighed med det fornemme Selskabslivs Tone.
Den anden Samling af hans Digte, The romance
of the scarlet leaf and other poems with
adaptations from the Provencial troubadours
[1865],
giver et godt Billede af Middelalderen og
forener et smukt Sprog med en selvstændig
Opfattelse.
I. O.

Aïdin (A. Gyzelhissar, »Aïdins skønne Borg«),
By i Lilleasien, Vilajetet Smyrna, ligger ved
Floden Tjakyrly-Su i Mæanders Floddal, 90
km SV. f. Smyrna. A. er næst Smyrna den
betydeligste Plads i denne Egn og tæller c. 35000
Indb., hvoraf 2/3 Tyrker. Ruinerne af det gamle
Tralles ligger paa en Høj umiddelbart ved
Byen. Skønne Moskeer, Synagoger og Basarer,
omgivne af herlige Haver, giver A. et særdeles
malerisk Udseende. Beboerne driver en
betydelig Bomuldsavl og Fabrikation af det højt
skattede, gule Maroquin (Læder), samt Eksport
af Bomuld, Figen, Oliven og Druer.
M. V.

Aiētes [a^i-], efter det oldgr. Sagn Søn af
Helios og Konge i Aia. (Se Aia og
Argonauterne).

Aigaion [a^i↱ga^ijå.n] (gr.) en af de tre
Hekatoncheirer. Efter Iliadens 1ste Sang (Vers 396 ff.)
kaldte Guderne ham Briareos; da Hera, Poseidon
og Athena engang gjorde Oprør mod Zeus
og vilde lægge ham i Baand og Bast, kaldte
Thetis A. til Hjælp; Guderne ræddedes for hans
Styrke og opgav derfor deres Forehavende.
C. B.

Aigeus [↱a^igæ^us], attisk Sagnheros, Pandion’s
Søn. I Forening med sine Brødre (Pallas, Nisos
og Lykos) tilbageerobrede han Attike, hvorfra
hans Fader havde maattet flygte, og blev
Landets Overherre. I Troizen avlede han med Kong
Pittheus’ Datter Aithra Sønnen Theseus (efter
et andet Sagn var dog Poseidon dennes Fader),
som efter at være blevet voksen kom til ham
i Athen uden at vide af, at A. var hans
Fader. Imidlertid havde A. ægtet den troldkyndige
Medeia, som fødte ham Sønnen Medos.
Hun kendte straks Stifsønnen og søgte at rydde
ham af Vejen ved Gift; men i Tide genkendte
A. sin Søn. I Forening forjager de Medeia og
Medos og sejrer over Pallas’ 50 Sønner, der vil
styrte A. fra Tronen. — Til Bod, fordi den
kretiske Konge Minos’ Søn Androgeos havde
fundet Døden i Attike, maatte A. sende syv
Ynglinge og syv Piger som Offer til Uhyret
Minotauros, der boede i Labyrinten paa Kreta.
Theseus drog bort som et af Ofrene i Haab om
at befri Landet for den sørgelige Skat. Med
sorte Sejl sejlede Skibet af Sted, og i
Sejrsglæden glemte Theseus, da han lykkelig vendte
tilbage, at hejse hvide Sejl, som Aftalen var.
Da A. saa Skibet komme tilbage, som det var
sejlet bort, troede han, at hans Søn havde fundet
Døden, og styrtede sig ned fra Klippen, hvor
han sad, efter det attiske Sagn fra Akropolis,
ved hvis Fod der laa en Helligdom for ham,
hvor han dyrkedes som Heros. En anden
Fremstilling forlægger Scenen for hans Død til
Attikes Kyst og føjer til, at Havet, hvori han
omkom, efter ham blev kaldt det ægæiske.
— En af de attiske Fyler (Aigeïs) bar Navn
efter A. Alm. antages nu, at A. opr. var et
Navn for Poseidon.
C. B.

Aigina [a^i-] (gr.), efter Sagnet en Datter af
Flodguden Asopos og Moder til Aiakos; den
Ø, hvor hun fødte sin Søn, fik Navn efter
hende.

Aigīna [a^i-] (Ægina), gr. Ø i den saroniske
Bugt, lige over for Attike og Peiraieus, formet
som en Trekant med Spids mod S., c. 85 km2
stor. Øen har kun mod NV. en mindre, lidet
frugtbar Kystslette, hvor Hovedbyen med en
god Havn laa i Oldtiden som i ny Tid. Resten er
opfyldt af Bjerge, indtil godt 500 m høje. Øen
i har været befolket i meget gl., præmykenisk og
mykenisk Tid. Dens Heros er Aiakos, der i
Myterne betegnes som Søn af Zeus og Nymfen
Aigina, Flodguden Asopos’ Datter. Han er vis
og retfærdig, senere en af Underverdenens
Dommere. Siden fik Øen doriske Befolkningselementer
og blev afhængig af Epidauros, hvorfra den
dog frigjorde sig c. 580—50 f. Kr. Allerede da
havde Øen naaet stor Betydning ved Handel og
Industri (Lervarer, Malmgenstande) og havde
Flaade. De ældste gr. Mønter (med en Skildpadde)
skal være prægede her, og aiginetisk
Vægt- og Møntsystem havde baade da og senere
stor Udbredelse. Øen deltog i Anlæget af
Naukratis og havde Handelsfaktorier rundt om i
den østlige Del af Middelhavet. Men da Athen
hævede sig, kom stadige Kampe om Overmagten.
I Perserkrigen deltog Aigineterne med Ære i
Slaget ved Salamis med 30 Skibe og fik
Tapperhedspris; men de havde tidligere villet slutte
Overenskomst med Perserne; dette benyttedes
mod dem, og til sidst bukkede de under, 456; i
431 fordreves hele Befolkningen; Sparta gav
dem Jord ved sin Nordgrænse, og 404 førtes de
tilbage til deres Hjemland, men kun for snart
efter atter at ligge under for Athen. I sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0364.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free