Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert, Prins af Sachsen-Koburg - Albert I, Konge af Belgien - Albert Kásimir - Albert, Alexandre Martin, fr. Socialist (1815-95) - Albert, Eduard, Østerrigsk Kirurg (1841-1900) - Albert, Eugen d', Klaverspiller og Komponist, f. 1864
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sted. Han fik vel Titel »Kgl. Højhed«, Rang som
Feltmarskal, Sæde i Gehejmeraadet og en
Aarpenge af 30000 £, men der indrømmedes ham
ingen formelig Deltagelse i Statsstyrelsen ud
over den Indflydelse, han naturlig øvede som
Dronningens personlige Raadgiver. Som
Udlænding maatte han længe lide under de engelske
Statsmænds Skinsyge, og han beskyldtes baade
for at ville fremme tyske Indretningers
Overførelse til England og for at hylde mindre
frisindede Grundsætninger. Dronningen elskede
ham højt, og deres Familieliv var meget smukt
og inderligt; han ledede med stor Omhu
Børnenes Opdragelse og styrede sin ældste Søn,
Prinsen af Wales’ Godser (Hertugdømmet Cornwall)
med saadan Dygtighed, at Indtægten steg
næsten til det femdobbelte. Særlig Omhu viste
han for Kunstens Udvikling og dens Anvendelse
i Industrien, og han havde en væsentlig Del i
Verdensudstillingen i London 1851, som under
hans Ledelse fik et Overskud af 150000 £, der
brugtes til Stiftelsen af South Kensington
Museet, senere kaldet Victoria and Albert. Han
viste stor Iver for de arbejdende Klassers Tarv
og grundlagde et Mønsterlandbrug ved Windsor.
1847 blev A. Kansler for Universitetet i
Cambridge, og 1857 kunde Dronningen tillægge ham
Titlen Prince-Consort; efterhaanden erkendte
man ogsaa, at han paa mange Maader gjorde
Landet god Tjeneste. Dronningen sørgede dybt
over hans Død, og der rejstes senere en Mængde
Mindesmærker til hans Ære, bl. a. 1867 Albert
Hall i London. Hendes Holdning i den dansk-tyske
Strid skyldtes rimeligvis den Paavirkning, han
tidligere havde øvet. (Litt.: Th. Martin,
Life and Letters of Prince-Consort, 5 Bd
[London 1875—80]).
E. E.
Albert I, Konge af Belgien siden 1909, f. 8.
April 1875, Søn af Leopold I’s yngre Søn, Grev
Filip af Flandern, f. 1837, d. 1905. og Marie af
Hohenzollern, f. 1845, blev Konge ved sin
Farbroder Leopold II’s Død 17. Decbr 1909. Han
havde 1900 ægtet Hertuginde Elisabeth af Bayern,
f. 25. Juli 1876, Datter af den bekendte
Øjenlæge Hertug Karl Theodor (1839—1909), og
selv uddannet til Læge; i sit Ægteskab har han,
foruden Kronprinsen Leopold (f. 1901) en Søn
og en Datter. Han synes i sin Styrelse at ville
være mere frisindet og fremskridtsvenlig end
hans Forgænger; ligeledes i sine mere
personlige Forhold, idet han 1910 tillod sin Kusine,
Prinsesse Clementine’s Ægteskab med Prins
Victor Napoleon, hvad hendes Fader, Kong
Leopold II, haardnakket havde modsat sig.
E. E.
Albert Kasimir. Hertug af Sachsen-Teschen,
Søn af August III af Polen og Kursachsen
(1738—1822), tjente under Syvaarskrigen i den
østerrigske Hær og blev 1760 Generalløjtnant; var
1765—80 Statholder i Ungarn og medvirkede
ved Maria Theresia’s Reformer. 1766 ægtede han
hendes Datter Christine (1742—98) og blev
derfor forlenet med Hertugdømmet Teschen i
Schlesien, hvorfra han fik sin ny Titel. 1780 fik han
sammen med sin Ægtefælle Statholderskabet i
de østerrigske Nederlande, medvirkede ved
Josef II’s voldsomme Omdannelser og fordreves
1790 ved Belgiernes Opstand. Han kom først
tilbage 1792, førte den østerrigske Hær, som en
kort Tid belejrede Lille, men blev slaaet ved
Jemappes og mistede sin Stilling. 1794—95
anførte han den tyske Rigshær ved Rhinen, men
uden Held, og levede siden som Privatmand i
Wien, hvor han grundlagde en stor Bogsamling
og en udmærket Samling af Kobberstik og
Haandtegninger, Albertina kaldet.
