Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alleghany-Bjergene i USA - Allegheny-City, se Pittsburg - allegiance, undersaatlig Troskab og Lydighed - Allegori (gr.) en Udtryksmaade, der indeholder noget andet end det, der formelt ligger i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Partier mod Ø. (New England og Egnene omkr.
Fundy-Bugten). Til Kulformationen knytter sig
endvidere rige Lejer af Kuljernsten, der navnlig
udbyttes med fortrinlig Resultat i Mellemstaterne.
Som et for A. ejendommeligt Produkt
maa endelig nævnes Petroleum, der
forekommer i Spalter og Hulrum især i Overdevon
og Nedre Kulformation i Pennsylvanien. — Ved
19. Aarh.’s Begyndelse var det hele A.-Omraade
saa godt som en eneste sammenhængende
Urskov, og om end den stigende Kultur mange
Steder har faaet Skoven til at svinde, hører A.
dog endnu til de Forenede Staters skovrigeste
Egne. Længst mod N., i New Brunswick og
Maine, dækkes Højderne af mørke Naaleskove,
med Weimouthsfyr som fremherskende Træ,
længere mod S. træder Løvskovene til, og i
Pennsylvanien, omkr. Ohio og i Vest-Virginien
udfolder Skovene en Yppighed og storartet
Pragt, hvorom vi i Europa kun har en ringe
Forestilling. Talrige Ege spiller i Forbindelse
med Valnød og Ahorn (f. Eks. Sukkerahorn),
Kastanier, Plataner, Bøg og smukt blomstrende
Træer som Tulipantræet Hovedrollen i Skovenes
Sammensætning. Prægtigst præsenterer
Alleghany-Kædens Skove sig i Efteraarstiden
(Indian summer), i hvilken Tid de sommergrønne
Løvtræer pranger med et Farvespil fra purpur
og orange til det dybeste violet, der i Forbindelse
med den klare, skyfri Himmel og stille
Luft giver Landskabet en Ynde, som vi
forgæves vilde søge paa denne Side af
Atlanterhavet. I de sydlige A. bliver stedsegrønne
Løvtræer de herskende, og Skovene antager et
halvt tropisk Præg med deres statelige
Magnolier, Robinier, Sabalpalmer, Tillandsier og
Yuccaer, og hertil slutter sig en Rigdom af smukt
blomstrende Planter, bl. hvilke især nævnes de
talrige Rhododendron-Arter.
H. P. S.
Allegheny-City [↱ä£igeini-↱siti], se
Pittsburg.
allegiance [ə↱£i.dзəns], undersaatlig Troskab
og Lydighed. Indtil Naturalisationsakten af 1870
ansaas enhver britisk Undersaat efter eng.
Doktrin for saaledes bundet ved sin Troskabs- og
Lydighedspligt over for Englands Konge, at
han ikke kunde blive løst fra sit britiske
Undersaatsforhold uden ved Parlamentsakt. Nu
derimod gælder den alm. anerkendte Regel ogsaa
for England, at Naturalisation i et fremmed
Land ophæver hans tidligere Statsborgerret. —
Oath of a., Troskabsed, som i England maa
aflægges for at beklæde alle vigtigere Embeder
ell. for at opnaa Naturalisation.
K. B.
Allegori (gr.) betegner i den græske Retorik
egl. en Udtryksmaade, der indeholder noget
andet end det, der formelt ligger i den; den
vender sig til Indbildningskraften og er altsaa
billedlig, men medens Metaforen kun giver den
enkelte Tanke billedlig Form, er A. mere
sammensat, gaar mere i Enkeltheder og fastholdes
længere. Saaledes er Fablen og Parablen
forskellige Former for A., der allerede forekommer
i Folkepoesien hos de fleste Nationer. Dette
var ogsaa Tilfældet hos Grækerne, og herfra
optoges den af Sofisterne til Indskærpelse af
moralske Grundsætninger. Dette er nu ikke blot
en Fortsættelse af Folkepoesiens Moraliseren,
men ogsaa de mytiske Fortællinger, som opr.
hænger sammen med religiøse Forestillinger,
bliver nu, da de efterhaanden mister deres
religiøse Indhold, udtydede allegorisk, idet
Personerne opfattes som Udtryk for abstrakte
Egenskaber, Dyder, Laster, Goder, Onder o. s. v.
