Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aleardi, Aleardo, ital. Lyriker (1812-1878) - aleator - Alecsandrescu, Gregor, rum. Digter og Politiker (1812-1886) - Alecsandri, Vasile, rum. Digter og Politiker (1821-1890) - Alecsandrie, se Alexandria (Rumænien) - Alecsixac - Alef - aleiptes, d. s. s. alipt - Aleko Pasha - Alekto (gr., »den aldrig hvilende«), en af Erinyerne - Alektovæver, se Vævere. - Alektryomachi (gr.), Hanekamp. - Alektryomanti - Aleman, Mateo, sp. Romanforfatter (1547-1613)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
først 1859 løslodes han. Siden blev han
Deputeret og 1864 Prof. i Æstetik ved Kunstakademiet
i Firenze, Senator og Medlem af
Undervisningsraadet. I sine Canti (Firenze 1862), er
A. højtstræbende, begejstret af Frihedsfølelse og
Fædrelandskærlighed. I Verona rejstes der ham
et Monument 1883. (Litt.: F. Rosso, La vita
e i canti di A. A., 2. Udg. [Fossano 1900]).
(E. G.). E. M-r.
aleator (af lat. alea, Terning), Terningspiller;
aleatorisk, vedrørende Terningespillet,
beroende paa et Tilfælde, vovet; en Kontrakt siges
at være aleatorisk, naar Vinding ell. Tab er
gjort afhængig af en fremtidig Begivenhed, hvis
Indtræden er ganske uvis.
Alecsandrescu, Gregor, rum. Digter og
Politiker, f. 1812 i Tirgovesti, d. 1886 i Bukarest.
Han blev opdraget ved Skt Sava-Skolen og slog
først ind paa Militærvejen. Dog forlod han
snart denne for udelukkende at hellige sig
Litteraturen og debuterede med at oversætte nogle
af Voltaire’s Tragedier. Han kastede sig ogsaa
ind i Politikken, sluttede sig til Oppositionen
under Alecsandru Ghica, skrev Satirer og
allegoriske Fabler om politiske Spørgsmaal og blev
til sidst forvist til et Kloster. Under Bibescu
blev han kaldt tilbage og indtog i nogen Tid
Stillingen som Kultusminister. Hans poetiske
Produktion er hverken omfattende ell. særlig
betydelig. En samlet Udgave af hans Skrifter
udkom i Bukarest 1863 under Titlen Meditatie,
elegii, epistole, satire si fabule.
Kr. N.
Alecsandri, Vasile, rum. Digter og
Politiker, f. 1821, d. 3. Septbr 1890. Som rig
Bojarsøn nød han sin første Uddannelse i Paris (1834—39);
da han var vendt tilbage til Bukarest,
sluttede han sig til Cogalniceanu og blev
Medarbejder ved Dacia literara. Nogle Aar senere
(1844) blev han Meddirektør ved Teatret i Jassy
og forsynede nu denne Scene med en Række
nationale Dramaer og Lystspil. Han grundlagde
ogsaa et politisk Blad Progresul, der imidlertid
snart blev forbudt af Regeringen, og da
Reaktionen helt kom til Magten, maatte han forlade
Landet. Efter nogle Aars Ophold i Paris vendte
han tilbage og arbejdede ivrig for Moldaus og
Vallakiets Forening under Alecsandru Cuza; 1857
blev han Deputeret og 1859 Kultusminister.
Efter Fyrst Cuza’s Afsættelse (1866) tog han ikke
megen Del i det politiske Liv; han blev vel
senere valgt ind i Senatet og var i nogle Aar
rumænsk Gesandt i Paris, men tilbragte i øvrigt
den meste Tid paa sit store Gods Mircesti, hvor
han var født, og hvor han ogsaa lukkede sine
Øjne. Han blev begravet under nationale
Æresbevisninger, alm. anerkendt som Rumæniens
største Digter. Han er den første af de rum.
