Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alercetræ - alert - Aleschki - Alesia - Alessandria - Alessi, Galeozzo, ital. Arkitekt (1512-72) - Alessio - al estofado - à l'estompe - Aletes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stamme kan opnaa en betydelig Tykkelse. Som
Regel er det kun det røde Kernetræ, der kommer
i Handelen, og ikke den tynde, hvide Splint. Det
er meget holdbart og kaster sig ikke let.
Alerceharpiks af samme Træ bruges undertiden
til Fernis.
K. M.
alert (fr. alerte [a↱lært], af ital. all’erta, paa
Post), opmærksom, opvakt, munter.
Aleschki [a↱ljå∫ki] (ell. Dnjeprovsk),
Kredsstad i sydrussisk Guv. Taurien, ved Dnjepr,
33 km fra Mundingen, grundet af Grækerne i
10. Aarh., har (1904) 11400 Indb., der driver
Fiskeri og Dyrkning af Grøntsager, især
Vandmeloner. I Omegnen ligger Hertugen af
Anhalt’s tidligere Besiddelser, deriblandt
Landsbyen Anhalt-Käthen.
G. Ht.
Alesia, en By i det gamle Gallien,
Skuepladsen for den sidste Akt af Gallernes Kamp
mod Cæsar, der 52 f. Kr. her belejrede Vercingetorix
og til sidst tvang ham til at overgive
sig. Ved store Udgravninger, foretagne af
Napoleon III, er fremdraget mange Levninger
saavel af Byen som af Belejringslinierne, og det
er derved fastslaaet, at A. har ligget paa
Bjerget Auxois, ved hvis Fod nu ligger
Landsbyen Alise-Ste-Reine (Cote d’Or); paa
Toppen af Bjerget lod Kejseren 1864 rejse en
Kolossalstatue af Vercingetorix med den
Indskrift: La Gaule unie, formant une seule nation,
animée d’un même esprit, peut defiér l’univers.
Kr. E.
Alessandria, Prov. i Norditalien, omfatter
den østlige Del af Piemont og grænser til
Provinserne Genua mod S., Cimeo og Turin mod
V., Turin og Navara mod N. og Pavia mod Ø.
Arealet er 5088 km2 med (1911) 807564 Indb.
ell. 169 pr. km2. Provinsen optager Bassinet
mellem Apenninerne og Bjerglandet Monferrato
paa Provinsens NV.-Grænse. Den centrale Del
er et frugtbart Sletteland, der vandes af Po’s
Bifloder Tanaro, Bormida og Scrivia og mod
NØ. gaar over i Po-Sletten. Til de andre Sider
gaar det over i et Bakkeland, der S. paa hæver
sig til de liguriske Bjerge. Mens de højeste
Dele er delvis skovklædte, er Bakke- og
Slettelandet veldyrket, og foruden Korn dyrkes Vin,
Hør og Hamp samt Morbærtræer af Hensyn til
Silkeavlen. Befolkningen lever væsentligst af
Agerbrug og Kvægavl. Provinsen deles i 6
Kredse, A., Acqui, Asti, Casale Monferrato, Novi
Ligure og Tortona.
Provinsens Hovedstad, A., ligger 91 km SØ. f.
Turin ved Bormidas Forening med Tanaro i
en sumpet Egn. (1911) 75687 Indb. Byen, der
har Tilnavnet della Paglia (ɔ: af Straa), er
stærkt befæstet. Paa venstre Bred af Tanaro
ligger det gamle Citadel. A. er Bispesæde og
har et Akademi for Videnskab og Kunst samt
Lyceum og Gymnasium. Byen driver nogen
Tilvirkning af Lærred og Guldsmedevarer, og
den har to aarlige Messer. — A.’s Historie gaar
tilbage til 1168, da den anlagdes af det
lombardiske Forbund mod Frederik Barbarossa og
fik Navn efter Pave Alexander III. P. Gr. a.
sin strategisk vigtige Beliggenhed har den ofte
været udsat for Belejringer. 1707 erobredes A.
af Eugen af Savoyen. 1849 blev A. efter Slaget
ved Novara overgivet til Østerrigerne. Slaget
ved Marengo fandt Sted i Nærheden af A.