Denne allegoriske Udtydning finder ogsaa
Anvendelse paa de homeriske Digte, navnlig hos
Stoikerne, og efter at Tendensen har vundet i
Styrke ved hos de alexandrinske Jøder at mødes
med det samme Princip, bliver dette af
gennemgribende Bet. for den senere Oldtids
Fortolkning af ældre Værker, baade hedenske og
kirkelige, og kommer til at beherske hele
Middelalderen (se allegorisk Fortolkning). Heraf
vil det nu fremgaa, at A. efterhaanden faar en
noget snævrere Bet. Medens nemlig Fablen blot
sætter Dyr ell. Genstande i Stedet for
Mennesker med visse bestemte Egenskaber, bliver A.’s
Personer ell. Genstande Billeder paa abstrakte
Egenskaber ell. sammensatte abstrakte Forestillinger;
Herakles er den aldrig trættede Stræben
mod det høje, Brudgommen i Højsangen er
Kristus. Ogsaa i Kunsten finder A. Anvendelse hos
Grækerne og hænger sammen med den antropomorfistiske
Opfattelse og Gengivelse af
Guderne. Da Grænsen mellem egl. Guder og
blotte Personifikationer efterhaanden udviskes,
opstaar let Skikkelser, der med Rette maa
betegnes som allegoriske Fremstillinger; en af
de tidligste er den berømte Gruppe i
München-Glyptoteket af Eirene (Freden) med Drengen
Plutos (Rigdommen) paa Armen; her har
Tanken — hvis Restaurationen er rigtig — været
anskueliggjort ved et Overflødighedshorn i
hendes anden Haand. I Maleriet anvendtes ogsaa
A., men, som vi ser af Vasebilleder, ofte med
den Forsigtighedsregel, at Personens Navn blev
anbragt ved Siden af, for at Tanken ikke
skulde være uklar. I den senere græske og i
den romerske Kunst florerede A. yppigt og
optoges herfra i den kirkelige Kunst, hvor den
spillede en lige saa stor Rolle, som i den
kirkelige Litt. Middelalderen igennem. Den
bekendte liggende Nilgud er ikke saa meget et
Gudebillede som en A. paa Floden; den gode
Hyrde med Lammet paa sine Skuldre er
Frelseren. Mange allegoriske Figurer fra den antikke
Verden optages af Kirken, naar de betegner
almene Begreber, Dyder, Laster o. s. v. I 13.
Aarh. er A. altbeherskende; den kendes fra
Giotto’s Billeder i Padua og Assisi, saavel som
fra Dante’s Digterværker, og her mere abstrakt
og mere sammensat end nogen Sinde. Renaissancen
bringer ogsaa her en Fornyelse; Rafael’s
Filosofien o. s. v., Stanzerne og Michelangelo’s
Figurer paa Medicier-Gravene er enkle og klare
Menneskeskikkelser, men har som saadanne
sprængt den A., de skal udtrykke. I den flg.
Tid, navnlig i Barokstilen, finder A. rig
Anvendelse i et vidtløftigt mytologisk Apparat baade
i Skulptur og Malerkunst og ikke mindst i de
Kobberstik, som pryder Bøgernes Titelblade, og
den har trods Lessing’s Protest holdt sig til
vore Dage, navnlig i Monumentkunst, hvor
Figurer som Bavaria, den danske Kvinde o. s. v.
endnu anses for en rimelig Udtryksform. De
Attributer, der tjener til Vejledning i den
allegoriske Kunst, er oftest af symbolsk Art;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
