Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Akselfletningen - Akselflig (Akselblad) (stipula) - Akselhule (lat. axilid) - Akselhus - Akselknop - Akselkøping - Aksel og Valborg, 1) dansk Folkevise; 2) Tragedie af Oehlenschlager (1810, digtet 1808) - Akselstad - Akseltorv, se Akselkøping - Akseltryk, se Hjultryk - Akseraï («det hvide Slot«), By i det tyrk. Vilajet Konia i Lilleasien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Halsmuskler, og de forskellige Hovedgrene
udveksler Bundter med hverandre (heraf
Navnet A.).
H. G.
Hos Mennesket sammensættes det
tilsvarende Nervebundt (pl. axillaris ell. brachialis
— Navnet A. benyttes ikke her) af de forreste
Grene af de 4 nederste Halsnerver og næsten
hele forreste Gren af 1. Brystnerve, men
forholder sig i øvrigt væsentlig som angivet.
Lp. M.
Akselflig (Akselblad) (stipula) er en
bladformet Udvidelse af Bladfoden paa hver Side
af Bladfæstet. A. kan være meget store, f. Eks.
hos Ærten, ell. temmelig smaa, f. Eks.
Guldregn. Hos mange Planter, især hos mange
Træer, f. Eks. Bøg, Eg, Hassel, fungerer de
som Knopskæl og falder derfor af om Vaaren,
naar Knopperne udfolder sig. Hos Robinien
er A. tornformede, hvilket ogsaa er Tilfældet
hos de kaktusformede Euphorbier, hvor
Tornene i den Anledning altid sidder parvis. A.
spiller i systematisk Henseende en vigtig Rolle,
da de plejer at være til Stede ell. at mangle hos
de forsk. Familier ell. Ordener. Hos enkimbladede
Planter findes de næsten aldrig; de er
derimod til Stede hos alle Rakletræer (med
Undtagelse af Valnødfamilien) og hos mange
andre tokimbladede, f. Eks. alle Rosenblomstrede,
alle Bælgplanter, Katostfamilien, Violfamilien.
De mangler hos alle helkronede (med
Undtagelse af Bræknød- og Krapfamilien) samt
hos Nellikefamilien, Valmuefamilien, Salturter
o. m. a. Heller ikke findes de hos de
Nøgenfrøede.
V. A. P.
Akselhule (lat. axilla) kaldes den under
Skulderen værende Grube, der fortil og bagtil
begrænses af de fra Kroppen til Skulderhovedet
gaaende Muskler, indad af Brystvæggen, udad
af Overarmen. A. udfyldes af Fedt, hvorigennem
forløber de store Nerver og Blodkar fra
Kroppen (Halsen) til Armen, og her findes
tillige talrige Lymfekirtler. Da disse optager
Lymfekarrene saavel fra Haand og Arm som
fra Brystkirtlen, vil sygelige Tilfælde i disse
Dele let vise sig ved Ophovning, Ømhed,
Forbulning ell. ondartede Nydannelser af disse
Lymfekirtler, og herimod kan operative
Indgreb blive nødvendige.
Lp. M.
Hos Husdyrene er A. ikke tilgængelig
for direkte Undersøgelse, fordi kun den
nederste Del af Forlemmet (Stykket ndf.
Albueleddet) træder frit ud fra Kroppen.
H. G.
Akselhus antoges tidligere for Navnet paa
Borgen i Kbhvn, som Kong Valdemar II
skænkede Biskop Absalon. I Virkeligheden er denne
Benævnelse dog kun en Gætning af de danske
Historikere i 16. Aarh., der med Urette troede,
at Absalon egl. hed Aksel, og Navnet A. har da
lige saa lidt Hjemmel i Virkeligheden som det
mindre poetiske »Stejleborg«.
Kr. E.
Akselknop (bot.) er en Knop, som er
fremkommet i Akslen af et Blad (Støttebladet).
Modsætningen hertil er alle Adventivknopper,
f. Eks. Knopperne paa Rødder ell. Blade.
Findes der fl. end een A., kaldes den største
Hovedknoppen, de andre accessoriske.
