Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Akimenko, Theodor, russ. Komponist, f. 1876 - Akinesis - Akis, Filisterkonge i Gat - Akita, et Ken (Dept.) i Japan - Akiurgi - Akjab, Akyab, paa Birmansk Tset-htve, Havnestad i den eng.-birmanske Prov. Arakan i Ostindien - Akka, se Acre - Akka, dværgagtig Stamme i Centralafrika mellem Kongo og Nil-Søerne - akkablere - Akkad, et gl. Navn paa en Del af Babylonien - Akkadisk - Akkerman (slav. Bjelgorod, dvs. den hvide By), Kredsstad i det russiske Guvernement Bessarabien - Akklamation - Akklimatisering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hos de større Huspattedyr er A. Senen af
Bagfodens Tvillingsmuskel, der paa mekanisk
Maade strækker Haseleddet, naar Knæleddet
strækkes; den danner Underlaarets bageste
Kontur et Stykke oven for Haseleddet, men hvor
den hæfter sig paa Hælebenet, er den dækket af
(ligger den foran) Senen af Bagtaaens
overfladiske Bøjemuskel. Foran Hælebenet og de
sammensnoede Sener af de nævnte to Muskler
findes oven for Hasen et trekantet Rum (en
Fordybning), som for største Delen er fyldt af løst
Bindevæv, og som kan blive Sædet for
Vædskeansamling (se gennemstaaende Galle).
Mellem Senerne af Tvillingmusklen og den
overfladiske Bøjemuskel findes en Seneskede, som
ligeledes kan være abnormt stærkt udfyldt af
Vædske (»Galle i Akillessenens Skede«).
H. G.
Akimenko, Theodor, russ. Komponist, f.
1876 i Charkow, er Elev af Balakirew og af
Rimsky-Korssakoff, levede nogle Aar i Frankrig, og
er kendt som Komponist af Orkester- og
Kammermusikværker, af Kor, Solosange og
Klavermusik.
W. B.
Akinesis (gr.), Lamhed.
Akis [↱a.-], Filisterkonge i Gat, hos hvilken
David, forfulgt af Saul, søgte Tilflugt (1.
Sam. 27).
Akita, et Ken (Dept.) i Japan, Divisionen
Nord-Hondo, 11600 km2 med (1909) 893970 Indb. Byen
af samme Navn ligger paa Nordvestsiden af
Hondo og har (1909) 36294 Indb.
Akiurgi (gr.), Læren om de kir. Operationer.
Akjab, Akyab, paa Birmansk Tset-htve,
Havnestad i den eng.-birmanske Prov. Arakan
i Ostindien, ved Koladin-Flodens Munding, har
en sund, og ved sin rummelige og sikre Havn
tillige en for Skibsfarten gunstig Beliggenhed.
Inden Englænderne 1825 tog A. i Besiddelse,
bestod den kun af nogle ubetydelige Fiskerhytter;
nu er den Provinsens Militærstation og Sæde
for fl. europæiske Konsuler, og dens betydelige
Handel med Ris og Petroleum tager mere og
mere til. A. har (1901) 35680 Indb., deriblandt
henved 14000 Muhammedanere, 13000 Buddhister,
6000 Hinduer og 1100 Kristne. Byen staar i
telegrafisk Forbindelse med Kalkutta.
M. V.
Akka [↱ak-], se Acre.
Akka, dværgagtig Stamme i Centralafrika
mellem Kongo og Nil-Søerne, udgør et Led i den
Kæde af Dværgfolk (s. d.), der forekommer i
det ækvatoriale Afrikas Skovdistrikter. De
første Dværgfolk, der opdagedes i nyere Tid, var
A., idet Schweinfurth 1870 traf Repræsentanter
for A.-Stammen ved Monbuttu-Kongen Munsa’s
Hof. A., der af deres Naboer kaldes Tikki-Tikki,
er ikke over 145 cm høje og afviger
ligesom andre centralafrikanske Dværgfolk
yderligere ved deres forholdsvis lyse Hudfarve og
rigelige Legemsbeklædning med Flomhaar fra
de omgivende Negerfolk. Ligeledes er A. Jægere
og tusker deres Jagtbytte mod Planteprodukter
(særlig Bananer). Det er ukendt, om A. har et
eget Sprog, da de i ydre Samkvem altid
benytter sig af deres mægtigere Naboers Sprog.
