- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
418

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert, Eugen d', Klaverspiller og Komponist, f. 1864 - Albert, Heinrich, tysk Komponist og Digter (1604-51) - Albert, Josef, tysk Fotograf (1825-86) - Albert, Paul, fr. Litteraturhistoriker (1827-80) - Alberta, Prov. i Dominion of Canada - Albert-Edward Njansa, Indsø i det østlige Centralafrika - Alberti, Carl Christian, dansk Politiker og praktisk Jurist (1814-1890)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hellige sig Kompositionsvirksomheden. Han har
navnlig kastet sig over dramatisk Komposition,
og der foreligger allerede en Række Operaer
fra hans Haand: »Der Rubin« [1893],
»Ghismonda« [1895], »Gernot« [1897], »Die Abreise«
[1898], »Kain« [1900], opført i Kbhvn, »Der
Improvisator« efter H. C. Andersen [1900], og
»Tiefland« [1903], der blev en stor Sukces ogsaa
uden for Tyskland (i Kbhvn hyppig opført
med Titel »Dalen«), endvidere »Flauto Solo«
[1905] og »Izeyl« [1909]; desuden kan nævnes
Korværket »Der Mensch u. das Leben« samt
Klaver- og Sangmusik. A. har endelig været
Medudgiver af Liszt’s samlede Værker.
W. B.

Albert, Heinrich, tysk Komponist og
Digter (1604—51). Han studerede først Jura i
Leipzig, senere Musik i Dresden, hvor hans berømte
Onkel, Heinrich Schütz, var Kapelmester.
Senere kom han til Königsberg, hvor han 1630 blev
Domorganist. Som Komponist hyldede A. den
ny, i Italien ved Operaens Fremkomst opstaaede
Stilart. Han var navnlig ved sine
Sangkompositioner (»Lieder«) overordentlig populær,
til den Grad, at uagtet hans udkomne
Kompositioner var beskyttede ved Privilegier fra
forskellige Potentater, blev de dog gentagende
eftertrykte. Hans Styrke var Melodien, smuk,
naturlig og flydende. Af hans Sange gik fl. over
i Menighedslivet, og enkelte har holdt sig endnu
i den tyske Kirke. Samlede udgav han dem i
8 Hæfter, udsatte dels enstemmig med Generalbas,
dels for 3 ell. 5 Stemmer, og forsynede med
Fortaler, der giver interessante Oplysninger om
Maaden, hvorpaa de skal udføres, Generalbassen
udfyldes o. l. Indholdet er broget, dels gudelige
Sange, Bryllups- og andre Lejlighedssange,
Sange til akademiske Festligheder, til Elskovs
og Vinens Pris o. l. Enkelte af dem har et
større, mere kantatemæssigt Tilsnit med Soloer
for 1 ell. 2 Stemmer, smaa Kor og instrumentale
Mellemspil. Selv skrev han hyppigt Teksten,
Digte, der for sin Tid staar højt i lyrisk
Henseende. — A. var rimeligvis sammen med
Heinrich Schütz i Kbhvn under Christian IV. Ved
Bryllupsfestlighederne 1634 blev der af hans
Komposition afsunget en Velkomstsang til
Kronprinsens Brud, den sachsiske Prinsesse
Magdalene Sibylle.
A. H.

Albert, Josef, tysk Fotograf (1825—86),
anlagde 1858 i München en fotografisk Anstalt til
Reproduktion af Haandtegninger og Kobberstik
samt Gengivelse af Malerier. En fotografisk
Lystryksmetode, Albertotypi, er blevet
opkaldt efter ham (se Lystryk).

Albert [al↱bæ.r], Paul, fr. Litteraturhistoriker
(1827—80). I sin kritiske Metode er han Elev af
Sainte-Beuve. Skønt han ikke som denne særlig
fordybede sig i Monografier, men skrev
sammenhængende Litteraturoversigt, har han dog
det samme Hang til at analysere hver Digterpersonlighed
for sig og at udforme Enkeltportrættet
med stærk Detail. I et lødigt Sprog og
med fin Dømmekraft forfattede han La poésie,
leçons faites à la Sorbonne pour l’enseignement
secondaire des jeunes filles
[1869], La prose
[1870], Histoire de la littérature romaine [1871,
2 Bd] og La littérature française depuis ses
origines jusqu’à nos jours
[1872—85, 5 Bd].
S. Ms.

