Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alpes-Maritimes kaldes det sydøstlige Dept. i Frankrig - al peso (ital.), efter Vægt - Alpespidsmus, se Spidsmus - Alpestenbuk, se Geder - Alpetropper, Tropper, der er uddannede og udrustede til Kamp i Bjergene - Alpeveje og Alpebaner - Alpeviol, se Cyclamen - al pezzo ell. alla pezza (ital.), efter Stykke, stykkevis - Alphand, Jean Charles Adolph, fr. Ingeniør, (1817-1891) - Alphart, se Hydra (astron.) - Alpheus, d.s.s. Alfeios - Alpheus, se Dekapoder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kystbyerne lever for en stor Del af de mange
Fremmede, der besøger Landet, som er
berømt for sin Skønhed og sit milde Klima
(Middeltemp. i Nizza: 15,6°, Regnmængde: 700
mm). Dept.s Befolkning er temmelig blandet;
i den østlige Del tales Italiensk.
G. Ht.
al peso (ital.), efter Vægt, ensbetydende med
al marco.
Alpespidsmus, se Spidsmus.
Alpestenbuk, se Geder.
Alpetropper kalder man Tropper, der er
uddannede og udrustede til Kamp i Bjergene.
A. findes i Østerrig, Italien, Frankrig og Schweiz
og bestaar af Fodfolk, Jægere og Artilleri med
Maskingeværer. Skyts, Ammunition og Sanitetsmateriel
transporteres i Hovedsagen paa dertil
egnede Heste ell. Muldyr.
B. P. B.
Alpeveje og Alpebaner. Alperne synes
aldrig at have dannet nogen uoverstigelig
Hindring for Samfærdselen; allerede i den tidlige
Oldtid har Krigere og Købmænd fundet Vej over
dem, skønt Overgangen ansaas for farlig.
Romerne anlagde Veje til Gallien og Tyskland
over flg. Passer: Col de l’Argentière, Mont
Genèvre, Store og Lille Skt Bernhard, Splügen,
Septimer, Brenner, Radstädter Tauern,
Sölkscharte, Plöcken og Pontebba; af disse var
Mont Genèvre og Brenner de mest benyttede.
I Middelalderen forfaldt Romervejene og blev
til daarlige og farefulde Stier for Fodgængere
og Lastdyr; samtidig opdagedes dog fl. i
Oldtiden ukendte Passer. Først i Slutn. af 18. Aarh.
begyndte man at gøre Alpevejene farbare for
Vogne; over Brenner kunde der køres fra 1772,
og før 1800 var der ogsaa anlagt Køreveje
over Col di Tenda, Semmering og Arlberg.
Napoleon I anlagde ell. forbedrede 7 Militærveje
fra Frankrig til Italien, nemlig over Simplon,
Mont Cenis, Lille Skt Bernhard,
Mont Genèvre, Col de Traversette,
Col de l’Argentière og Col di Tenda.
Efter Napoleons Fald blev der som Følge af
de politiske og kommercielle Forandringer
anlagt adskillige Veje fra Schweiz og Østerrig til
Italien; de vigtigste af disse gaar over Skt
Gotthard, Splügen, Skt Bernhardin,
Julier og Maloja samt, i de østerrigske
Alper, over Stilfser Joch, Brenner,
Radstädter Tauern, Predilpasset
og Semmering. I Nutiden fører c. 60
Køreveje over Alperne, og desuden 80 Pas med
Rideveje og c. 200 Pas med Gangstier; af de
sidstnævnte fører 70 over Gletschere og 20—30
over Firn.
