Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amanuensis (af lat. manus, Haand), Medhjælper - Amanus, Bjergstrøg paa Grænsen mellem Syrien og Cilicien - Amanvillers, tysk Amanweiler, Landsby i Lothringen - Amapala, eneste Havn paa Honduras' pacifike Kyst - Amar, Jean André, Revolutionsmand (1750-1816) - Amara, en Slægt af Løbebiller - Amaránt, se Amarantus. - Amaránt, se Astrilder - Amarantaceæ, tokimbladede og frikronede Planter - Amarántfamilien, se Amarantaceæ - Amarántfarve, forskellige røde Tjærefarver - Amaránttræ (Purpurtræ, Lufttræ, Violettræ) er Træet af en sydamer. Cæsalpinie - Amarántus L. (Amarant), enaarige Urter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Beskæftigelser, til Afskrivning, til Diktat,
Forelæsning o. s. v. (a manu servi). Ogsaa Fribaarne
beklædte ofte saadanne Poster. Nu betegner man
ved A. en Medhjælper ved videnskabelige
Sysler; en Læges A. er hans Medhjælper i hans
Praksis, o. s. v.
Amanus, i Oldtiden Navnet paa det
Bjergstrøg paa Grænsen mellem Syrien og Cilicien,
der strækker sig fra Eufrat til Issus. Beboerne
var i høj Grad frygtede for deres Røverier;
Cicero besejrede dem 50 f. Kr. A.’s nuv. Navn
er Gjaur Dagh ell. Akma-Dagh.
Amanvillers [amã-vi↱læ.r], tysk
Amanweiler, Landsby i Lothringen nær ved den fr.
Grænse, mellem St-Privat og Gravelotte, ligger
16 km fra Metz ved Jernbanelinien Metz-A. A.
dannede i Slaget ved Gravelotte (s. d.) 18. Aug.
1870 Midten af den fr. Stilling, og Egnen omkr.
A. var Skuepladsen for heftige Kampe mellem
det preussiske IX Korps og det 4. fr. Korps
under l’Admirault. I Frankrig kalder man
Slaget ved Gravelotte Slaget ved A.
B. P. B.
Amapala, eneste Havn paa Honduras’ pacifike
Kyst, ligger paa Øen Tigre i Fonseca-Bugten.
Frihavn siden 1868. Udførsel af Sølv, Huder,
Tømmer og Kaffe fra en stor Del af Honduras,
Nicaragua og Salvador. (1905) c. 4000 Indb.
G. Ht.
Amar [a↱mar], Jean André,
Revolutionsmand (1750—1816). 1792 blev han Deputeret til
Nationalkonventet fra Isère-Departementet og
gjorde sig snart bemærket som fanatisk
Jakobiner og utrættelig Anklager af alle, som efter
hans Skøn ikke gik yderlig nok. Han stemte for
Ludvig XVI’s Henrettelse uden Appel til Folket
og uden Opsættelse, støttede Robert Lindet’s
Forslag om Revolutionstribunalets Oprettelse og
bragte ved sine Rapporter og Anklager
mangfoldige i Døden. »Lad os vandre til det store
Alter« (ɔ: Guillotinen), udraabte han i Konventet,
»og se den røde Messe fejret«. Særlig hadede A.
Girondinerne og bidrog væsentlig til deres
Undergang. 1793 sendtes han til Grenoble og
Lyon-Egnen, hvor han ligeledes optraadte med
største Voldsomhed. 16. Juni og atter 14. Septbr
s. A. blev han valgt ind i Sikkerhedskomiteen. 3.
Oktbr s. A. oplæste han i Konventet sin Rapport
om »Brissot’s Partifæller«, ifølge hvilken 73
Deputerede blev arresterede og 46 satte under
Anklage. End ikke hans Venner paa »Bjerget« slap
fri; det var saaledes A., der anklagede Bazire,
Chabot og Fabre d’Églantine og bragte dem
under Bøddeløksen. I April 1794 blev A. endog
Konventets Præsident. Han sluttede sig i al
Hemmelighed til Robespierre’s Fjender og tog
først 8. Thermidor Ordet mod ham i Konventet.
