- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
557

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Almonde, Phillip van, holl. Viceadmiral (1644-1711) - Almònte, Juan Nepomucano, meksikansk Statsmand og General (1804-69) - Almora, By i Divisionen Kumaun i de britisk-indiske Nordvestprovinser - Almoravider er Navnet paa en religiøs Sekt i Afrika og et derfra udgaaet Herskerhus i Spanien. - Almquist, Carl Jonas Love, sv. Forf.,(1793-1866)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forefaldt Uroligheder i Skandinavien, og deres
Flaaders Opgave blev derfor at forene sig med
den svenske og tvinge Danmark til at slutte
Fred. Den danske Flaade under U. C.
Gyldenløve blev indesluttet ved Kbhvn og Hovedstaden
bombarderet, dog uden synderlig Virkning,
svenske Tropper overførtes til Sjælland, og
Danmark maatte snart falde til Føje (Fred i
Travendal 1700). A. gik derefter igen til de
spanske og portugisiske Kyster, hvor han 1702
i Forening med den engelske Admiral Rooke
23. Oktbr angreb en fr. Styrke i Vigo-Bugten
og gjorde et stort Bytte baade af Orlogsskibe
og de saakaldte »spanske Sølvskibe«. 1705 var
han paa ny med Englænderne i Middelhavet,
men tog derefter Afsked af Tjenesten, under
hvilken hans Hørelse i den megen Kanonlarm
efterhaanden var blevet svækket, og trak sig
tilbage til sit Gods, Haaswyck ved Leyden.
Hans Mindesmærke findes i Kathrinekirken i
Briel. Hollandske Forfattere giver ham Ros for
hans ærlige, mandhaftige og tillige beskedne
Karakter.
C. W. S.

Almonte, Juan Nepomucano,
meksikansk Statsmand og General (1804—69), var i
diplomatisk Tjeneste og blev derefter Medlem
af Kongressen og Krigsminister. 1847 var han
Anfører for den meksikanske Hær mod de
Forenede Stater. 1853 blev han Gesandt i
Washington, 1857 i Paris. Som Tilhænger af det
klerikale Parti blev han 1861 afskediget af
Juarez, deltog 1862 i den franske Ekspedition
mod Meksiko, blev 1863 udnævnt til Præsident
for den af Franskmændene indsatte
Regeringsjunta og efter Maximilian’s Ankomst til
Rigsmarskal. Efter Maximilian’s Fald flygtede han
til Paris.

Almora, By i Divisionen Kumaun i de
britisk-indiske Nordvestprovinser. A. har (1901) 8,596
Indb.

Almoravider (arab. al-murâbitûn ɔ:
Grænsevogtere) er Navnet paa en religiøs Sekt i Afrika
og et derfra udgaaet Herskerhus i Spanien.
Den første af dette var Jussuf ibn Taschfin
(1061—1106), der anlagde Byen Marokko, og
som senere kaldtes til Spanien for at hjælpe de
derboende Muhammedanere mod de Kristne.
Han slog Alfonso VI ved Sallaka 1086, men
bemægtigede sig derefter selv den Fyrstes Land,
som han var kommet for at understøtte. Ogsaa
hans Søn og Efterfølger Ali (1106—43) vandt i
Begyndelsen af sin Regering fl. Sejre over de
Kristne, men derefter gik det tilbage for A.,
som i det muhammedanske Spanien fortrængtes
af Almohaderne (s. d.).
J. Ø.

Almquist, Carl Jonas Love, sv. Forf.,
f. i Stockholm 28. Novbr 1793, d. i Bremen 26.
Septbr 1866. Faderen, der ejede Gaarden
»Antuna« i Upland, hvor A. tilbragte sin Barndom,
var en tør, prosaisk, proceslysten Natur;
Moderen, en Datter af den bekendte Skribent,
Bibliotekar Gjörwell, var en fin, følelsesfuld
Personlighed, der sværmede for Rousseau; hun
døde, da A. kun var 12 Aar gl, men han
elskede hende, og Træk af hende genfindes i saa
godt som alle de fine og elskelige
Kvindeskikkelser, han har skabt. Forældrenes
Ægteskab synes ikke at have været lykkeligt. A.
blev Student i Upsala 1808, og begyndte tidlig
at skrive; men det er meget vanskeligt at
angive Tidsfølgen af hans Skrifter. 1815 tog han
Magistergraden samtidig med Atterbom og
Palmblad, men han hørte ikke til »Fosforisternes«
Kreds. Heller ikke til »Göterne« sluttede
han sig; medens disse søgte til det gamle Norden,
følte A. sig draget til Rousseau og hans
svenske Elev Thorild. Religiøst bevæget som han
altid var, sluttede han sig til »Manhemsförbundet«,
hvis Formaal var at fremme Kærlighed
til Fædrelandet og sand Kristendom, og
som forpligtede sine Medlemmer til at leve
et »Bondeliv«. Sammen med et Par ligesindede
Venner forlod han Stockholm, købte en lille
Ejendom i Värmland, og giftede sig med en
Bondepige fra Faderens Gaard, som han efter
eget Sigende havde elsket, fra hun var 13 Aar,
— kaldte sig »Bonden Love Carlsson« og levede
som en Bonde. Han var dog ikke i Stand til at
ernære sig og sine af Landbruget, betragtede
det i Virkeligheden nærmest som en sund Sport,
medens han skaffede sig Indtægter paa anden
Maade, især ved Korttegning. I Længden
tilfredsstillede dette Liv ham dog ikke, og 1826
drog han igen til Stockholm, hvor han ernærede
sig ret kummerligt ved Afskrivning, Korrekturlæsning
o. l. Endelig lysnede det for ham; han
blev Lærer ved Nya Elementarskolan, en
nyoprettet Skole, der skulde eksperimentere med
moderne pædagogiske Ideer. Her var A. paa
sin Plads. Med sin Evne til at gribe det værdifulde
i det ny, sin rige Fantasi og Fortællekunst
og sit milde elskværdige Væsen, blev
han snart afholdt af de Unge; hans mere
omfattende end dybtgaaende Kundskaber satte ham
i Stand til virkelig delvis at udføre det ham
paalagte Hverv at skrive »Lærebøger i alle
Fag«. Flere af hans Lærebøger er blevne meget
brugte, saaledes hans berømte »Svensk
rättstafningslära« (over 20 Oplag); desuden har han
skrevet en svensk, en græsk, en fransk og en
»almindelig« Sproglære, en Lærebog i Geometri,
en »Regnekunst« for Begyndere o. fl. Efter et
Par Aars Forløb blev han Rektor for Skolen. I
1830’erne begynder ogsaa hans digteriske
Virksomhed ret at tage Fart, og han maa paa denne
Tid have haft ret gode Indtægter. Men han var
en daarlig Økonom. Selv var han meget beskeden
i sine Fordringer til Livet (han var saaledes
en ivrig Afholdsmand), men hans Pligter
som Familieforsørger tyngede haardt paa ham;
han forsøgte da forskellige Udveje til at opnaa
bedre Levekaar. 1837 lod han sig præstevie, men

illustration placeholder
C. J. L. Almquist.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0591.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free