Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Am, ægyptisk Navn paa fl. Byer i det gamle Ægypten - amábile (ital.), mus. Foredragsbetegnelse - Amadéo, Hertug af Aosta, ital. Prins og Konge af Spanien 1871-73, (1845-1890) - Amadéo, Giovanni Antonio, ogsaa kaldet Omodeo, ital. Arkitekt og Billedhugger (1447-1522) - Amadéus, et Navn, der især brugtes i Fyrstehuset Savoyen - Amadeus-Sø, en stor Saltsø ell. Saltsump i det indre Australien - Amadia (Amadieh), By i tyrk. Armenien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ell. Tell-Bedavi, er udgravet 1887 af Flinders
Petrie for Egypt Exploration Fund. Et andet A.
ell. Amu (»Daddeltræbyen«) laa i det vestligste
Nedreægypten og var Hovedstad i den 3. Nomos.
V. S.
amabile (ital.), mus. Foredragsbetegnelse:
elskværdigt, yndefuldt, indsmigrende.
Amadeo, Hertug af Aosta, ital. Prins og
Konge af Spanien 1871—73, f. 30. Maj 1845, d.
18. Jan. 1890, Kong Victor Emanuel II’s anden
Søn. Han tog Del i Krigen mod Østerrig 1866 og
valgtes Novbr 1870 til Konge af Spanien;
landede i Cartagena 30. Decbr, samme Dag som
Hovedmanden for hans Valg, Prim, døde af sit
Saar, som Morderhaand havde forvoldt. 3 Dage
senere holdt A. Indtog i Madrid, og han søgte
derefter strengt at overholde den konstitutionelle
Statsordning, men kunde ikke styre
Partiernes indbyrdes Kampe og indsaa, at han som
Udlænding ikke kunde vinde Fodfæste i
Spanien. Han nedlagde derfor 11. Febr 1873 af egen
Drift Regeringen og vendte tilbage til Italien
for at leve som Privatmand. Han var 1867—73
gift med en italiensk Fyrstinde Maria della
Cisterna og ægtede 1888 sin Søsterdatter Lætizia
Bonaparte (f. 1866), Datter af Prins Jérome
Napoleon. I sit første Ægteskab havde han 3
Sønner, deriblandt Hertug Luigi af Abruzzerne,
i det andet 1 Søn.
E. E.
Amadeo, Giovanni Antonio, ogsaa
kaldet Omodeo, ital. Arkitekt og Billedhugger
(1447—1522). Han er den lombardiske Skoles
dygtigste Kunstner. Som ungt Menneske
arbejdede han sammen med sin Broder, Maleren
Protasio, i Certosa di Pavia, hvor hans ældste,
endnu gotiserende Skulpturer findes i Klostergaardene.
Senere dyrkede han Renaissancestilen
i dens norditalienske Form, ikke meget personligt,
men sirligt, yndefuldt og detailleret. Hans
Bygninger opløser sig i prydelige Ornamenter,
og det er betegnende, at han næsten altid
samarbejdede med andre. Hans Hovedværker som
Billedhugger findes i det af ham selv byggede
Capella Colleoni ved Kirken S. Maria Maggiore
i Bergamo, nemlig Gravmælerne over Bartolommeo
Colleoni og hans Datter Medea. Det første
(1476) bestaar af to Sarkofager over hinanden,
baarne af Løver og Søjler og omgivne af
Helteskikkelser; øverst ses den Afdødes Rytterstatue
af forgyldt Træ, udført af to Tyskere.
Medea-Gravmælet er ualmindelig skønt;
Marmorsarkofagen bæres af vingede Englehoveder, og
foroven hviler hendes ungdommelige Skikkelse.
Desuden findes Skulpturer i Cremona, Isola bella
og Pavia (S. Lanfranco, 1498). Som Arkitekt
er hans Navn især knyttet til Certosa di Pavia.