Efter Robespierre’s Fald kom Turen til de andre
Terrorister. 11. Fructidor (28. Aug.) anklagedes
A. af Lecointre som Robespierre’s Medskyldige,
men slap, idet Konventet dekreterede, »at A.’s
Optræden havde været overensstemmende med
Folkets Ønske«. Da Billaud-Varennes, Collot
d’Herbois og Barère 12. Germinal III (April
1795) dømtes til Deportation, havde A. i Konventet
med Kraft taget dem i Forsvar; han blev da
selv arresteret og sat paa Slottet Ham. Ved
Amnestien 4. Brumaire IV kom han igen paa fri
Fod og levede derpaa i nogen Tid stille i Paris.
Han kom imidlertid snart i Ledtog med Babeuf
og hans Tilhængere, hvorfor Direktoriet lod ham
fængsle og som Babouvist stille for den høje
Nationaldomstol i Vendôme, hvor A. optraadte
med den største Uforskammethed, men dog
frikendtes af Mangel paa tilstrækkeligt, lovligt
Bevis. Under Kejserdømmet boede A. ubemærket i
Paris.
(F. J. M.) P. L. M.
Amara Bon., en Slægt af Løbebiller, meget
artsrig i Danmark.
Amarant, se Amarantus.
Amarant, se Astrilder.
Amarantaceæ (Amarantfam.),
tokimbladede og frikronede Planter (Krumkimedes
Orden), Urter ell. sjælden Buske med spredte ell.
modsatte Blade, stedse hele og fjernervede, uden
Akselblade. Blomsterstandene er hos nogle Arter
Aks ell. Hoveder, enkelte ell. samlede i Top, hos
andre Kvaster ell. Nøgler. Blomsterne ligner meget
en stærkt reduceret Nellikeblomst; de er
regelmæssige, undersædige og oftest tvekønnede, har
3—5 Blomsterblade, 3—5 ved Grunden
sammenvoksede Støvdragere og en 2—3-bladet,
enrummet Støvvej, hyppigst kun med eet Æg; Frugten
en Nød ell. Kapsel. A. adskiller sig især fra
nærbeslægtede Familier (Nelliker og Salturter) ved
de hindeagtige, i Reglen farvede Blosterblade og
ved altid at have støttende Højblade og to store,
blivende Forblade af samme Beskaffenhed som
Blosterbladene. C. 500 Arter paa begge
Hemisfærer, men især i Troperne; kun faa er
europæiske. I deres Hjemlande benytter de Indfødte
nogle Arter til Køkkenurter og andre, hvis Frø
er melrige, som Næringsplanter; atter andre
har helbredende Egenskaber.
A. M.
Amarantfamilien, se Amarantaceæ.
Amarantfarve er en Handelsbetegnelse dels
for forskellige røde Tjærefarver, oftest med et
svagt, violet Skær, f. Eks. Fuchsin og nogle
Azofarvestoffer, dels for en af Fernambuk
fremstillet mørk rødviolet Lakfarve.
K. M.
Amaranttræ (Purpurtræ, Lufttræ,
Violettræ) er Træet af en sydamer. Cæsalpinie,
Copaifera bracteata. Kernetræet er
blodrødt ell. blommefarvet, Splinten er lys. Det
kendes let fra Blaatræ ved, at det ikke afgiver
Farve til kogende Vand, og at det bliver
smudsiggrønt ved at befugtes med Ammoniakvand.
Det anvendes til fint Snedkerarbejde.
K. M.
Amarantus L. (Amarant), Slægt af
Amarantaceerne, enaarige Urter med spredte Blade;
For- og Blosterblade bevarer deres Farve efter
Plantens Død. To Arter forekommer forvildede
i Danmark: A. Blitum L. (Fremliggende
A.) med nedliggende, glatte Stængler, tretallige,
grønlige Blomster og Nødder, samt A. retroflexus L.
med opret, korthaaret Stængel,
femtallige, grønlige Blomster og enfrøede Buddiker;
ogsaa i den sydlige Del af Norge er denne Art
fundet forvildet. En Mængde Arter dyrkes som
Prydplanter dels for de lange, halvt oprette,
halvt hængende, ofte stærkt farvede Blomsterstandes,
dels for Bladenes Skyld, idet disse
hyppig har antaget de mest spraglede Farver.
Nogle er Køkkenurter.
A. M.
A. caudatus L. (Rævehale), Ostindien, 80
cm—1 m høj, med lange, hængende og
amarantrøde Blomsterklaser, og A. hypochondriacus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
