- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
509

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aligarh, Distrikt i den britisk-indiske Provins Nordvestprovinserne og Audh - Alighieri, se Dante - alignement - Aligny, d', Claude Felix Theodore Caruelle, fr. Maler og Raderer, (1798-1871) - Alima (Mbossi), Biflod i højre Bred til Kongo - Alimentationssag, se Børn - Alimentationsydelser, se Børn og Underholdsbidrag - a limine (lat) - Alin, Oscar Josef, sv. Videnskabsmand og Politiker, (1846-1900) - a linea (lat.) - Alingsås, By i Elfsborg Len, Vestergotland, Sverige - Alioth, se Bjørnen - Ali Pasha, Hersker i Albanien (1741-1822)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Aligarh [-↱gar] (eng. Allyghur), det sydligste
Distrikt i Divisionen Mirat (Meerut) i den
britisk-indiske Provins Nordvestprovinserne og
Audh, har et Areal af 5100 km2 med (1901)
1200822 Indb. og hører til den store
Alluvial-Slette (Doab) mellem Ganges og Djamna;
Jorden er godt dyrket og giver rigelig med Korn,
Bomuld og Indigo. Hovedstaden af samme Navn,
liggende ved den store Landevej mellem
Dehli og Agra, har sammen med den gamle
By Koil (1911) 64825 Indb., hvoraf (1901) 41076
Hinduer, 27518 Muhammedanere. Byen har et
anglo-indisk College, en Domstol etc. Fortet
fravristedes Mahratterne ved Englændernes Storm
23. Septbr 1803. A. er ved Jernbaner forbundet
med Dehli, Agra, Muradabad og Bareli-Lakhnau.
M. V.

Alighieri [ali↱giæri], se Dante.

alignement [fr. alin↱mã, da. alinjə↱maŋ],
bruges i Landmaalingen, navnlig den militære
Landmaaling, som Betegnelse for Retningen af
en Linie, der i Marken er betegnet med Stokke;
man taler f. Eks. om at anbringe en Stok i det
ved to ell. fl. andre Stokke bestemte a.
(H. C.) H. V. N.

Aligny, d’ [d-ali↱nji], Claude Félix
Théodore Caruelle
, fr. Maler og Raderer
(1798—1871), var Elev af Regnault og Watelet. Hans
komponerede Landskaber i den hist.-klassiske
Genre med mytol. Staffage udmærker sig ved
smuk Tegning, men er svage i Farven. Til hans
mest bekendte Arbejder hører »Prometheus«,
Louvre, »Høhøst i Kampagnen« og »Den
barmhjertige Samaritan«.
A. Hk.

Alima (Mbossi), Biflod i højre Bred til
Kongo, udspringer paa Akukuja-Plateauet nær
ved Ogowes Kilder, løber forbi de fr. Poster
Diélé, A. og Lekati og udmunder i Kongo paa
1° 32′ s. Br. Dens nedre Løb er sejlbart. A.
blev opdaget 1878 af Savorgnan de Brazza og
kortlagdes 1883 af Ballay.
C. A.

Alimentationssag, se Børn.

Alimentationsydelser, se Børn og
Underholdsbidrag.

a limine (lat.), fra Tærskelen ɔ: lige straks,
fra første Færd (afvise a. l.).

