- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
507

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alhambravaser - Alhàzen, arab. Fysiker, d. 1038 - Alheden - Alhénna, se Lawsonia - Ali, Ibn Abi Talib, Profeten Muhammed's Fætter - Alia, se Allia - Ali Abbas, persisk Læge, Livlæge hos Emiren Adhad ad Daula (d. 994) - Aliàga, By paa Filippinerne - alias

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pragtvaser af Fajance, hvoraf 3 i 16. Aarh. blev
fundne i en Kælder under Alhambra; kun den
ene af dem er nu til, i Alhambramuseet i
Granada. Enkelte lgn. findes spredt i europæiske
Museer. Sandsynligvis er de udførte i Malaga i
14. Aarh.; den i Granada bevarede er 1,36 m høj.
Vaserne betegner Højdepunktet af maurisk
Keramik. Paa en gullig Emaillebund findes over
hele Fladen en Dekoration i guldgule og blaa,
metalskinnende Lustre: koncentriske Baand,
Medailloner, stiliserede Blade, Bogstavornamenter
og Arabesker. (Litt.: Sarre, i »Jahrb.
d. kgl. preuss. Kunstsamml.« 24, 1903).
H. A. K.

Alhazen, arab. Fysiker, d. 1038. har skrevet
en »Optik«, som vel ikke afviger meget fra
Ptolemaios’ Almagest, men hvor Lysets Brydning
og Spejling er mere udførlig behandlet;
udg. af Risner: Opticae thesaurus Alhazeni
(Basel 1572).

Alheden (ɔ: den fælles Hede ell. den med Al
bedækkede Hede), den næsten fuldstændig flade,
træløse og meget tyndt befolkede Hedestrækning,
som begynder c. 7 km S. f. Viborg og
strækker sig paa begge Sider af Karup Aa
(Karupfladen c. 650 km2) gennem Lysgaards, Hids
og Fjends Herreder (Viborg Amt), Hammerum
Herred (Ringkøbing Amt), Vrads og Tyrsting
Herred (Aarhus Amt) og den vestlige Del af
Nørvang Herred (Vejle Amt). I snævrere
Forstand regner man dog kun A. at være den
henved 20 km lange og 11—12 km brede Strækning
mellem Hagebro mod NV., Vedhoved mod NØ.,
Knudstrup mod SØ. og Bøgelund mod SV. Skønt
den tilsyneladende er helt horisontal, falder
den dog umærkelig af mod V. og S. til Karup
Aa. — A.’s Ufrugtbarhed skyldes Aldannelsen
(se Al.). Det betydeligste Forsøg, man tidligere
har gjort paa at opdyrke A., foretoges 1759, da
Regeringen indkaldte 1000 pfalziske Kolonister,
som bosattes paa A. og Randbølhede i smaa
Byer, der opr. var byggede efter Rhin-Egnenes
Mønster med to snorlige Gader, hvori hvert Hus
var indrettet til to Familier. Men man havde
valgt nogle af de Strækninger, der var mindst
egnede til Opdyrkning, da de var uden Vandløb
og naturlige Enge, og de fleste Kolonister var
Haandværkere uden Kendskab til Agerbrug.
Halvdelen af Kolonisterne opgav derfor snart
Forsøget og vendte hjem, medens andre flyttede
andetsteds hen, saa at der 1768 kun var 240
Personer tilbage i de to Byer Havredal og
Grønhøj (Frederikshede og Frederikshøj). Kun
ved store Pengeofre lykkedes det Regeringen at
holde Resterne oppe, indtil de ved at bruge
Hornkvæg som Husdyr og ved Kartoffeldyrkning
(»Kartoffeltyskere«) kunde hjælpe sig selv.
Kolonierne bestaar endnu, men Beboerne er nu til
Dels smeltede sammen med den omboende
Befolkning, ligesom de har opgivet det tyske Sprog.
Ogsaa Statens Forsøg paa Træplantning her
mislykkedes til Dels i Beg. p. Gr. a. Ukendskab
til Hedens Natur og de Træarter, der skulde
benyttes; 1790 anlagdes Stendals Plantage, 1796
Ulvedals Plantage, og 1828 kom Havredals
Plantage til. Først, da man særlig begyndte at
anvende Rødgran, og da der ved Hedeselskabets
Stiftelse kom nyt Liv i Træplantningssagen,
trivedes Plantagerne. (Litt.: F. C. Carstens,
»Bemærkn. over A. og dens Kolonier« [Viborg
1839]; E. Dalgas, »En Oversigt over Hederne
i Jylland« [Aarhus 1866]; »Geogr. Billeder fra
Heden« [Kbhvn 1870]; og »Hederne i Danmark
og deres Trækultivering« [Aarhus 1878]; A.
Oppermann
, »Bidrag til det danske Skovbrugs
Hist.« i »Tidsskr. f. Skovbrug« X; »Hedebogen«
[Odense 1909]).
H. W.