Forf. i 19. Aarh., der har optaget Landets egen
Historie til poetisk Behandling; en stor Del af
hans dramatiske Arbejder er bygget over
nationale Minder ell. skildrer Bøndernes Liv og
Sæder, og det anerkendes, at hans digteriske
Virksomhed meget har bidraget til at styrke
den rum. Nationalbevidsthed. Foruden de
omtalte dramatiske Arbejder har han skrevet en
Rk. lyriske Digte (Pasteluri, Legende etc.) og
desuden udg. en Samling Folkeviser. Det er
særlig disse, der har gjort hans Navn kendt
i Europa. Opfyldt af en levende Kærlighed til
sit Land og dets ejendommelige Befolkning
begyndte han tidlig at indsamle og nedskrive de
gamle Viser, Sagn og Eventyr, der kom ham
for Øre paa hans Færden rundt i Landet. En
Del af Viserne udgav han under Titlen Balade,
poesii populare, cântece betrânesci 1852 (ny
forøget Udgave 1866). Denne Samling, der bragte
hidtil aldeles ukendte Skatte for Lyset, vakte
stor Interesse og blev oversat paa fl. Sprog;
den er ikke uangribelig i videnskabelig
Henseende, men giver dog et godt og fyldigt Indblik
i den lige saa righoldige som afvekslende og
skønne Folkeviselitteratur i Rumænien.
Kr. N.
Alecsandrie, se Alexandria (Rumænien).
Alecsixac, Alexinàtz, By i Serbien,
ligger 38 km NV. f. Nisch paa højre Bred af
Binacka Morava ved Banen fra Belgrad til Nisch.
(1900) 5199 Indb. I den serbisk-tyrk. Krig 1876
blev A. indtaget og ødelagt af Tyrkerne.
H. P. S.
Alef [↱alef], det første Bogstav i det hebr.
Alfabet (א, den svageste af de semitiske
Strubelyde (Gutturaler), nærmest svarende til det
gr. spiritus lenis. I senere Tid benyttedes A.
tillige som Vokalbetegnelse, i Reglen for a. A.
betyder Okse, svarende til den opr. Form
(Hoved med Øren og Horn). Navnet er som de
andre hebr.-fønikiske Bogstavnavne gaaet over
i Græsk: Alfa.
(V. O.) J. P.
aleiptes, d. s. s. alipt.
Aleko Pasha (Fyrst Vogorides), tyrk.
Statsmand, f. c. 1825, af en gl., kristen,
bulgarsk, med de fornemme Fanarioter i
Konstantinopel besvogret Familie, fik sin Uddannelse
ved et tiaarigt Ophold i Vesteuropa og traadte
derefter i Sultanens Tjeneste. Han blev
Gesandt i Wien; men da hans Fjende, Storvesiren
Edhem Pasha, kaldte ham tilbage og beskyldte
ham for at have krænket de tyrk. Statsinteresser
(1877), gik han i frivillig Landflygtighed.
1879—84 var han Generalguvernør i Østrumelien;
i Stedet for sin tyrk. Titel antog han nu
Navnet: Fyrst Alexander Vogorides.
Alekto (gr., »den aldrig hvilende«), en af
Erinyerne.
Alektovæver, se Vævere.
Alektryomachī (gr.), Hanekamp.
Alektryomantī (gr., »Hanespaadomskunst«),
Form for at spaa ved Hjælp af Haner, især
alm. i den senere Oldtid. Man trak en Kreds,
hvori man skrev Bogstaverne i Alfabetet, og
lagde et Korn paa hvert Bogstav; derpaa satte
man en Hane ind i Kredsen og lod den spise
af Kornene; de Bogstaver, hvorfra den pikkede
Kornene op, stillede man sammen til et Ord.
For at faa fl. Ord kunde man gentage den samme
Proces.
Aleman, Mateo, sp. Romanforfatter, f. i
Sevilla Septbr 1547, d. i Meksiko efter 1613.
Nyere Arkivundersøgelser, foretagne ved
Francisco Rodríguez Marin og benyttede 1907 i hans
Indtrædelsesforedrag i det sp. Akademi, har
bragt Klarhed ang. A.’s Livsbegivenheder,
hvorom man tidligere omtr. intet vidste. Faderen
var Læge, og det synes, at det var ifølge hans
Villie, at Sønnen, der blev Student
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