Fra 1481 (ell. 1491) fik han Overledelsen over
Kirkebygningen. 1492 udførte han en Model af
Façaden, dette Stykke Arkitektur, hvor
Skulpturernes Rigdom næsten fortrænger de
arkitektoniske Former, og bl. de Dele, der skyldes ham,
maa særlig nævnes de overdaadigt rige og fine
Vinduesposter i de store, nedre Vinduer. Han
forlod Arbejdet ufuldendt og drog til Domkirken
i Milano, hvor han deltog i en Konkurrence om
Kuplens Fuldendelse og udførte dette Værk i
Forening med Dolcebuono 1499—1503, medens
han samtidig byggede det smukke NØ.-Spir. Det
synes ikke at have voldt ham Vanskeligheder
at vende tilbage til Gotikken og arbejde i en
Stil, der kunde harmonere med Domkirkens
ældre Dele.
C. A. J.
Amadeus, et Navn, der især brugtes i
Fyrstehuset Savoyen. Til de mere kendte hører:
1) Amadeus V den Store, Stamfader for
det nu i Italien regerende Fyrstehus Savoyen,
f. 1249, erhvervede ved Giftermaal Blange og
Bresse, fik af sin Broder, Thomas III af Piemont,
Hertugdømmet Aosta og af sin Onkel, Filip,
1285 Savoyen. Han ledsagede Kejser Henrik VII
paa dennes Romertog og blev af ham 1310
ophøjet i Rigsfyrstestanden; senere fik han
Savoyens Uafhængighed anerkendt af sine franske
Naboer, Greven af Genf og Dauphinen. Højt
anset som en af sin Tids tapreste og klogeste
Fyrster døde A. 1323.
2) Amadeus VI, kaldet den røde Greve
efter sin Yndlingsfarve ved Turneringer,
Sønnesøn af foreg., tiltraadte Regeringen 1343 og
udvidede sine Lande mod N. og V. Ved en klog
Mæglerrolle, især i Krigen mellem Venedig og
Genua, opnaaede han stor Anseelse; han stiftede
1362 Halsbaandsordenen, siden kaldt della
Santa Annunciata. A. døde 1383.
3) Amadeus VII den Røde, den foreg.’s
Søn og Efterfølger, vandt Nizza og døde 1391.
4) Amadeus VIII den Fredsommelige,
Søn af foreg. og første Hertug af Savoyen,
var kun 8 Aar gl. ved Faderens Død. Han
støttede siden Kejser Sigismund i dennes
kirkelige Politik og modtog til Løn Hertugværdigheden
i Chambéry 19. Febr 1419; Aaret før havde
han erhvervet Piemont, hvor Husets ældre Linie
var uddød. Da hans Gemalinde døde, nedlagde
den af religiøst Sværmeri grebne A. Regeringen
(1433) og trak sig tilbage til en Eneboerbolig
ved Thonon ved Genf-Søen. Fra Klostercellen
ledede han dog endnu sin Stats Anliggender,
indtil Basel-Konciliet 1439 valgte ham til Pave.
Som saadan antog han Navnet Felix V og blev
kronet 24. Juli 1440, men han blev kun anerkendt
af faa Fyrster, og da Konciliets Anseelse stadig
sank, gav A. Afkald paa Pavenavnet 1449. Han
levede nu atter som Eneboer indtil sin Død
1451.
5) Amadeus IX den Lykkelige
tiltraadte Regeringen i Savoyen 1465, men
hjemsøgt af epileptiske Anfald afstod han allerede
1468 Regeringen til sin Gemalinde, Jolanthe,
Ludvig XI af Frankrig’s Søster. A.’s Brødre vilde
dog ikke finde sig i denne Ordning, og 1471
overfaldt de A. paa Slottet Montmeillan; ved den
paafølgende Fred fik Prinserne Del i Styrelsen.
Kort efter døde A. 1472.
Kr. E.
Amadeus-Sø [amə↱di.əs], en stor Saltsø ell.
Saltsump i det indre Australien S. f. Stenbukkens
Vendekreds, ligger for største Delen paa
Staten Sydaustraliens, for den mindre Del paa
Vestaustraliens Territorium. Den opdagedes og fik
Navn 1872 af Giles; dens sydlige Bred, der
begrænses af Petermann-Kæden, udforskedes 1874
af samme. Dens Længde anslaas til 160, dens
Bredde til 25 km.
M. V.
Amadia (Amadieh), By i tyrk. Armenien,
Vilajet Bagdad, tidligere Zebarrikurdernes
Hovedstad, ligger c. 120 km N. f. Mosul paa høje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