I nyere Tid er Samfærdselen blevet i høj
Grad fremmet ved Anlæg af Jernbaner over
Alperne; de vigtigste af disse Alpebaner er
følgende: Semmering-Banen (anlagt
1850—53) forbinder Wien med Triest,
Brenner-Banen (fuldendt 1867) forbinder
München med Venedig, Mont Cenis-Banen
(fuldendt 1871) er den vigtigste Færdselsvej
mellem Frankrig og Italien, Skt
Gotthard-Banen (aabnet 1882) gennemskærer Skt
Gotthard-Passet ved en 14,9 km lang Tunnel og
er den korteste Vej mellem Tyskland og Italien,
Arlberg-Banen (aabnet 1884) er for
Schweiz, Sydvesttyskland og Nordfrankrig en
vigtig Forbindelseslinie med Havnene ved
Adriaterhavet, Simplon-Banen (aabnet 1906,
elektrisk Drift), fører gennem Jordens længste
Tunnel (19,7 km) fra det vestlige Schweiz til
Norditalien. Corniche-Banen mere
omgaar end overskrider Alperne, idet den fra
Nizza fører langs Havet gennem en Række
Tunneler til Genua. Albula-Banen
(aabnet 1903) fører fra Chur over Albula-Passet til
Skt Moritz i Øvre-Engadin, og fra sidstnævnte
St. fører Bernina-Banen (aabnet 1910,
elektrisk Drift) over Pontresina og
Bernina-Passet til Tirano. Tauern-Banen (aabnet
1909) fører fra Salzburg gennem Gastein-Dalen
til Spittal ved Drau og derfra som
Karawanker- og Wocheiner-Banen over
Assling til Görz og Triest. Fra Salzburg gaar
ogsaa en Bane over Bischofshofen ind i
Enns-Dalen, delende sig ved Selztal til Wien og
Graz, og fra sidstnævnte By gaar en Linie
over Marburg til Laibach og Triest. Foruden
disse vigtigere A. gives der en Mængde mindre,
der som Sidebaner slutter sig til de større.
Endvidere er der for Turistvæsenets Skyld
bygget en Mængde Bjergbaner, der — ofte ved
Hjælp af Tandhjulssystem — fører op til yndede
Udsigtssteder o. l. (se for øvrigt de enkelte Art.
om de vigtigste Passer og A. samt
Jernbaner).
G. Ht.
Alpeviol, se Cyclamen.
al pezzo [al-↱pæt.so] ell. alla pezza (ital.),
efter Stykke, stykkevis, »pr. Stk.«.
Alph- [alf-] (Artikler, der savnes her, maa
søges under Alf-).
Alphand [al↱fã], Jean Charles Adolphe,
fr. Ingeniør, f. i Grenoble 26. Oktbr 1817, d. i
Paris 6. Decbr 1891. Fra 1839 virkede han med
Bopæl i Bordeaux som Vej- og Jernbaneingeniør
i det sydvestlige Frankrig, men kaldtes 1854
derfra til Paris som »Chefingeniør for Paris’
Forskønnelse«, en Titel, han med sjælden Ret
kom til at føre. Forholdene var ham ganske
vist ogsaa yderst gunstige. Det andet
Kejserdømme ønskede at omgive sig med Skønhed
og Pragt, og særlig kælede Napoleon for Paris,
der i Haussmann havde en Præfekt, som selv,
ledet af en sikker Smag og uden at tage Hensyn
til Bekostningen, ønskede at gøre Paris saa
pragtfuld som muligt. Det blev da A., under
hvis energiske Ledelse Paris næsten blev en ny
By. Boulogne- og Vincennes-Skovene
omdannedes til Parker, Monceau-Parken og Buttes
Chaumont blev anlagte, og efterhaanden
omformedes saa godt som alt, hvad Paris havde af
offentlige Anlæg. Ogsaa ved de store
Gennembrydninger og Bulevardanlæg i Paris var A.
den ledende Tekniker. Efter Krigen 1870—71
udnævntes han til »Direktør for Paris’
Arbejder«, hvorved Anlæg af Byens Kloaker og dens
Vandforsyning inddroges under hans Ledelse,
der ogsaa paa disse Omraader var fortrinlig og
har sat sig meget betydelige Spor. Endelig
kan det nævnes, at A. med fremragende
Dygtighed medvirkede ved Anlæget af
Verdensudstillingerne 1867, 1878 og 1889.
Fr. V. M.
Alphart [-↱fart], se Hydra (astron.).
Alpheus [-↱fe.-], d. s. s. Alfeios.
Alpheus [-↱fe.-], se Dekapoder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>