Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aitzema, Lieuwe van, nederlandsk Historiegransker (1600-69) - Aïvalyk (gr.: Kydoniæ), Havnestad i det tyrk. Vilajet Ghodavendikjar i det nordvestlige Lilleasien - Aivasowski, Ivan Konstantinovitsch, russ. Marinemaler (1817-1900) - Aix, By i det fr. Dept. Bouches-du-Rhône - Aix, Ile d', en lille Ø i den biscayiske Bugt - Aix-la-Chapelle, det franske Navn paa Aachen - Aix-les-Bains, By i Dept. Savoie i Frankrig - Aizelin, Eugène Antoine, fr. Billedhugger (1821-1902) - Aizoaceæ - Aizoon L., Slægt af Aizoaceerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aïvalyk [↱li.k] (gr.: Kydoniæ), Havnestad i
det tyrk. Vilajet Chodavendikjar i det nordvestlige
Lilleasien, ligger ved Adramytti-Havbugten
lige over for Øen Lesbos. A., der indtil 1821
var en rent græsk By, blev p. Gr. a. Deltagelse
i den gr. Rejsning ødelagt af Tyrkerne. For
Tiden kan A. anslaas til at have 30000 Indb.,
udelukkende Grækere, der navnlig beskæftiger
sig med Dyrkning af Olietræet og med Skibsbygning,
Skibsfart og Handel, særlig med Olie.
M. V.
Aivasowski [a^iva↱såfski], Ivan Konstantinovitsch,
russ. Marinemaler, f. paa Krim
17. Juni 1817, d. 19. Apr. 1900. A. kom paa
Akademiet i Skt Petersborg og fortsatte
derefter sin Uddannelse under Tanneur og
Slagmaleren Sauerweid; han blev snart en elegant
Maler med et yderst indsmigrende og virtuosmæssigt
Foredrag. Som han selv har adskillige
af hans flotte Arbejder rejst det meste af
Europa igennem; de har ogsaa været paa Turné
i Norden. Til de bekendteste af hans talrige
Malerier (c. 4000) hører »Maaneskinslandskab paa
Krim«, »Solopgang i Venedig«, »Solnedgang over
det Sorte Hav«, »Prospekt fra Kertsch«,
»Prospekt fra Stockholm med det kgl. Slot«. Flere
af hans interessanteste Arbejder findes i de
kejserlig-russ. Slotte, Alexander-Museet i Skt
Petersborg og Rumjanzew-Museet i Moskva. A.
var russ. Hofmaler og Prof.
A. Hk.
Aix [æ(k)s], By i det fr. Dept. Bouches-du-Rhône,
28 km N. for Marseille ved Banen til
Lyon, med (1906) 29829 Indb. Den er Sæde
for en Ærkebisp og rummer en Del af Univ.
Aix-Marseille (det teologiske, jur. og filos. Fakultet),
fl. højere Skoler, et Bibliotek paa over 120000
Bd., Museer for Arkæologi, Naturhistorie og
Kunst. Byen er berømt for sine hede (c. 35°)
mineralske Kilder (indeholdende især Kalk og
Kulsyre), kendte siden Romertiden og anvendte
især mod Rheumatisme og Hudlidelser.
Badeanstalten er bygget 1705 nær Ruinerne af et
rom. Bad; den holdes aaben hele Aaret.
Fabriksvirksomheden og Handelen er ikke
betydelig; Byen har Dampmøller og Fabrikation af
Konfekt og Olivenolie. Den store Bulevard,
Cours Mirabeau, deler Byen i en ny og en gl.
Del; den sidste med Huse fra 16. og 17. Aarh.
ligger mod N. Byen er smykket med talrige
Fontæner, af hvilke en bærer Kong René’s
Statue (af David d’Angers). A. blev grundet 123
f. Kr. af Prokonsulen Sextius Calvinus, efter
hvem Kilderne og Byen fik Navnet Aquae
Sextiae. Paa Sletterne i Nærheden besejrede
Marius Teutonerne (102 f. Kr.). I 6. Aarh. blev
A. gentagne Gange plyndret af Franker og
Longobarder og 731 af Saracenerne. I
Middelalderen naaede A. som Provences Hovedstad
under Greverne af Husene Aragon og Anjou
en høj Blomstring og blev et Centrum for
Lærdom og Kunst. Universitetet oprettedes 1409.
