- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
740

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andros , den nordligste og næst Naxos den største af Kykladerne - Andros er den største af Bahama-Øerne i Vestindien - Androsace L., Slægt af Kodriverfam. - Androsporer, se Alger - Androuet-Ducerceau, se Ducerceau - Andryane, Alexandre, fr. Forf. (1798-1862) - Andræ, Carl Christopher Georg, dansk Politiker og Matematiker (1812 -1893)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tinos ved den smalle Steno-Passage og mod
Nordvest ved den 10 km brede Doro-Passage
fra Eubøa, af hvilken sidste Ø den ligesom
danner en sydøstlig Fortsættelse. A. er c. 401 km2
med (1907) 18035 Indb. Gennem Vestsiden af
den langagtige Ø, der strækker sig fra
Nordvest til Sydøst, gaar der en 40 km lang
Bjergkæde (højeste Punkt Kovari, 970 m), som
sender talrige Forgreninger mod Ø., mellem hvilke
der ligger vel vandede, frugtbare Dale, hvor der
dyrkes Vin, Frugter (Limoner, Oranger) og
Bomuld; Øens vigtigste Produkt er dog Silke.
Ogsaa Kvægavlen (især Faareavl), navnlig i den
nordlige Del af Øen, der er beboet af Albanesere,
og Fuglefangst er af Bet.; mange af
Indbyggerne søger Erhverv i Levantens større
Byer som Haandværkere ell. Tjenestetyende.
Paa Østkysten ved en lille Bugt ligger
Hovedstaden A. med (1907) 2000 Indb., der især
driver Silkeindustri. Byen har en lille, men god
Havn; den er Sæde for en græsk- og en
romersk-katolsk Biskop. — A., der i tidligere Tid
var besat af kariske Sørøvere, blev under den
doriske Folkevandring befolket af Ionere, som
ved Midten af 7. Aarh. f. Kr. udsendte fl.
Kolonier til den chalkidiske Halvø. Under
Perserkrigene stod A. paa Persernes Side; efter
Krigene kom den ind under Athenerne, der ofte
behandlede den strengt. Senere kom den til at
høre til Makedonien, og da Romerne havde
undertvunget dette Rige, under Pergamon, indtil
den 133 f. Kr. kom under Rom. Senere delte
den Skæbne med det øvrige Grækenland, indtil
den efter det latinske Kejserdømmes Oprettelse
fik sin egen Hersker i den venetianske Adelsmand
Marmo Dandolo. Den var nu uafhængig
fra 1207 indtil 1566, da den maatte underkaste
sig Tyrkerne, under hvilke den dog indtog en
temmelig selvstændig Stilling mod at betale en
Tribut til Porten.
H. P. S.

Andros [↱an-] er den største af Bahama-Øerne
i Vestindien, 5286 km2 med (1911) 7545 Indb.
Den bestaar i Virkeligheden af fl. Øer, adskilte
ved lavvandede Stræder. A. er lav, omgivet af
Rev og Mangrovekrat og for en stor Del opfyldt
af Sumpe, men for øvrigt den skovrigeste af
Bahama-Øerne (Fyr- og Mahogni-Træer).
G. Ht.

Androsace L., Slægt af Kodriverfam., en-,
to- ell. fleraarige Urter af temmelig forskelligt
Ydre med ende- ell. sidestillet Blomsterskaft og
hvide ell. røde Blomster; Kronrøret er æg- ell.
krukkeformet, foroven med Svælgskæl. Omtrent
40—50 Arter. Androsace septentrionale L. er
toaarig og har rosetstillede, lancetdannede og
spidse, tandede ell. helrandede Blade;
Blomsterne sidder i Skærme og er hvide med gult
Svælg. Den forekommer ikke sjælden i Kria og
Hamar Stifter paa tørre Lokaliteter og
blomstrer i Maj—Juni. Et betydeligt Antal Arter
forekommer i den alpine Region i Høj-Alperne
og andre Bjergkæder i den nordlige
tempererede Zone, især af den gamle Verden.
A. M.

Androsporer, se Alger.

Androuet-Ducerceau [ã↱drwæ-dysær↱so], se
Ducerceau.

Andryane [ã↱drian], Alexandre, fr. Forf.
(1798—1862). Som Deltager i de lombardisk-venetianske
Carbonari’s Bestræbelser dømtes
han til Døden, blev benaadet med livsvarigt
Fængsel paa Spielberg, men frigivet 1833. 1838
offentliggjorde han sine Mémoires d’un prisonnier
d’état
, der i meget minder om Silvio Pellico’s
berømte Bog Le mie prigioni, der skildrer
et lgn. Fængselsophold smst.

Andræ, Carl Christopher Georg,
dansk Politiker og Matematiker, f. 14. Oktbr
1812 i Hjertebjerg Præstegaard paa Møen, d. i
Kbhvn 2. Febr 1893. Han var Søn af Infanterikaptajn J. G.
A., som døde allerede 1814. 1825 kom A. paa Landkadetakademiet
og blev 1829 Sekondløjtnant. 1830—34 gennemgik han
den nyoprettede militære Højskole og tog alle
sine Eksaminer med Udmærkelse. A. blev 1834
Premierløjtnant og tildeltes Generalstaben. Han modtog en
kortvarig praktisk Uddannelse ved forskellige
Afdelinger, deltog i Stabens Kontorarbejde og
foretog to Stipendierejser til Paris paa
tilsammen 1 3/4 Aar, for at uddanne sig
videre i Matematik og gøre sig bekendt med de
højere militære Undervisningsanstalter. Efter
1839 at være blevet Kaptajn af 2. Klasse à la
suite
, anvendtes han særlig ved Generalstabens
topografiske Arbejder og blev Kaptajn 1842.
Samme Aar udnævntes han til Lærer ved
den militære Højskole. Hans Undervisningsfag
her var navnlig Topografi, Geodæsi, matematisk
Analyse og rationel Mekanik. Fra nu af blev
denne Lærervirksomhed, i hvilken han gjorde
saa fortrinlig Fyldest, hans egentlige
Livsgerning, idet han traadte à la suite i
Generalstaben og kun undtagelsesvis anvendtes til aktiv
Tjeneste. Han avancerede dog uden for Nummer
til Oberstløjtnant. 1853 udnævntes han tillige til
Direktør for Gradmaalingen, i hvilken Stilling
han vandt Navn som fremragende Videnskabsmand
og ved det eminente Værk »Den danske
Gradmaaling« (4 Bd i 4°, 1867—84) bragte den
teoretiske Geodæsi et betydeligt Skridt fremad.
Han beklædte denne Stilling indtil 1884, og
udnævntes ved sin Afgang herfra til Gehejmekonferensraad.
Ved Universitetsjubilæet 1879
var han blevet Æresdoktor.

A. sympatiserede, ligesom Læssøe og andre af
Højskolens fremmeligste Elever, med Tidens
liberale Bevægelse, men hans politiske Interesse
var i Ungdomsaarene af kølig-kritisk Art og
overskyggedes langt af hans videnskabelige.
Han omgikkes paa venskabelig Fod med fl. af
den liberale Bevægelses Ledere og ønskede
ligesom de Indførelsen af en konstitutionel
Forfatning, men selskabeligt stod han dog den

illustration placeholder
C. C. G. Andræ.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0784.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free