Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder / 506 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alhambra, Slot v. Granada, Spanien - Alhámbra - Alhambravaser

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Abencerrajernes Sal. Endnu maa nævnes la
Capilla Real ell. det kgl. Kapel. Det frembyder en
sær Blanding af Muhammedanisme og Katolicisme:
Indskrifter af Koranen, Kastiliens Taarne,
mauriske Azulejos, Leons heraldiske Løver,
Herkules’ Søjler, Karl V’s Devise, alt mellem
hinanden.

Historie. Plateauet var allerede bebygget,
formodentlig ogsaa befæstet i Romertiden. Snart
efter den arabiske Invasion synes der at have
været anlagt Mure og Taarne paa Toppen af
Højen, hvor en talrig, men fattig Befolkning slog
sig ned. Det var dog først Alhamar den
Prægtige (c. 1250), som opførte det navnkundige Slot
mod hvilket de samtidige kristne Fyrsters
Residenser kun var for raa og plumpe Bastiller
at regne. Andre mauriske Konger byggede
videre. I de sidste mauriske Kongers Dage straalede
A. i uforlignelig Skønhed, og alt, hvad den
arabiske Kunst paa sit daværende Standpunkt
evnede, kom A. til gode. Det var den seneste
mauriske Stil, som her gjorde sig gældende i sin
største Fuldkommenhed, med sin fine Gratie, sin
rige Komposition og sin til det yderste gaaende
Virtuositet i Teknikken, men ogsaa med en
meget tydelig udtalt haremsagtig Yppighed og
Raffinement i Undfangelse og Udførelse. 1492
maatte den sidste Konge af Granada, Boabdil,
forlade sit Paradis paa Alhambrahøjen, og
derefter indtraadte der sørgelige Tider for den
forladte Kongeborg. Karl V lod Slottets
Hovedfaçade nedbryde for at skaffe Plads til sit
Renaissancepalads, som aldrig blev fuldført.
Murene sank i Grus, Taarnene styrtede sammen,
Arabeskerne hensmuldrede ell. overkalkedes,
lasede Tiggere opslog deres Pauluner i
Kongesalene, til sidst blev A. endog gjort til et
Tugthus. I den sidste Menneskealder er alt dette
blevet anderledes. Nu holdes A. igen i høj Agt
og Ære, der udbedres med Kraft og Kyndighed,
og Æren herfor tilkommer for en meget stor Del
Don Rafael Contreras, Konservator ved A.,
ogsaa bekendt som Forfatter.
(F. J. M.). C. A. J.

Løvegaarden i Alhambra.

Alhambra. Da Georg Carstensen 1856
vendte tilbage til Danmark og forgæves havde
søgt at gøre uberettigede Krav gældende paa
»Tivoli«’s Aktieselskab, begyndte han paa
Anlægget af en konkurrerende Folkehave, der efter
hans Arkitekt, Wessel’s, Forslag kom til at
hedde A. Carstensen’s Prestige var endnu saa
stor, at han blandt sine tidligere Haandværkere
og til Dels fra Publikum fik Hjælp til at udføre
Planen. En Grund i Frederiksberg Allé købte
han af Komponisten J. Horneman. Alhambravej
minder endnu om Stedet, hvor Haven laa.
Carstensen døde, før den aabnedes. I Modsætning til
»Tivoli«, der havde ringe Husrum, stor Have,
faa Siddepladser og et stadig promenerende
Publikum, havde A. begrænset Terrain, men
en mægtig Hovedbygning med Koncertsal og
Teater, og om dettes Drift drejede alt sig, men
udendørs var der kun spinkle Kopier af
»Tivoli«’s Friluftsmorskaber i Gang. Dog opfandt en
af de mange Direktører, Grosserer Caën,
»Børnefesterne«. I Teatret vekslede Skuespil,
Opera, Balletter o. s. v. med Akrobatik, og
mange fortrinlige Ting viste sig paa dets Scene.
Men det mægtige Teaterrum slugte hele Havens
Publikum, og medens Forestillingerne varede,
stod Haven tom. Under vekslende Direktører
sled A. sig gennem sin kummerfulde Levetid,
som endte med, at Terrainet blev udstykket til
Byggegrunde, hvis Salg nogenlunde dækkede
Familien Hornemann’s svære Tab fra Havens
Ungdomstid.
Bernh. O.

Alhambravaser spa. [a↱lambra-] er et alm.
gængs Navn for en Art store, mauriske

Vase fra Alhambra; nu forsvunden. Efter Stik fra 1785.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>