Alin, Oscar Josef, sv. Videnskabsmand
og Politiker, f. 22. Decbr 1846, d. 31. Decbr 1900,
blev 1872 Docent, 1882 Prof. i Upsala, 1893
Dr. jur. honoris causa. A. har udøvet et meget
flittigt Forfatterskab, hvoraf kan nævnes »Bidrag
till svenska rådets historia under medeltiden«
(1872) og »Om svenska rådets sammansättning
under medeltiden« (1877); videre »Sveriges
nydaningstid 1521—1611« (i »Sveriges historia från
äldsta tid«, 1878), »Minnen ur Sveriges nyare
historia« (1881, 1893), »Strödda bidrag till
svenska statsskickets historia« (i »Hist. tidskrift«,
1884—87) og »Svenska riksdagsakter« (1887)
samt »Sveriges grundlagar« (i fl. Opl.). — Sin
største Bet. havde A. dog som Unionspolitiker.
1888—99 var han Medlem af Første Kammer.
Udgaaet fra strengt konservative Kredse i
Upsala tilhørte han Højres alleryderste Fløj, som
ivrigt modsatte sig al Udvidelse af politisk
Valgret og skarpt forfægtede Protektionismen. A.,
der altid optraadte som en særdeles redelig
og karakterfast Mand, fik betydelig Indflydelse
gennem sin Opfattelse af Unionen. Han
dannede her ligefrem Skole (»alinska skolan«), idet
en hel Række Forf. videre udbredte hans
Opfattelse af Unionen, der i Korthed gik paa flg.:
Ved Freden i Kiel 1814 afstodes de norske
Stift til Sveriges Rige. Unionen er en af
Sverige foretagen Organisationsakt. Unionsforholdene
reguleres ikke af Rigsakten alene, men
ogsaa af Norges Grundlov, som er tilkommet
under Sveriges Garanti og ikke kan forandres
uden dets Samtykke. Som almindeligt Princip
er der ikke vedtaget nogen absolut Ligestillethed
for de to Riger. — Det siger sig selv, at
en saadan Opfattelse maatte vække Modstand
overalt i Norge. I de mange og lange
Unionsstridigheder hævdede A. og hans Tilhængere,
at Unionsforholdet stadig var blevet rokket til
Skade for Sverige, og A.’s ufravigelige
Standpunkt i den sv. Rigsdag var, at Unionen havde
sin store Bet. for Fædrelandets Velfærd og
burde derfor bestemt opretholdes, men paa den
Maade, som bedst svarede til Sveriges Livsinteresser.
I sit videnskabelig betydningsfulde
Skr. »Den svensk-norska unionen« (1889—91)
har A. bestemt hævdet dette Standpunkt, og
gennem Bøger og Bladartikler har hans
Tilhængere uddybet hans Opfattelse. 1893 stiftedes
desuden Foreningerne »Sveriges rätt« og
»Svenska nationalföreningen« for at forfægte den
alinske Unionsopfattelse. I sidstnævnte
Forenings Skr. indgik 1894 (under Mærket J) hans
i sin Tid meget opsigtsvækkende Brochure »I
utrikesministerfrågan«. Trods sin ivrige
Deltagelse i Rigsdagens Arbejde fortsatte A. sin
videnskabelige Forfattervirksomhed; saaledes
udkom 1899 1. Del af »Carl Johan och hans yttre
politik 1810—15« samt »Fjerde artikeln af
fredstraktaten i Kiel« (1899), og i sin allersidste
Levetid ledede han Udgivelsen af 3. Del af »Sveriges
och Norges traktater« (1900).
A. M. D.

a līnea (lat.), i Skrift og Tryk et nyt Stk., en ny
Linie; i Lovparagraffer en enkelt Sætning.

Alingsås [↱a-], By i Elfsborg Len,
Vestergötland, Sverige, liggende smukt nær ved
Säfveåns Udløb i Mjörn og ved
Stockholm-Göteborg-Banen, 46 km NØ. for den sidste By,
gennemstrømmes af Lilian, en Biaa til Säfveån, og har
(1911) 5152 Indb. A. fik sine Købstadsprivilegier
1619, men naaede først Betydning under
Frihedstiden, da den bekendte Jonas Alström her
i sin Fødeby fra 1724 anlagde store Fabrikker
i Uld, Bomuld og Silkebaand, tillige med store
Plantninger af Tobak, Farveplanter og
Kartofler. A. blev Sveriges vigtigste Fabriksstad;
men nogle Aartier senere nedlagdes
Fabrikkerne, en Ildebrand kom til, og Byen tog
betydelig af. I senere Tider er den atter vokset
og har igen faaet nogle Fabrikker, deriblandt
et større Bomuldsvæveri.
G. Ht.

Alioth, se Bjørnen.

Ali Pasha, Hersker i Albanien (1741—1822).
A., som hørte til en gl. Høvdingeslægt,
var ved sin Faders Død 1754 i stor Nød; men
den snilde og kraftige Mand, som ikke skyede
noget Middel for at vinde Magt og Rigdom,
genvandt ikke blot sin Faders Stilling, men
udbredte efterhaanden sit Herredømme over hele
Albanien og blev Pasha i Janina. Selv blottet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0543.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free