E. E.
Albert [al↱bæ.r], Alexandre Martin, fr.
Socialist (1815—95), var Maskinarbejder og tog
tidlig Del i den socialistiske Bevægelse, var
Medlem af hemmelige Selskaber og udgav 1840
et Arbejderblad L’Atelier. Han spillede en
fremtrædende Rolle i Februar-Revolutionen 1848,
blev Medlem af den provisoriske Regering og
fik Sæde i Kommissionen til Oprettelse af
Nationalværksteder. Senere blev han valgt ind i
Nationalforsamlingen; p. Gr. a. sin Deltagelse i
Begivenhederne den 15. Maj blev han fængslet,
dømt til Deportation og sad fanget til 1859. Han
deltog 1871 i Paris-Kommunens Opstand, men
spillede ingen Rolle.
Albert, Eduard, østerrigsk Kirurg, f. 1841,
d. pludselig 1900 i Wien, hvor han var Prof. i
Kirurgi fra 1881 (efter Dumreicher), efter at
han siden 1873 havde beklædt Professoratet i
Kirurgi i Innsbruck. A., der i en Række Aar
var meget kendt i de Lægestuderendes Kreds
p. Gr. a. hans gode Lærebøger — en større over
systematisk Kirurgi og en mindre over kirurgisk
Diagnose —, har givet gode Bidrag til en
Del kirurgiske Spørgsmaals Løsning. Mest Bet.
har maaske hans Behandling af visse Ledlidelser
(Dingleled) ved Operation til at fiksere
Leddet (Avtiodese) faaet. Paa Slutningen af
Livet beskyldtes A. for Misbrug af Stimulation.
E. A. T.
Albert, Eugen d’ [d-al↱bæ.r], Klaverspiller
og Komponist, f. 10. Apr. 1864 i Glasgow. Han
modtog sin første Undervisning af Faderen, en
tysk Dansekomponist, men blev allerede som
11-aarig Dreng sendt til London for at uddannes
videre. En kort Tid var Ernst Pauer her hans
Lærer, men siden studerede han i Wien under
Hans Richter, og i Weimar under Fr. Liszt,
og 1881 optraadte han for første Gang offentlig
som Pianist ved en Koncert i Wien. Her saavel
som i Weimar, Berlin og flere tyske Byer vakte
A. overordentlig Opsigt, og begyndte snart
sine aarlige Kunstrejser, der bl. a. førte ham
ogsaa til Kbhvn. I Beg. af 1892 ægtede A., der
tidligere havde været gift med Louise Salingré,
Datter af en bekendt berlinsk Farceforfatter,
Pianistinden Teresa Carreño og rejste
med hende til Amerika for at paabegynde en
stor Koncerttourné. Dette Ægteskab ophævedes
ogsaa (1895), og A. giftede sig med Sangerinden
Hermine Fink (fra hvem han imidlertid
ogsaa blev skilt). Han har navnlig haft fast
Hjemsted i Frankfurt a. M. og Berlin. A. staar
som Klavervirtuos saa højt som nogen af sine
samtidige, og Kritikken fremhæver ikke mindst
hans Spils sjældne Klangskønhed og hans
Foredrags Intelligens, Ægthed og Poesi. Ogsaa som
Komponist optraadte A. tidlig med talentfulde
Arbejder, bl. hvilke kan nævnes en Klaver-Koncert,
en Orkester-Suite, en Ouverture, Sange
og Klaverstykker, en Symfoni samt en Strygekvartet,
og han synes nu mere og mere at ville
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