Noget lignende gælder deres religiøse
Forestillinger og intimere Idékreds.
H. P. S.
akkablere (fr.; lat. càbulus, Murbrækker),
betynge, nedtrykke, overvælde.
Akkad [↱ak.-], et gl. Navn paa en Del af
Babylonien, hvis Konger kalder sig »Konger af
Sumir og Akkad«. I Biblen omtales en By A. i
Babylonien, rimeligvis Indskrifternes Aggada.
V. S.
Akkādisk kalder man en i det mellemste
og nordlige Babylonien fordum talt Mundart
af det gamle Sumeriske Sprog, i hvilken en Del
Kileskrifts-Tekster er affattede.
V. S.
Akkerman (slav. Bjelgorod ɔ: den hvide
By), Kredsstad i det russiske Guvernement
Bessarabien ved Dnjestrs Liman, har (1904)
31000 Indb., en Blanding af Russere, Armeniere,
Grækere og Jøder. A. har 8 Kirker og en
Synagoge. Byen har en Dampskibshavn og driver
lidt Handel, endvidere Fiskeri, Kaviar-Beredning,
Fabrikation af Lys og Sæbe samt Vinavl.
Af de nærliggende Strandsøer udvindes Salt. —
Her laa den milesiske Koloni Tyras, der
under Folkevandringen blev ødelagt, men af
Genueserne igen opbygget under Navnet Mauro
Castro; 1484 blev den erobret af Tyrkerne, i
nyere Tid gentagne Gange taget af Russerne,
som endelig beholdt den ved Freden i Bukarest
1812. 6. Oktbr 1826 sluttedes i A. mellem Rusland
og Tyrkiet en Traktat, som senere blev brudt
af Tyrkiet, hvilket gav Anledning til den
russisk-tyrkiske Krig 1828.
G. Ht.
Akklamation, bifaldende Tilraab ell.
Haandklap fra en Forsamling.
Akklimatisering, Overføring af vildtlevende
Dyr fra deres Hjemsted til andre Egne med
afvigende klimatiske Forhold, har i mange
Tilfælde med Held ladet sig udføre. Det viser sig
nemlig, at medens ganske vist i en af
Mennesker uberørt Egn Dyreliv og øvrige
Naturforhold danner ligesom et organisk Hele, i hvilket
selv ret smaa Indgreb kan have meget
indgribende Følger, besidder samtidig mange
Dyreformer en meget stor Udbredelse, som tyder
paa, at de er i Stand til at finde sig til Rette
under meget forskellige ydre Forhold.
Omgivelsernes Beskaffenhed, Sommerens og Vinterens
Temperatur, Fødens Art og meget andet, kan
variere stærkt; bliver Eksistensbetingelserne kun
ikke paa en ell. anden Maade alt for slette, er
Dyret stadig i Stand til at trives. Som Former,
der oftere er akklimatiserede, kan nævnes en
Del forskellige Drøvtyggere, især asiatiske og
amerikanske Hjorte; saadanne holdes, navnlig
i England, ret almindeligt til Pryd i store
parklignende Dyrehaver. Ogsaa forskellige Fugle,
navnlig Fasaner og Perlehøns, taaler godt en
saadan Overflytning. I Danmark træffes som
akklimatiseret Daadyret, hvis Hjem er
Sydeuropa; desuden, i meget stort Antal, Fasanen,
som er indført fra Asien (Sortehavsegnene);
endelig har man i de sidste Aar gjort Forsøg med
at holde norske Rensdyr paa den jyske Hede.
Akklimatiseringen kan dog oftest kun betegnes
som ufuldstændig; Dyrene er ganske vist nok
i Stand til at klare sig uden Hjælp største
Delen af Aaret, ligesom de ogsaa kan formere
sig; paa den anden Side maa man dog gerne
sørge noget for dem i den ugunstige Aarstid,
saasom ved at udlægge Foder til dem ell. ved
at skaffe dem Ly mod slet Vejrlig. Som Følge
heraf er A. af en Dyreart gerne forbundet med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