1487 kom A. med Provence under Frankrig. —
Mange berømte Mænd er fødte i A., Naturforskerne
Tournefort og Adanson, Historieskriveren
Mignet, Maleren Vanloo, Admiral
d’Entrecasteaux o. m. a.
G. Ht.
Aix, Ile d’ [i.l-↱d-æ(s)], en lille Ø i den
biscayiske Bugt, 20 km NV. for Rochefort, mellem
Charentes Munding og Øen Oléron, hørende til
Dept. Charente-Inférieure og Arrondissement
Rochefort. Den er 129 ha med en Fiskerbefolkning
paa c. 400 Indb. Øen er meget stærkt
befæstet og beskytter Indløbet til Rochefort.
11. Apr. 1809 blev her en fr. Flaade delvis
ødelagt af Englænderne. 1815 overgav
Napoleon sig her til Englænderne.
G. Ht.
Aix-la-Chapelle [æ(k)s-la-∫a↱pæl], det franske
Navn paa Aachen.
Aix-les-Bains [æs-læ-↱bæ~], maaske d. s. s.
Romernes Aquae Allobrogum s. Gratianae, By
i Dept. Savoie i Frankrig med (1906) 6300 Indb.
Ligger i en smuk Dal, omgivet af høje Bjerge,
250 m o. H. Har flere Ruiner fra Romertiden,
I Nærheden findes Cistercienserklostret
Haute-Combe, ødelagt under Revolutionen, men
genopført 1824, med gamle savoyiske Fyrsters
Gravmæler. A. er et af Europas berømteste
Svovlbade, Kilderne (43—47° C) indeholder
Svovlbrinte, men kun faa faste Bestanddele, benyttes
væsentlig til Bade, kun en enkelt af dem
(Alunkilde) tillige til Drikkekur. Hovedbadeformen
er en for dette Badested speciel Douche-Massagebehandling,
som er indført fra Ægypten
ved Slutn. af 18. Aarh. og bestaar i, at
Patienterne gnides og masseres af Badebetjeningen
samtidig med, at de gennem tykke Slanger
overrisles af det varme Vand fra Kilderne. I
de pragtfulde Badeetablissementer findes 49
Sale til denne Behandling, hvormed 200
Massører er beskæftigede. Badene er aabne hele
Aaret, den egl. Sæson er Apr.—Novbr. Aarligt
Besøg c. 4000 Badegæster. Badene anvendes
særlig ved alle Slags Ledsygdomme,
Ledstivheder, Ischias, Neuralgier.
E. F.
Aizelin [æz↱læ~], Eugène Antoine, fr.
Billedhugger, f. 10 Juli 1821, d. 1902. A. var
Elev af Ramey og Dumont. Han har særlig
gjort sig bekendt ved sine Kvindeskikkelser,
saaledes »Psyke« (Salon 1861, nu i Quimper-Museet),
»Hebe«, »Mignon«, »En Vestalinde«,
»Pandora« (1877), Bronzestatuen »Judith« (1890,
Luxembourg-Mus.); til offentlige Bygninger har
han udført ikke faa Statuer, deriblandt
»Dansen« for Théâtre du Châtelet. I Ny Carlsberg
Glyptotek ses hans Marmorstatue »Mignon«,
udstillet paa Salonen 1881.
A. Hk.
Aizoaceæ, Fam. af tokimbladede og
frikronbladede Planter af Krumkimedes Orden. De
fleste Arter er Urter, undertiden med
traadformede ell. kødfulde Blade, uden Akselblade;
hyppig abnorm Stængelbygning. Blomsterstandene
er kvastformige og Blomsterne
tvekønnede og regelmæssige med et 4-5talligt, under-
ell. oversædigt Bloster. De 5 Støvdragere,
enkelte ell. spaltede i Grupper, afveksler med
Blosterbladene; de yderste Støvblade kan
udvikles til Kronblade. Frugten er enten nødagtig
ell. en Kapsel. Over 400 Arter paa tørre
Lokaliteter i tropiske og subtropiske Egne.
A. M.
Aizoon L., Slægt af Aizoaceerne, haarede
Urter ell. Buske med et kort og rørformet, gult
Bloster, der omgiver den næsten træagtige
Kapsel. A. hispanicum L. er Karakterplante for
Middelhavslandenes Flora.
A. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
