Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alkohol, Ætylalkohol, Metylkarbinol, Vinaand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vædske op med sig i ganske tyndt Lag, og der
vil herfra foregaa en livlig Fordampning og
dermed følgende Afkøling. Man har ogsaa
konstrueret Apparater lgn. dette, men uden Anvendelse
af Kølevand, hvor altsaa Afkølingen kun foregaar ved
den sidst omtalte Fordampning, der da paaskyndes
derved, at man ved en Ventilator stadig blæser Luft hen
over Vædsken. Ofte er Truget da ikke lukket foroven.
Ved andre Apparater risler Mæsken ned over en Mængde
vandrette Rør, anbragte over hinanden og
gennemstrømmede fra neden opad af Kølevand.
Den paa en af disse Maader nedsvalede Mæsk skal nu
bringes i Gæring, hvilket sker i store Kar, enten af
Træ, og da indvendig ferniserede, Aluminium, Skifer eller
emailleret Jern. Gæringen bevirkes ved
Overgærsvampen (se Gær), idet denne
sønderdeler Sukkeret saaledes, at der dannes
Kulsyre, som bortgaar i Luftform, og A., som
bliver i Vædsken. Dog forflygtiges ogsaa en
Del A. under Gæringen, mindst 1 % af den
frembragte Mængde. I Frankrig og Belgien
benytter man den Gær, der vindes som Biprodukt
i Overgærsbryggerier, ell. Presgær; i Tyskland,
Danmark o. fl. Steder anvendes derimod en
saakaldt Kunstgær, som er en til dette Øjemed
af Malt, med ell. uden Tilsætning af Sæd ell.
Kartofler tilberedt Mæsk, som er i kraftig
Gæring. Omtr. hver Fabrik har sin særegne Maade
til Fremstillingen af denne Kunstgær, uden at dog
de hertil knyttede »Hemmeligheder« har noget
at sige. Under alle Omstændigheder søger man,
ved stærk Opvarmning fra Beg. af, at dræbe de
Svampe, som frembringer Smørsyre- og
Eddikesyregæring, medens man derimod sørger for,
at der fremkommer en Mælkesyregæring,
eventuelt ved Tilsætning af noget sur Mælk. I den
seneste Tid er man begyndt at rendyrke den
Gær, man benytter, idet man udvælger sig en
stærkt forgærende Gærrace, d. v. s. en saadan,
som formaar saa fuldstændigt som muligt i den
korteste Tid at omdanne Sukkeret til A.
Kunstgæren tilsættes ligefrem til den afkølede
Mæsk i Gærkarrene, idet man dog hver Gang
tilbageholder noget, som opbevares paa et koldt
Sted, for at benyttes til Fremstilling af en ny
Portion Kunstgær. Man opnaar sjælden at faa
en ganske »ren« Gæring, idet der samtidig med
Alkoholgæringen finder en Del andre, navnlig
bakterielle, Gæringer Sted, hvorved dels meget
Raastof bliver opbrugt uden at komme til Nytte,
dels forskellige Produkter opstaar, som
forurener A., og siden maa skaffes bort igen. Ved
den saakaldte Flusssyre-Metode, ved
hvilken man til den gærende Mæsk ell. undertiden
til Kunstgæren sætter en ringe Mængde
Flusssyre ell. Ammoniumfluorid (2—12 g pr. hl), opnaar
man at undertrykke de fremmede Gæringer, at
forøge Gærens Virkning, naar denne i Forvejen er
mindre kraftig, og muligvis at undgaa Syrningen
af Kunstgæren, hvorved dennes Tilberedelse
bliver meget simplere, og det Raastof udnyttes,
som ellers vilde gaa tabt ved den jævnsides
med Gæringen stedfindende Mælkesyregæring.
Endvidere skal Bærmen (se ndf.) blive betydelig
mere holdbar end ellers. Det endelige Resultat
bliver altsaa et større Udbytte og et renere
Produkt. Gæringen ledes, saaledes, at den ikke
varer længere end 3 Dage, og kontroleres ved
Temperaturstigningen og den Aftagen i
Vædskens Vægtfylde, der er en Følge af Sukkerets
Omdannelse.
En særlig Fremgangsmaade, der efterhaanden
har vundet en Del Udbredelse i store Fabrikker,
er den af Boidin og Calmette udarbejdede
Amylometode. Ved denne anvendes til Forsukringen,
i Stedet for Malt, Skimmelsvampe, Amylomyces
Rouxii og Mucor Delemar, og saavel denne Del
af Fabrikationen som Gæringen, ved Hjælp af
en særlig Gær, foregaar paa en saadan Maade,
at alle fremmede Gæringer udelukkes, hvorved
Udbyttet forøges. Metoden anvendes til Majs og
Ris. Ved Oparbejdningen af Kartofler maa den
første Forklistring foregaa under Tilsætning af
en ringe Mængde Malt.
Den afgærede Mæsk indeholder foruden A.
(7—12 %) og Vand tillige en Del andre Stoffer,
dels Rester fra Raamaterialerne, dels Stoffer,
der er dannede under Gæringen, saasom
Ravsyre, Glycerin og »Fuselolier« ɔ: en Blanding af
forskellige A., Alkylsalte, Aldehyder og Syrer.
For at skilles fra de faste Bestanddele, Vandet
og de tungest flygtige Fuselbestanddele,
underkastes Mæsken en Destillation ɔ: en
Opvarmning og derpaa flg. Fortætning af de
dannede Dampe. Af Mæskens Bestanddele vil ved
denne Behandling navnlig A. og Vand fordampe,
og, da A. er den lettest flygtige af disse, især
A. Ved Fortætning af Dampene vil man derfor
vinde en Vædske, der er forholdsvis rigere paa
A. end Mæsken. Ved at gentage Operationen
faar man da igen et alkoholrigere Produkt, og
det var paa denne Maade, man tidligere altid
arbejdede. Tilbage bliver til sidst den næsten al
sin A. berøvede Mæsk, som nu kaldes Bærme.
Nu benyttes mere sammensatte Apparater, i
hvilke man umiddelbart indvinder en stærk (95
Volumenprocent) A. Dette opnaas ved Anvendelse
af Rektifikation og Deflegmation.
Ved Rektifikationen drager man Nytte
 |
| Fig. 5. Hentschel’s Køleapparat. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
