Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 478 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alexandria - Alexandrija - Alexandrine Auguste, dansk Dronning - Alexandriner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Museets rige Samlinger: Iscrigiori greche e
latine (1911). Imedens tidligere kun et Par af
de i A. levende Europæere havde Interesse for
de Oldsager, der idelig kom frem af Jorden
i A., og imedens de gamle, til Dels meget
interessante, efterhaanden fundne Gravbygninger fra
Oldtiden i Reglen snart tilintetgjordes, arbejder
nu i A. et meget virksomt arkæologisk Selskab,
der har udg. en Rk. Bd om Fund i A. og
Omegn. Direktionen for Ægyptens antikvariske
Mindesmærkers Bevaring har, ligesom fl.
udenlandske Selskaber, bl. a. en af Ernst Sieglin
udrustet tysk Ekspedition, ladet foretage
systematiske Udgravninger, der er beskrevne i rigt
illustrerede Værker. Byen tæller nu over 400000
Indb., hvoraf omtr. Fjerdedelen er Fremmede,
mest Grækere og Italienere. Handel og
Skibsfart udvikler sig stadig. Der udføres Kornvarer,
Bomuld, Bomuldsfrø, Sukker, Bønner, Ris, Løg,
Tomater o. s. v. De indførte Varer, af hvilke
de fleste kommer fra England, bestaar af
Industriprodukter. Værdien af de udførte Varer,
som passerede Havnen 1900, ansloges til 30
Mill. £, 1906 til 46 Mill. £.

I A. er der sørget for Ungdommens Uddannelse
ved forsk. Skoler, af hvilke en Del skyldes
de i Byen bosatte Europæere. Disse har ogsaa
adskillige Kirker. Der findes desuden en Del
velgørende Stiftelser, Hospitaler o. s. v. i A.

Ved Byens stadige Udvidelse er der kommet
mange Minder fra Byens Fortid for Dagen, i
Særdeleshed mange Grave. Imedens tidligere
hverken Autoriteter ell. Private tænkte paa at
sikre Gravbygninger o. a. Levninger fra
Oldtiden mod Ødelæggelse, er fl. af de mærkeligste,
i de senere Aar fundne Gravanlæg blevne
fredede og beskrevne. I første Linie maa vi nævne
det i Højen Kom-el-Chougafa, ikke langt fra
den saakaldte »Pompejus-Søjle« i Klippegrunden
udhuggede, vel bevarede Anlæg, der bestaar af
tre Etager over hinanden. Væggene er prydede
med ægyptisk-græske Skulpturer, vistnok
stammende fra 2. Aarh. e. Kr. Den nederste Etage
staar under Vand, men de to øverste er let
tilgængelige og oplyste med elektrisk Lys
(beskrevne af Fr. W. v. Bissing, Les Basreliefs de
Kom-el-Chougafa, 1901). Udgravningerne i den
gamle Gravplads Sciatbi er beskrevne af Breccia,
La Necropoli de Sciatbi, 1912; andre vigtige
Gravfund i Bulletin de la Société Archéologique
d’Alexandrie (fra 1898); se ogsaa H. Thiersch:
»Zwei antike Grabanlagen in A.« (Leipzig 1904).
De omfattende Undersøgelser, foretagne af Ernst
Sieglin-Ekspeditionen under Ledelse af Th.
Schreiber o. a., beskrives i et af Ekspeditionen
udg. Pragtværk: »Ausgrabungen in A.« (1910 ff.).
Om Fyrtaarnet Faros i A., se H. Thiersch:
»Pharos« (Leipzig 1909); tidligere Fund i A.
er beskrevne af Guiseppe Botti i fl. Afh. og af
Nerontsos-Bey, L’ancienne A.
V. S.

Alexandria [ä£_eg↱zandr_ia], By i Skotland,
Grevskabet Dumbarton, ved Floden Leven, 5
km N. f. Dumbarton, har (1901) 8007 Indb.,
Kattuntrykkerier, Blegerier og Farverier.

Alexandria [ä£_eg↱zandr_ia], 1) By i U. S. A.,
Stat Indiana, ligger 72 km NØ. f. Indianapolis.
(1910) 5096 Indb. A. driver Handel med
Landbrugsprodukter. — 2) By i U. S. A., Stat Louisiana,
ligger paa højre Bred af Red River, 240
km fra dens Udmunding i Mississippi. (1910)
11213 Indb. Ovf. A. danner Floden Strømhvirvler,
men til A. er den i Regntiden sejlbar for
Pramme, paa hvilke der især udskibes Bomuld.
— 3) By i U. S. A., Stat Virginia, ligger 11 km
S. f. Washington i Nærheden af højre Bred
af Potomac. (1910) 15329 Indb.
H. P. S.

Alexandria, Alecsandrie, By i Rumænien,
ligger 70 km SV. f. Bukarest ved Floden Vede.
(1899) 13620 Indb. A. var 1877—78 et vigtigt
Provianteringssted for den russ. Hær.

Alexandrija [_al_je↱ksanr_ija ell. ↱drij_a], By i
det russ. Guv. Cherson ved Ingulez, Biflod til
Dnjepr, og ved den russ. SV.-Banelinie, har
14000 Indb. og driver Talgsmelteri, Lysestøberi,
Sæbefabrikation og Kornhandel.
G. Ht.

Alexandrine Auguste, dansk Dronning,
f. 24. Decbr 1879. Datter af Storhertug Friedrich
Franz III af Mecklenburg-Schwerin, formælet i
Cannes 26. April 1898 m. Prins Christian
af Danmark (Christian X); i Ægteskabet er født
Sønnerne Frederik (f. 1899) og Knud (f. 1900).

Alexandrine.

Alexandriner er Navnet paa et Versemaal,
som navnlig i den franske Litt. har været
overordentlig yndet. Det er maaske første Gang
anvendt i Digtet om Karl den Store’s
Pilgrimsfærd, men er opkaldt efter Alexandre de
Bernay’s og Lambert le Tors’ Heltedigt Alexandre
fra Slutn. af 12. Aarh. A. fortrængte snart det
tidligere brugte, korte Versemaal og blev i den
klassiske franske Litteraturperiode eneraadende
baade i episk og didaktisk Poesi og især i
Dramaet. Her anvendtes det saavel i Tragedien
som i Lystspillet og gav ved sin markerede
Cæsur og Rimet rig Lejlighed for Forf. til at
glimre ved talrige Pointer, Slagord og Antiteser.
Fra Frankrig udbredte A. sig som en litterær
Mode til Holland, England, Tyskland og Norden,
indtil der i Slutn. af 18. Aarh. rejste sig
en Reaktion mod den; nu betegnes A. af vor
første Versteoretiker (E. v. d. Recke) som
»det hæsligste Vers, der har eksisteret i nogen
moderne Litt.«.

Hvad A.’s Bygning angaar, da er dets typiske
Form den, at Verselinien er jambisk og bestaar
af 12 ell. 13 Stavelser; efter den tredie Jambe
falder en Cæsur, der deler Verset i to ligeartede
Halvvers. A. er næsten altid rimet og da i
Reglen saaledes, at der efter et Versepar med
mandlig Udgang følger to Linier med kvindeligt
Rim. I den franske (»ægte«) A. overholdes den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>