- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
554

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - almindelig Grammatik, ogsaa kaldet filos. Grammatik (grammaire générale et raisonnée) - almindelig Stemmeret, se Stemmeret - Almindeligt Hospital laa opr. i Amaliegade - almindelig Værnepligt, se Værnepligt - Almindinger, udyrkede Strækninger - Skove, Heder, Overdrev, Moser o. l. - Almissa, Stad i Dalmatien - Almisse, gr. for Barmhjertighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mangfoldighed og de grammatiske Bygningers
Forskellighed, ligesom ogsaa den historiske
Betragtningsmaade maatte henlede Opmærksomheden paa
de mange Logikken uvedkommende Forhold,
der bestemmer hvert Sprogs faktiske grammatiske
Bygning. I den nyeste Tid har dog flere i
Sprogforskere, der er uddannede i den
historisk-sammenlignende Sprogvidenskab, taget
nogle af den a. G.’s Problemer op paa ny og
underkastet de grammatiske Begreber en dels
psykologisk, dels logisk Analyse; se bl. a.
A. Noreen, »Vårt språk«, Bd V (Lund 1904 ff.);
O. Jespersen, »Sprogets logik« (Kbhvn 1913).
O. Jsp.

almindelig Stemmeret, se Stemmeret.

Almindeligt Hospital laa opr. i Amaliegade
og oprettedes for at afløse Brøndstrædes
Hospital (»Sjæleboderne«) og »Silkehuset«, der begge
var ubrugelige. Bygningen stod færdig 1768 og
havde kostet i alt 87000 Rdl. Senere udvidedes
Hospitalet ved Køb af tilstødende Ejendomme,
og det omfattede efterhaanden en Sygeafdeling,
en Lemmestiftelse og en Afdeling for veneriske
Sygdomme. Det store Hospital kom til at spille
en betydelig Rolle ved Siden af Frederiks
Hospital, ledet, som det var, af en Række
udmærkede Overlæger. Under den store Koleraepidemi
i Kbhvn rasede Sygdommen med stor Styrke
paa A. H., og dette gav Anledning til, at man
opførte Kommunehospitalet, der toges i Brug
1863, og A. H.’s Sygeafdeling indskrænkedes
derefter til kun at optage dels Syge fra
Lemmestiftelsen, dels kroniske Syge, som ikke
behandles paa Kommunehospitalet. Afdelingen for
veneriske Sygdomme blev alene for Prostituerede,
men disse flyttedes 1886 til Vestre Hospital (nu
Rudolph Bergh’s Hospital). Allerede 1885 havde
man imidlertid taget Skt. Johannes Stiftelsen i
Brug, hvorved A. H. aflastedes for en betydelig
Del Lemmer, og endelig 1892 forledes de gamle
Bygninger helt, idet A. H. flyttedes til Nørre
Allé til et stort Bygningskompleks, der nylig
var opført som Arbejdsanstalt til Afløsning af
»Ladegaarden«. Der er i Hospitalet 1546
Pladser, hvoraf 184 paa Sygeafdelingen, 1139 paa
to Lemmeafdelinger, 46 paa Ægteparafdelingen
samt 177 paa Plejeafdelingen. Hospitalet har
kostet c. 2200000 Kr.
G. N.

almindelig Værnepligt, se Værnepligt.

Almindinger kaldtes fra Oldtiden af de store
og udyrkede Strækninger — Skove, Heder,
Overdrev, Moser o. l. — som ikke var inddragne
under Landsbyernes Marker og Fælleder og det
herved oprettede Kulturfællesskab. I Kraft af
den gamle Vedtægt, at alt, hvad der ingen
Herre havde, tilhørte Kongen, ejede denne A.,
men det var de omkringboende Bønder tilladt
at opføde Svin i Skoven, lade Kvæget græsse
paa A. ell. benytte dem til Lyngslæt.
Efterhaanden optoges en Del A. til Dyrkning, men man
maatte da enten købe ell. fæste dem.
H. H-l.