H. P. S.
Alessi, Galeozzo, ital. Arkitekt (1512—72).
Under Ophold i Rom blev han stærkt paavirket
af Michel Angelo og Vignola, men som Norditaliener
holdt han fastere ved Senrenaissancens
Former. Han er en af Epokens betydeligste
og originaleste Arkitekter, og hans Virksomhed
omfattede baade hans Fødeby (Perugia) og
mange andre Egne af Italien, men hans bedste
Manddomsværker findes i Milano (Pal. Marino,
nu Raadhus) og Genua. Sin Hovedbetydning har
han for Genua, hvis Fysiognomi han har præget
ved det storartede Havneanlæg, ved Udvidelsen
af Gaden Strada nuova og ved Opførelsen af
saa godt som alle Byens prægtigste Paladser og
Villaer, hvoraf mange endnu er bevarede. I
Hovedgaden har han lagt Nabohusene lige over
for hinanden, saa at man ser gennem begges
Forhaller. Det er Barokstilen, som her gør sig
gældende ved en hidtil ukendt Hensyntagen til
Terrainforholdene. P. Gr. a. disses
Ejendommelighed i Genua kom Arkitekten ganske
naturlig til at lægge Hovedvægten paa Udfoldningen
af Vestibuler og Trappeanlæg, som under hans
Haand i Pragt og Størrelse naaede en
imponerende Virkning. Kirken S. Maria di Carignano
i Genua med sin mægtige Kuppel og de to
slanke Sidetaarne er, skønt han ikke selv har
ledet Opførelsen, hans Hovedværk i kirkelig
Arkitektur og ejer en særlig Interesse derved,
at den er en konsekvent Gennemførelse af den
Plan, hvorefter Bramante og Michel Angelo
havde ønsket at opføre Peterskirken i Rom.
Betegnende for hans og hans Efterfølgeres festlige
Arkitektur er det, at den mere end nogen anden
fængslede Rubens, der efter et længere Ophold
i Genua udgav et Billedværk om Byens Paladser.
(E. S.) C. A. J.
Alessio, albanesisk Lesch ell. Ljesch,
By i Albanien, ligger paa Sydsiden af Drin’s
sydlige Mundingsarm, der nu er stærkt paa
Veje til at tilsande. Byen, der har c. 3000 Indb.,
er Sæde for en rom.-kat. Biskop. Under Navn
af Lissus in Illyria blev A. i Oldtiden grundlagt
af Tyrannen Dionysios, og den var da bekendt
for sin omfangsrige Stadmur. Skanderbeg døde
1467 i A., og hans Grav paavises endnu, medens
hans Ben 1478 bortførtes af Tyrkerne.
H. P. S.
al estofado [-æstå↱faðå], (sp.), bemalet, malet
med naturalistiske Farver. Udtrykket a. e.
anvendes saaledes om sp. malet Træskulptur (jfr.
Spanien, »Kunst«).
A. Hk.
à l’estompe [a-l-æ↱stå~.p] (fr.), med Stubben,
Viskeren; tegne à l’estompe ɔ: ved Hjælp af
Stubben — et Redskab af Papir, Skind e. l. —
halvvejs at udviske (forviske) de med Blyant
e. l. Materiale udførte Linier, for derved at
frembringe mildnende Overgange, en
gennemgaaende Hovedtone.
A. Hk.
Aletes, efter Grækernes Sagn en Heraklide,
Hippotes’ Søn, der fra Argos førte Dorierne mod
Korinth, erobrede Staden og styrtede den
tidligere Herskerslægt, Sisyfiderne; Bakchiaderne
(s. d.) antoges at nedstamme fra A.
C. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