Paa A.’s Udvikling beror alle højere
Blomsterplanters Forgrening og Arkitektur.
V. A. P.
Akselkøping, i det ældre danske Sprog
Betegnelse for de inde i Landet liggende
Købstæder, hvortil Varer maatte føres paa
Vognaksel. Byerne ved Havet kaldtes i Modsætning
hertil Strandkøping. Akseltorv, Torv,
hvortil Varer føres paa Aksel.
P. J. J.
Aksel og Valborg, 1) dansk Folkevise; 2)
Tragedie af Oehlenschläger (1810, digtet 1808).
Folkevisen tilhører den allersidste Del af
Middelalderen; dens brede Udmaling, følsomme
Tone og dens Helts og Heltindes Ærbarhed
giver den Plads blandt denne Tids Romanviser;
men blandt disse indtager den ubetinget den
fremmeligste Plads ved sin stemningsfulde
Skildring af A. o. V.’s trofaste og dog ulykkelige
Kærlighed, og sit mangesidige, ret humane
Udblik over Livet. Visen skyldes vistnok et i Norge
bosat Medlem af den danske Højadel, kort før
Reformationen; han tilstræber en vis norsk
Farve over sit Digterværk: Konge af Navnet
Haakon, Aslak (ell. Aksel) Tordsøn, Stormandsætten
paa Giske (ikke »den Gilske Slægt«) o. s. v.
Visen foreligger i en Del danske Visebøger fra
17. Aarh., og siden Beg. af samme Aarh. blev
den oftere trykt som Skillingsvise. Efter at P.
Syv havde optaget den i sin Visesamling (1695),
udbredtes den endnu langt stærkere i
Skillingstryk; den blev paa samme Tid oversat paa
Svensk og fik i endnu langt højere Grad end i
Danmark Indgang hos den svenske Almue.
Billeder af A. o. V. har en Tid hørt til den
almindeligste Udsmykning i svenske Bondestuer.
Ogsaa til Norge udbredte den danske Vise sig,
og fl. St. gør Fordring paa at være dens
Skueplads, især nævnes Dragsmark i Bohuslen som
det Kloster, hvor Valborg blev Nonne. Holberg
har i »P. Paars« o. fl. St. gjort Visens rørende
Indhold til Skive for sin Skæmt; men senere
Digtere har taget den op til ny poetisk
Behandling (P. H. Friman i Romanceform 1775, Rein
som Sørgespil 1786), og endelig fandt den sin
klassiske Form, da Oehlenschläger 1808 under
Opholdet i Paris paa ny drog Emnet frem af
P. Syv’s Visebog og digtede sin Elskovstragedie.
Oehlenschläger har opfattet Visen som historisk,
han ser i Hagen Kongensson Haakon Hærdebred
og i Aksel hans Hirdmand, Askel af
Forland; Scenens Henlæggelse til Trondhjems
Domkirke er fremgaaet af denne Sammenstilling;
næsten alle Folkevisens Optrin er medtagne, ofte
i indholdsrigere Opfattelse, og danner
Hovedoptrinnene i Oehlenschläger’s Digtning; kun
Valborg’s Klostergang er ombyttet med hendes
Død. Historisk-kritisk er Folkevisen om A. og
V. blevet behandlet i to berømte Afhandlinger
af P. A. Munch [Samlede Afh. IV., Kria 1876]
og af R. Bergstrøm i Hist. Bibliotek [Stockholm
1877]. (Litt: »Danmarks gl. Folkeviser«, 8. Bd
Nr. 475).
A. O.
Akselstad bruges ofte poetisk og retorisk som
Omskrivning for Kbhvn, som man derved vil
betegne som »Absalon’s Stad«. Da Absalon
imidlertid aldrig har heddet Aksel, er Benævnelsen
ret forfejlet.
Kr. E.
Akseltorv, se Akselkøping.
Akseltryk, se Hjultryk.
Akseraï (»det hvide Slot«), By i det tyrk.
Vilajet Konia i Lilleasien, ligger i 1190 m’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
