Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amerika - Amerikanismer, Ejendommeligheder ved det engelske Sprog i Amerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landforbindelse over Mellemamerika (s. d.),
der strækker sig fra Tehuantepec-Tangen til den
60 km brede Panama-Tange ell. egl. rettere til
Atrato-Lavningen i det nordvestlige Kolumbia.
En løsere Forbindelse mellem Nord- og
Sydamerika danner Vestindien (s. d.) ell.
Bahama-Øerne og de store og smaa Antiller.
Den ældste Opdagelse af A. skete ved
Normannerne, idet Leif den Lykkelige Aar 1000
opdagede forskellige Dele af Nordamerikas
Østkyst, som han benævnede Helluland (Klippeland),
Markland (Skovland), og Vinland, men hvis
Beliggenhed ikke er nærmere fastslaaet med
Sikkerhed, end at disse Omraader maa ligge
mellem Labrador og Virginia. Forbindelsen
mellem Grønland og Vinland fortsattes i lang Tid,
men trods de ret hyppige Rejser synes det ikke,
at Nordboerne har koloniseret noget Punkt af
Kysten, ligesom Efterretninger om de gjorte
Opdagelser ikke naaede ud over Norden.
A. maatte derfor opdages paa ny. Dette skete
omtr. et halvt Aartusinde senere, da
Christoffer Columbus, 12. Oktbr 1492,
landede paa Guanahani ell. San Salvador, som han
kaldte den, en af Bahama-Øerne, om hvis
Identitet der har hersket og endnu hersker
Tvivl. Columbus, eller som hans spanske Navn
lyder Christobal Colon, opdagede paa samme
Rejse Kuba og Hispaniola (Haiti). Paa sin anden
Rejse 1493—96 opdagede han Dominico, Maria
Galante, Guadeloupe, St Croix, Puertorico og
Jamaica samt besejlede Kubas Sydkyst uden dog
at opdage, at Kuba var en Ø. Først paa sin
tredie Rejse 1498 naaede Columbus A.’s
Fastland i Egnen ved Orinoco, men han var saa lidt
klar over disse Egnes virkelige Beliggenhed, at
han endnu paa sin 4. Rejse 1502 troede, at han
var i Indien, og søgte en Gennemgang til det
indiske Ocean langs Kysten af Mellemamerika.
Denne Opfattelse gav Anledning til Navnet
Vestindien.
Omtr. samtidig med Columbus og uafhængigt
af ham opdagede Giovanni (John) og Sebastian
Cabot, der sejlede under eng. Flag, Kysten af
Labrador, og Cabral kom 1500 paa en Rejse til
Indien Syd om Kap tilfældig til Brasilien og
opdagede saaledes dette Land, som han kaldte
»det hellige Korsets Ø«. Men det blev Columbus’
Opdagelse, der blev mest afgørende for vor
Opfattelse af A. Hans Rejser gav umiddelbart
Stødet til en sp. Kolonisation af Egnene om og
i det amerikanske Middelhav, og væsentligst
derved kom man til at opfatte de nyopdagede
Lande som en Enhed, der fik en fælles
Benævnelse.
De første Rejsende og Skildrere brugte
Betegnelsen »den ny Verden« (Novis orbis ell.
Mondo nuovo). Navnet A. træffes første Gang
1507 i en Kosmografi, der udgaves i St Dié i
Lothringen af den tyske Kosmograf Martin
Waltzemüller. Navnet forekom her under Formen
Amerigen ell. Amerigo’s Land og blev brugt til
Ære for Florentineren Amerigo Vespucci,
der i Aarene omkr. 1500 havde deltaget i fl.
af Opdagelsestogene og skrevet Skildringer af
disse. Amerigo’s Fortjenester blev af Datiden
stærkt overvurderet. I Virkeligheden har han
ikke saadan Fortjeneste, at han skulde have
særlig Adkomst til at faa sit Navn knyttet til de
ny Lande. Benævnelsen A. slog ikke straks an;
navnlig vedblev Spanierne at anvende som
officiel Betegnelse for deres nyopdagede Provinser
Navnet los Indios. Først ind i 17. Aarh.
fortrængte A. efterhaanden de tidligere brugte
Navne og blev anvendt parallelt med Navnene
paa de andre Verdensdele.
H. P. S.
Amerikanismer, Ejendommeligheder og
Modifikationer ved det engelske Sprog i
Amerika. At saadanne er opstaaede, om end i ringe
Omfang, beror paa den Tendens, der findes i
alle Sprog til at spalte sig i Dialekter, især
hvor det stadige Samkvem af en ell. anden
Grund er afbrudt ell. indskrænket. I ikke faa
Tilfælde har gamle Ord holdt sig i uforandret
Brug i Amerika, medens de i Moderlandet enten
helt er gaaede af Brug ell. har skiftet Betydning;
ved andre Ord kan det omvendte være Tilfældet.
Ikke faa A. er gamle Skotticismer og Irishismer.
En Del A. skyldes ogsaa Laan og Paavirkninger
fra andre i Amerika talte Sprog; saaledes
trængte mange franske Ord ind fra Kanada og
fra de franske Kolonier ved Mississippi og den
meksikanske Bugt; spanske Sprogbestanddele
kom fra SV.; enkelte tyske og hollandske Laan
kan ogsaa paavises, ligesom tillige Negrene har
haft en vis Indflydelse. Indianersprogene har
leveret deres Kontingent, rigtignok for en Del
Ord, der, som tobacco, mocassin, wigwam o. fl.,
kendes lige saa godt i Europa som i Amerika.
Nogle Afvigelser fra engelsk Sprogbrug er
opkomne paa den Maade, at der for helt ny
Omraader af menneskelig Virksomhed er skabt ny
Udtryk uafhængige af hinanden paa de to Sider
af Atlanterhavet; dette er saaledes meget
tydelig fremtrædende ved Jernbanevæsenet; her
staar bl. a. amerikansk railroad, Jernbane,
depot, Station, conductor Konduktør,
baggagecar, Godsvogn, over for de engelske Ord
railway, station, guard, luggage-van. — Den
amerikanske Udtale af Engelsk er saa udpræget, at
det i Reglen er let at kende en Amerikaner paa
Udtalen, især hvis han er fra the Middle West,
medens Beboerne af New England har en
Udtale, der staar den i England langt nærmere.
Af de mest karakteristiske Træk skal
fremhæves en snøvlende Udtale (nasal twang), et
syngende Tonefald omtr. som den norske
Tostavelsesaccent (se Accent), et
ejendommeligt, halvvokalisk r med stærkt tilbagebøjet
Tungespids, Bortfald af j-Lyden i Ord som new,
Tuesday o. s. v. I Retskrivning er der enkelte
A.; den mest bekendte er Endelsen -or for -our
i honor o. desl., en Skrivemaade, der dog ikke
er uset i England. Egentlige grammatiske A. er
meget faatallige; man kan dertil regne den
mærkelige Brug af kind of (kinder) som
Adverbium i St. f. rather (I kind of expected it).
De fleste A. angaar Ordforraadet; foruden de
alt omtalte kan nævnes store i Betydningen
Butik, medens shop svarer til britisk work-shop,
help, Tyende (servant anses for udemokratisk),
fall, Efteraar, fix i mange forsk. Bet. (anbringe,
ordne, istandsætte), mail, Post, letter-carrier,
Postbud, postal ell. postal card, Brevkort.
Brugen af I reckon (i Sydstaterne) ell. I guess for
det engelske I think, I suppose er saa alm., at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
