- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
450

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aleman, Mateo, sp. Romanforfatter (1547-1613) - Alemanner, se Alamanner - Alembert, Jean le Rond d', fr. Matematiker, Naturforsker og Filosof (1717-1783)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Baccalaureus) 1564, gav sig ind paa det medicinske
Studium, en Tid i Salamanca, siden i Alcalá. Da
han var 20 Aar gl., døde Faderen, og A. holdt
nu op med at studere Faget; 1571 blev han
tvunget til at gifte sig i Sevilla, og kort derpaa
fik han en Stilling som Embedsmand under
Statens Regnskabsvæsen. Hans Ægteskab var
ulykkeligt, Mand og Kone levede ofte adskilte, og
A. knyttede en illegitim Forbindelse med en
Doña Francisca Calderón. Hans økonomiske
Forhold var uheldige: 1580 blev han sat i Fængsel
i Sevilla, enten for Gæld ell. for Misligheder
i Regnskabsførelsen. Men 1586 er han i Madrid,
hvor han køber Hus og lader til at have tjent
en Del Penge ved Transaktioner, Bestyrelse af
Formuer o. desl.; i de Aar gjorde han en Del
Rejser omkr. i Spanien. Sit Hovedværk Guzmán
de Alfarache
udgav han 1599 Beg. af (i Madrid);
men skønt den gjorde saa stor Lykke, som næppe
nogen spansk Bog i den spanske Litteraturs
Guldalder, havde Forf. næsten intet pekuniært
Udbytte af de talrige Udgaver, der fremkom
Slag i Slag, thi det var Eftertryk næsten
allesammen. I Gæld kom han mere og mere,
navnlig da han 1601 paa ny var flyttet til Sevilla,
og Doña Francisca’s Familie søgte Tilhold hos
ham i stort Omfang. En af hans egne Slægtninge,
Rosso, hjalp ham dog gentagne Gange,
indtil der synes at være sket et Brud imellem
dem, maaske snart efterfulgt af Rosso’s Død.
1602 kastedes A. atter i Gældsfængsel. Endelig
besluttede han at udvandre til Meksiko, hvor
nogle Slægtninge af ham levede; 1608 kom han
af Sted, fulgt af nogle af sine Børn og af
Doña Francisca. Hvordan han slog sig igennem
derovre, ved man intet synderligt om; kun
at han i Meksiko 1609 udgav Ortografia de la
lengua castellana
og 1613 en biogr. Skildring
af Ærkebiskop Gora, der havde været Guvernør
i Nyspanien. Det sidste overordentlig sjældne
Skr. er optrykt 1911 i Revue hispanique (25.
Bd). — A.’s Forfatterskab var lige saa broget
som hans Liv. Han har foruden de allerede
nævnte Arbejder forfattet Vida de San Antonio
de Padua
(Sevilla 1604), og et større Værk om
Sevillas Historie, som han efterlod i Manuskript,
da han rejste til Amerika, og som er gaaet tabt.
Da 1. Del af Aventuras y vida de Guzmán de
Alfarache
var udkommet, forfattede A. en 2.
Del, men under Udarbejdelsen af denne blev
hans Papirer frastjaalne ham, og med
Benyttelse af dem udgav Valencianeren Juan Marti
under Navnet Mateo Luján de Sayavedra en
Segunda parte de la vida de Guzmán de
Alfarache
(1602). Den ægte 2. Del, af A. selv,
udgaves 1605 og tog snart Luven fra den falske
i Publikums Yndest; A. har haft den Idé at
indføre Sayavedra som Person i Romanen,
hvor han fremstilles som en rigtig Tyveknægt
og kommer i alle Haande mislige Situationer.
For Resten er Helten Guzmán selv ikke synderlig
bedre, thi Bogen er et af de mest prægnante
Eksempler paa la novela picaresca (Gavtyveromanen),
der var indført i den sp. Litt. ved
Fortællingen Lazarillo de Tormes, som man
hidtil har antaget Diego Hurtado de Mendoza
for at være Forf. til. For at modarbejde den
skadelige Indvirkning, som al den fremstillede
Skurkagtighed og Lastefuldhed mulig kunde øve
paa Læseren, har A. spækket Fortællingen med
lange moraliserende Betragtninger, som efter
Behag kan springes over. Selve Fortællingen
og de indskudte novellistiske Episoder er i
øvrigt rige paa livlige og morsomme
Skildringer af Datidens Sæder, og Bogen er helt
igennem skrevet i et udmærket Sprog. Om den
Yndest, som den vandt, vidner de talrige
Udgaver til Dato, Oversættelser i mange Sprog og
en hel Rk. Efterligninger i 17. Aarh. af Quevedo,
Espinel o. fl. Lesage’s Aventures de Guzmán
d’Alfarache
(1732) er en fri Bearbejdelse af A.’s
Roman.
E. G.

Alemanner, se Alamanner.

Alembert [d-alã↱bæ.r], Jean le Rond d’,
fr. Matematiker, Naturforsker og Filosof, f. i
Paris 16. Novbr 1717, d. smst. 29. Oktbr 1783.
Han var uægte Søn af den bekendte Fru de
Tencin og en Ingeniørofficer Destouches.
Forældrene satte Barnet ud, og det blev
fundet ved Kirken St Jean le Rond, efter
hvilken det fik Navn; d’ A. er et senere
antaget Navn. Barnet var saa svagt, at Politiet
ikke turde indlevere det paa
Hittebørnshospitalet, men satte det i Pleje hos
en fattig Kone. Med den mest rørende
Kærlighed hang A. ved denne Plejemoder; han
boede i hendes tarvelige Lejlighed, indtil hans
Læge tvang ham til at flytte. Han tog derefter
i Huset hos Frk. de l’Epinasse, hans søsterlige
Veninde, og efter hendes Død boede han i
en Embedsbolig i Louvre. Hans Fader havde
udsat en Livrente for ham og sørgede for hans
Uddannelse. Tidligt lagde hans store Begavelse
sig for Dagen; allerede som ung Advokat
overrakte han 1739—40 Videnskabernes Akademi to
Afhandlinger (om faste Legemers Bevægelse i
en Vædske og om Integralregning), og Aaret
efter gjordes han til Medlem af Akademiet. Han
skrev nu en Række naturvidenskabelige
Arbejder; i Traité de dynamique (1743) opstiller han
det efter ham benævnede d’Alembertske Princip.
Dette gaar ud paa, at man, naar et System af
forbundne materielle Punkter sættes i
Bevægelse, kan reducere Bevægelsens Problem til
et Ligevægtsproblem. Senere gav Gauss dette
Princip en mere omfattende Form. A. skrev
endvidere Traité de l’équilibre et du
mouvement des fluides
(1745) og Réflexions sur la
cause générale des vents
(1746), der skaffede
ham Berlin-Akademiets Pris og gjorde ham
til dets Medlem. Frederik den Store vilde
senere fl. Gange have ham udnævnt til Akademiets

illustration placeholder
J. d’Alembert.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:31:46 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0478.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free