Alhenna, se Lawsonia.

Ali [a↱li.], Ibn Abi Talib, Profeten
Muhammed’s Fætter, Adoptivsøn og ved sit Giftermaal
med hans Datter Fatime tillige hans Svigersøn,
er den fjerde i de muhammedanske Kalifers Rk.
(656—61). A. blev en af Profetens første
Tilhængere, og i Kraft af den derved opnaaede
Anseelse og Familieforbindelse en af de ypperste
i den muhammedanske Menighed. Han og hans
Hustru følte det som en Tilsidesættelse, da efter
Omar’s Død (644) Osman blev valgt til Kalif,
og A. kom i Opposition til det mekkanske
Aristokrati, som ved dennes Valg kom til Magten.
Da Osman blev myrdet (17. Juni 656), blev A.
Kalif; han fralagde sig Meddelagtighed i Mordet,
men Bestræbelserne for at hævne Osman kom
alligevel uvilkaarligt til at rette sig mod A. Den
Borgerkrig, som blev Følgen af Mordet, var A.
ikke voksen; han var personlig tapper og Idealet
af en arabisk Helt, men Statsmand var han ikke.
Modpartiet, der lededes af den kloge Muawija
og hans snedige Raadgiver Amr ibn el-Asi, fik
efterhaanden Magten i den vestlige Del af Riget,
og blandt A.’s egne Tilhængere udbrød der
Splid, idet de mest trosivrige Fanatikere var
forbitrede over hans Tilbøjelighed til at gaa
paa Forlig. Til sidst blev han (24. Jan. 661)
myrdet af en af disse. Det væsentlig persiske Parti,
der havde flokket sig om A., tog ham efter hans
Død til religiøst Enhedsmærke, og ved Indvirkning
fra persiske og indiske Ideer om Guds
Aabenbaring i Kødet blev A. efterhaanden
ophøjet til et guddommeligt Væsen, der trængte
Profeten selv fuldstændig til Side.
J. Ø.

Alia [↱a-], se Allia.

Ali Abbas [a↱li.-a↱bas], persisk Læge, Livlæge
hos Emiren Adhad ad Daula (d. 994). Hans
Værker, særlig al-Malaki (liber regius, den kgl.
Bog), har i Nutiden tiltrukket sig stor
Opmærksomhed. De strækker sig over alle Lægekunstens
Grene og viser en ikke ringe Selvstændighed. I
Modsætning til den herskende Skik anbefalede
han at studere Lægekunsten ved Sygesengen og
i Hospitalerne. Hans Værker udgaves første
Gang i Venedig 1492. Enkelte Skrifter er
udgivne af P. de Koning (Leyden 1886 og 1903).
Paa Dansk foreligger J. Wiberg: »Hjerneanatomien
hos Galen og Ali Abbas«, Kbhvn 1913.
J. S. J.

Allaga, By paa Filippinerne, ligger paa den
mellemste Del af Øen Luzon i en bjergrig, men
frugtbar Egn. (1903) 11950 Indb. A. udfører Ris,
Majs og Tømmer.
M. V,

alias (lat.), ellers, desuden; bruges særlig ved
Angivelse af et Navn, der bæres ved Siden af
det virkelige (Petersen alias Hoffmann).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0541.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free