Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alkohol, Ætylalkohol, Metylkarbinol, Vinaand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Stænglernes Saft en stor Mængde Sukker og
giver et meget stort Udbytte af A. Her i Europa
dyrkes den kun i Sydfrankrig.
Roesukkermelasse dannede tidligere
et fuldstændig værdiløst Affaldsprodukt for
Sukkerfabrikkerne, idet det ikke var muligt at
udvinde de 35—55 % Sukker, som fandtes deri.
Mange Steder udvindes nu en stor Del af dette
Sukker, medens Resten benyttes til Fremstilling
af Cyanider, men en stor Del benyttes til
Fremstilling af A. Princippet for Fabrikationen
er det, at Melassen fortyndes med c. 3 Gange
saa meget Vand, hvorefter der tilsættes noget
Syre, oftest Svovlsyre, tillige ofte Kolofonium,
der virker desinficerende og saaledes overflødiggør
den ellers nødvendige Kogning, og Gæringen
indledes ved Kunstgær. Af Bærmen fremstilles
Cyanider og Potaske. Af Melassen fra
Sukkerfabrikationen af Sukkerrør
(Kolonialmelasse) fremstilles Rom paa den Maade,
at man lader Melassen komme i Gæring ved
Hjælp af de Gærsvampe, som tilfældig findes
deri og falder ned deri fra Luften (saakaldt
Selvgæring), hvorefter den dannede A.
afdestilleres i simple Apparater og lagres paa Fade,
i hvilke der har været Kolonialmelasse, hvorved
Rommen faar sin særegne Farve og Buket. Af
en Blanding af Melasse, Palmesaft og Ris vindes
paa Java, Ceylon og i Siam ved Gæring og
Destillation Arrak.
A. af alkoholholdige Raastoffer.
Som Raamaterialer anvendes her alle Stoffer,
som har været underkastede en alkoholisk
Gæring, saasom Vin og alt Affald fra
Vinfabrikationen, fordærvet Øl og Ølbærme, idet
sidstnævnte Stoffer dog ikke danner Grundlaget for
nogen selvstændig Fabrikation, men kun bruges
som Tilsætning til Mæsk, væsentlig af
stivelseholdige Raastoffer. Vin benyttes i det sydlige
Frankrig og ved Rhinen til Fabrikation af Brændevin,
ikke til stærkere A. Fabrikationen er
meget simpel, idet Vinen ligefrem underkastes
en Destillation, og det udvundne Destillat derpaa
lagres paa Egetræsfade, hvorved det optager
Stoffer fra Træet, som giver det Farve.
De finere Produkter kaldes Cognac og
Franskbrændevin og skylder deres Buket
til den Vin, af hvilke de er af de afdestillerede,
saaledes at den fineste Vin giver den fineste
Brændevin. Det er dog kun en forsvindende Del
af den i Handelen gaaende Cognac, der
fremstilles paa denne Maade; den langt overvejende
Del fabrikeres ved Fortynding af alm. Spiritus
og Tilsætning af Buketstoffer.
Ved Fremstillingen af A. af celluloseholdige
Stoffer, f. Eks. Savsmuld, bliver
disse kogt med Svovlsyre ell. Svovlsyrling under
Tryk, derpaa kogt med Vand i aabne Kar, Syren
neutraliseret med Kalk og den klarede og
afkølede Vædske hensat til Gæring. Herhen hører
ogsaa Fremstillingen af A. af Affaldsluden
fra Sulfitcellulosefabrikationen. Den sure Lud
neutraliseres delvist, hvorefter Gæringen, der
kan give c. 60 l absolut A. pr. 10 m3 Træ,
kan finde Sted.
Ved Alkoholfabrikation dannes langt mere
Gær, end man har Brug for til Fremstillingen
af A. i selve Fabrikken, og da Gær er en
værdifuld Handelsartikel i Form af Presgær,
knytter man som Regel Fabrikationen af denne
til Spiritusfabrikkerne. Undertiden er det
Presgæren, der er Hovedgenstand for Fabrikationen,
og den dannede A. bliver da et Biprodukt, som
man endogsaa i enkelte sjældne Tilfælde slet
ikke indvinder. Lægges Hovedvægten paa
Presgæren, bliver Fremgangsmaaden noget
anderledes, end naar A. er Hovedproduktet. Mæsken,
som fremstilles af Malt og 3—5 Gange saa meget
Rug ell. Majs, undertiden med en ringe
Indblanding af Kartofler ell. Boghvede, gøres
tyndere end ellers, og i St. f. Vand bruges i den
nyere Tid til Indmæskning Bærme, som indeholder
en Mængde Næringsstof for Gæren. Gæringen
indledes ved en højere Temperatur end ellers,
understøttes ved en kraftig Luftning og
afsluttes allerede efter 8—12 Timers Forløb, da
Hovedmængden af Gæren svømmer ovenpaa og
skummes af. Den gaar dernæst gennem en fin
Sigte, udvaskes ved gentagen Slemning med
Vand og presses derpaa enten i helt simple
Presser ell. i Filterpresser, ofte efter at være
blandet med tørret Stivelse, som letter
Afpresningen af Vandet. Tilsætning af Stivelse
er unødvendig og burde betragtes som en
Forfalskning. Presgær kan, naar den
opbevares koldt, holde sig uden at gaa i
Forraadnelse i fl. Uger, men naar den er skarpt
tørret, kan den holde sig meget længere.
Tørringen, som ofte er blevet forsøgt for at kunne
eksportere Gæren til oversøiske Pladser, er
imidlertid meget vanskelig, da den maa ske ved
særdeles lav Temperatur, for at ikke
Gærcellerne skal dræbes. Presgær benyttes i Bagerier.
Det Udbytte af A., som kan indvindes, er
selvfølgelig meget forskelligt efter Raastoffernes
Kvalitet og den Maade, hvorpaa Gæringen foregaar,
men det er et saa vigtigt Punkt for Fabrikanten,
at en Kontrol dermed stadig er nødvendig.
Kontrollen føres sædvanlig paa den Maade,
at man ved Hjælp af en til dette og lgn. Brug
konstrueret Flydevægt, et Saccharometer,
bestemmer den Mængde Sukker, som findes i
Mæsken. Da man nu ved, at 10 Dele Sukker er
dannet af 9 Dele Stivelse, faar man ved
Multiplikation med 0,9 den Mængde Stivelse, der har
været i Mæsken, og beregner saa Udbyttet i Forhold
hertil. Grunden til, at man anvender denne
Metode og ikke ligefrem gaar ud fra den
Mængde Stivelse, der oprindelig har været i
Raastofferne, er den, at denne, navnlig for
Kartoflers Vedk., ikke let lader sig bestemme med
Nøjagtighed. Teoretisk set skulde 1 kg Stivelse
give 0,716 l absolut A., men dette Udbytte naas
langtfra i Praksis; gennemsnitlig opnaar man
kun c. 80 % af det teoretiske Udbytte. I
Fabrikkernes daglige Drift maa man naturligvis
ogsaa stadig kontrollere Udbyttet i Forhold til
Mængden af anvendt Raastof, men dette
frembyder ingen Vanskelighed.
Det er navnlig Korn- og Kartoffelspiritus, som
er Genstand for en gros Handelen, saaledes at
de baade er virkelige Salgsvarer og tillige i
udstrakt Maalestok tjener til Signaturer paa
Slutsedler for Terminsforretninger. Eksporterende
Lande er i Europa Tyskland, Østerrig-Ungarn,
Rusland, Frankrig, Holland og Belgien;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