Alberta [ä£↱bə.ta], Prov. i Dominion of Canada,
ligger mellem 49° og 60° n. Br. og 110° og 120°
v. L. og grænser mod S. til U. S. A., mod V.
til British Columbia, mod N. til Mackenzie-Territoriet
og mod Ø. til Prov. Sashatchewan, Arealet
er 661200 km2 med (1911) 374663 Indb. ell.
0,6 pr. km2. Alle Grænserne er konventionelt
optrukne Bredde- ell. Længdekredse undtagen
Sydvestgrænsen, der dannes af Rocky Mountains.
En mindre Del af A. er Bjergland. Den
største Del hører til Lavlandet og er for en
væsentlig Del opr. Prærie. Store Skovstrækninger
forekommer dog ogsaa dels i Bjergene, dels
navnlig i de nordlige Egne. A. har det strenge
kanadiske Fastlandsklima. Et ejendommeligt
Træk er de hyppige Føhnvinde (Chinook Winds),
der med deres varmere Luft mildner Vinteren
i de sydvestlige Egne af A. langs Foden af
Bjergene. Da Landet fra Hudsonbay-Kompagniets
Besiddelse var gaaet over til den kanadiske
Regering, blev det først udnyttet paa den
Maade, at det udlagdes til store Kvægavlskompagnier.
Efterhaanden rykkede derefter en
Landbrugskolonisation frem, og Hovedproduktet
er nutildags Hvede. Mod Sydvest kræver
Agerbruget dog kunstig Vanding. Af Bjergværksprodukter
udvindes Kul og Jern. A. blev 1905
ophøjet til Provins og samtidig udvidet stærkt
mod N. og til Dels mod Ø. Før den Tid var
A. et mindre Territorium paa 259000 km2 og
med (1901) 72841 Indb. Provinsens Hovedstad
er Edmonton.
H. P. S.

Albert-Edward Njansa [↱ä£bə.t-↱edwə.d-]
(Njansa = Sø), Indsø i det østlige Centralafrika,
umiddelbart S. f. Ækvator, c. 4000 km2. Den
ligger i en Højde af 970 m o. H. i den lange
centralafrikanske Gravsænkning. Imod V. og Ø.
hæver de krystallinske Skiferplateauer sig
derfor brat op af Søens Overflade, men mod S.
udbreder Rutschurra-Sletten, gennemstrømmet af
R.-Floden, sig henimod Kivu-Søen. N. f. Søen
ligger det sneklædte Bjerg Ruwenzori (5120 m),
fra hvilket talrige Smaafloder strømmer ned til
Søens Afløb, Semliki, der løber mod N. til
Albert Njansa. — A.-E. N. blev opdaget 1875 af
Stanley, der troede, det var en Bugt af Albert
Njansa, og som derfor kaldte den Mvutan Nzige,
de Indfødtes Navn paa A. N. Senere er den
udforsket af Emin Pasha, Stuhlmann o. a.
C. A.

Alberti, Carl Christian, dansk Politiker
og praktisk Jurist, f. 12. Maj 1814, d. 18. Maj
1890. A. var jysk Proprietærsøn, blev Student
fra Ribe Skole 1833 og jur. Kand. 1839. Fra 1853
var han Overretsprokurator i Kbhvn og vandt i
denne Stilling snart et godt Ry for Hæderlighed
og Forretningsdygtighed. Fra tidlig Tid var han
stærkt opfyldt af politiske Interesser, og især
stod det samtidige franske Venstre, Oppositionen
imod Louis Philippe, for ham som et politisk
Ideal. Hjemme sluttede han sig afgjort til
Oppositionen og var velset inden for dennes
forskellige Afskygninger. Februar 1848 opnaaede
han saaledes, efter »Fædrelandet«s varme
Anbefaling, Valg til Borgerrepræsentationen i
Kbhvn. Da Vejene faa Maaneder efter skiltes,
var A. blandt dem, der gik til Venstre. Han
var Medindbyder til »Hippodrom-Møderne« og
traadte i Skranken for Etkammer-Systemet, det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0446.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free