Den bornholmske A. eller
Almindingeskoven havde i Slutn. af 18. Aarh. et
Areal af 610 ha, men heraf var højst 165 ha
bevokset med Træer (Eg og Avn), Resten var
Lynghede. 1800 blev Arealet bestemt til Indfredning,
og kort efter blev der lagt 165 ha til Skoven,
idet de blev indhegnede og efterhaanden
kultiverede med Naaletræ og Bøg. 1842 blev
Skoven yderligere forøget med c. 1640 ha af
Højlyngen; og af de c. 2400 ha, som den altsaa
nu indtager, var 1888 allerede over de 1300 ha
træbevoksede. Uagtet den bornholmske A. i det
ydre lignede Jyllands Heder, har den dog ikke
frembudt nær saa store Vanskeligheder for
Skovanlæggene; Grunden hertil maa vist især søges
i, at Lyngen paa Bornholm ikke dannede Mor
med Blysand og Al saaledes som i Jylland, og
det forklares igen ved, at Jordbunden er den
umiddelbart vejrsmuldrede Klippe, medens den
i Jyllands Heder er mere ell. mindre udvasket
Sand. Denne Forskel i Jordens Sammensætning
har ogsaa direkte Bet., idet den vejrsmuldrede
Klippe byder de unge Planter langt fl.
Næringsstoffer end det magre Hedesand.
C. V. P.

Almissa (slav. Omis), Stad i Dalmatien, 22
km SØ. f. Spalato ved Cetinas Udløb i Havet,
har med tilhørende Landdistrikt (1900) 15108
serbokroatiske Indb., som driver Vinavl og
Fiskeri. A.’s Omegn er Landskabet Poylizza
(Poljica), der fra 1207 var en Fristat, først
under ungarsk, siden under venetiansk
Protektion. 1807 paadrog Poylizza sig Napoleon’s
Fjendskab ved at yde Russerne og Montenegrinerne
Støtte, blev derfor hærget af franske
Tropper og mistede sin Selvstændighed.
G. Ht.

Almisse er udviklet af gr. ἐλεημοσύνη,
Barmhjertighed, særlig Godgørenhed, men tillige
betegnende selve Gaven til den Trængende; i
denne sidste Bet. er det græske Ord blevet
Stammoder til Ordene for Fattiggave i
forskellige europæiske Sprog. A. er ofte i nøje
Forbindelse med Religionen. I Buddhismen med
dens udviklede Tiggermunkevæsen har A. altid
haft meget at sige; men ellers var Godgørenhed
som religiøs Pligt saa temmelig Hedningerne
fremmed, i romersk og hellenisk Gudetro havde
den ikke nogen Plads, hvorfor det ogsaa var
forgæves, at Julianus den Frafaldne krævede
sligt af de hedenske Præster. Desto større Rolle
har A. faaet i Jødedom, Muhammedanisme og
Kristendom. Hos Jøderne blev Almisseuddeling
de sidste Aarhundreder f. Kr. et Hovedled i
Gudsdyrkelsen, anbefales og lovprises derfor
ogsaa i de apokryfiske Bøger, særlig Jesu
Sirach’s Søns Visdom. At Godgørenheden
efterhaanden kunde udarte til en Forfængelighedssag,
fremgaar af Matth. 6, 2; men gennem hele
Jødernes Historie er udstrakt Hjælpsomhed over
for Nødlidende for øvrigt et af de skønneste
Træk. Hos Muhammedanerne er A. allerede
blevet paabudt af Muhammed som Offer
til Gud og har faaet Plads blandt de 5
Hovedbud. Oldtidens Kristne udfoldede i Kraft af
Ny Testamentes og Kirkelærernes Forskrifter
en Godgørenhed, man næppe har set Mage til,
ikke blot over for »Troens egne«, men ogsaa
over for Hedninger. I mange Tilfælde skænkede
man A. uden al Kritik (i Hermas’ Hyrdebog
siges det ligefrem, at man ikke maa undersøge,
om Modtageren er værdig og trængende), men
med en Opofrelse og Inderlighed, der aftvang
Modstanderne den største Beundring og vandt
Kristendommen mange Tilhængere. Uddeling af
A. mindskedes ikke efter Kristendommens Sejr;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0588.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free