- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
688

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Analyse (kemisk)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Prop og forbindes med et Klorkalciumrør, der i
Forvejen er vejet; dette er atter forbundet med
et vejet Kuglerør, som indeholder en
koncentreret Opløsning af Kalihydrat. Ved passende
Ophedning af Forbrændingsrøret, afgiver
Kobberilten Ilt til Kulstoffet og Brinten i det
organiske Stof; der dannes Vand, der
fordamper og optages i Klorkalciumrøret, og
Kulsyre, der optages i Kaliopløsningen i
Kuglerøret; naar Forbrændingen er fuldstændig
tilendebragt, bryder man Spidsen af
Forbrændingsrøret, suger en Luftstrøm gennem Røret
for at bringe de i dette indeholdte Luftarter
over i Absorptionsapparaterne og vejer derpaa
disse. Vægtforøgelsen af Klorkalciumrøret og
af Kuglerøret angiver henholdsvis Mængden af
dannet Vand og Kulsyre, og heraf beregnes
Mængden af Brint og Kulstof i det undersøgte
Legeme. Naar Kvælstof er til Stede, anbringes
foran i Røret en Kobberspiral, der ved
Ophedning reducerer dannede Kvælstofilter.

Kvælstof bestemmes, som nævnt, hyppigst i
Form af Ammoniak, hvortil det overføres ved
Ophedning med Natronkalk
(Varrentrap-Will’s Metode) ell., hvad nutildags er det
almindelige, ved Ophedning med koncentreret
Svovlsyre, Iltning med manganoversurt Kali,
Kobberilte e. lgn. og Fortynding med Vand og
Destillation med Natron (Kjeldahl’s Metode).
Hvor disse Metoder ikke lader sig anvende,
opsamles det som frit Kvælstof og maales som
saadant (Dumas’ Metode).

Maalanalyse. a) Titrering. Medens
man ved Vægtanalysen omhyggelig udskiller de
i det forelagte Legeme tilstedeværende
Bestanddele i Form af bestemte Forbindelser og vejer
disse, naar man ved Maalanalysen langt
hurtigere til et Resultat, idet man arbejder med
Opløsninger, hvis Indhold af visse Reagenser
er nøjagtig bekendt, og undersøger, hvor stort
Rumfang af disse Opløsninger der medgaar til
at frembringe en bestemt Virkning. Maalanalysen
er egl. tilendebragt i det Øjeblik, hvor
netop de besværlige Operationer ved Vægtanalysen
begynder. Hvis man f. Eks. vil bestemme
Sølvmængden i en Opløsning af Sølvnitrat, da
fælder man ved Vægtanalysen Sølvet som
Klorsølv ved Tilsætning af en Klorforbindelse
(Saltsyre), udvasker det fældede Klorsølv, tørrer,
gløder og vejer det. Ved Maalanalysen lader
man derimod en Klornatriumopløsning af
nøjagtig bestemt Styrke flyde fra en Burette til
Sølvopløsningen og standser hermed i det
Øjeblik, da en Draabe af Klornatriumopløsningen
ikke mere frembringer noget Bundfald i
Sølvopløsningen, der jævnlig omrystes under
Processen. Dermed er det egl. Arbejde forbi, man
aflæser Buretten og erfarer deraf, hvilket
Rumfang Klornatriumopløsning der er
medgaaet til nøjagtig at fælde det tilstedeværende
Sølv, og beregner deraf, hvor meget Sølv der
har været til Stede. De til Maalanalysen
benyttede Buretter opstilles lodret og forsynes
forneden med et snævert Udløbsrør, der enten
direkte er smeltet til Buretten, som i saa Fald
forsynes med en Glashane, ell. forbundet med
Buretten ved Hjælp af en Kautsjukslange, der
lukkes med en Klemme. De Opløsninger, der
anvendes som Reagenser ved Maalanalysen,
tilberedes i større Mængder ad Gangen, og man
bestemmer een Gang for alle Virkningsværdien
(Titren) af en Rumfangsenhed deraf; ofte
vælger man deres Styrke saaledes, at de i een
Liter indeholder saa meget af Reagenset, som
er ækvivalent med 1 Atom Brint; man har da
en Normalopløsning. Man behøver i
Reglen ikke mange saadanne Opløsninger, da
man i Titreranalysen kan benytte visse
Reaktioner paa en saadan Maade, at man ved
Hjælp af dem kan bestemme en stor Mængde
Stoffer. Ved Maalanalysen fremkalder man
ingenlunde altid et Bundfald; men man iagttager
i Reglen Reaktionens Slutning ved en
Farveforandring, der frembringes i Vædsken ved
saakaldte Indikatorer (f. Eks. Lakmus);
ofte kan selve det anvendte Reagens tjene som
Indikator, f. Eks. manganoversurt Kali, der
mister sin Farve, saa længe Reaktionen
foregaar, men bevarer den og meddeler den til
Vædsken, der titreres, naar Processen er
tilendebragt. Titreranalysen har ikke det Formaal
at fortrænge Vægtanalysen, men finder
væsentligst Anvendelse i saadanne Tilfælde, i hvilke
det gælder om hurtig at opnaa et tilstrækkelig
nøjagtigt Resultat. I mange Tilfælde er den
lige saa nøjagtig som Vægtanalysen; men den
har den Mangel, at den aldrig har det Stof,
der skal bestemmes, for Øje, men kun dette
Stofs kemiske Egenskaber, der ikke tilkommer
dette Stof alene. En Fejl i Metoden overses
derfor lettere ved Maalanalysen end ved
Vægtanalysen.

b) Luftanalyse. Bestemmelsen af en
Luftblandings enkelte Bestanddele finder ogsaa
Sted ad volumetrisk Vej. Denne eudiometriske
(gasometriske) A. (Eudiometri,
Gasometri) beror paa en successiv Anvendelse
af Absorptionsmidler, f. Eks. Vand, Svovlsyre,
Kalilud, Kalihydrat, Pyrogallussyre i Kalilud,
Kobberforklor i Saltsyre ell. i Ammoniak,
Svovlsyreanhydrid, Brom, Jernvitriol, Brunsten etc.,
der absorberer visse Luftarter af
Luftblandingen. Idet man bringer disse Absorptionsmidler
efterhaanden og i passende Rækkefølge ind i
Luftblandingen, der er afspærret over en dertil
egnet Vædske, f. Eks. Kvægsølv, i et Maalerør,
kan man efterhaanden fjerne den ene
Bestanddel efter den anden og beregne Rumfangene af
de forsvundne Luftmængder for samme Temp.
og Tryk. Skal man undersøge en Blanding af
brændbare Luftarter, da af spærres denne i et
Eudiometer (s. d.) over Kvægsølv, der tilledes
et bekendt Rumfang Ilt (ell. Brint), og
Blandingen antændes nu ved Hjælp af den elektriske
Gnist; Forbrændingsprodukterne bestemmes, og
af Rumfangsforandringerne beregnes Mængden
af forbrændte Luftarter.

Andre Metoder. Et vigtigt
Hjælpemiddel ved den kemiske A. er Mikroskopet,
dog fordrer Undersøgelsen af mikroskopiske
Genstande særlige Metoder. Den mikrokemiske
A.
giver særlig ved vegetabilske og
animalske Stoffer gode Oplysninger og
anvendes nutildags ogsaa meget i Kemien og
Geologien. Ogsaa de mindste Krystaller kan
skelnes ved Mikroskopet, og til Vinkelmaaling af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0732.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free