Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andræ, Carl Christopher Georg, dansk Politiker og Matematiker (1812 -1893) - Andst, Herred i det sydlige Nørrejylland - Andujar, By i Sydspanien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den. Efter at Striden herom allerede var
begyndt, afløste A. Oktbr 1856 Bang som
Konsejlspræsident, men afgav 7 Maaneder efter
denne Stilling til Hall, endskønt Kongen havde
opfordret ham kraftigt til at blive, ja endog til
at overtage den for Tiden vigtigste Portefeuille,
Udenrigsministeriets. A. følte sig i afgjort
Uoverensstemmelse med Hall ang. den Retning, i
hvilken der i Fremtiden skulde styres. Hall, der
støttedes af Opinionen i Kongeriget, var
tilbøjelig til over for de tyske Magters gentagne
Angreb efterhaanden at søge tilbage til det
tidligere opgivne Ejdersystem, til Dels under
Form af Eftergivenhed mod de tyske
Fordringer. Juli 1858 udtraadte A. fuldstændig af
Ministeriet, da han ikke vilde gaa ind paa den
Udsondring af Holsten, som faa Maaneder senere
gennemførtes, men derimod vilde blive staaende
paa Oktoberforfatningens Grund og, om
fornødent, tage mod den Forbundseksekution, der
truedes med, hvis Forfatningen opretholdtes.
Efter at være udtraadt af Regeringen,
vedblev A. at være Medlem af Rigsraadet, i hvilket
han indvalgtes 1856, saavel som af Rigsdagens
Landsting. Hans politiske Hovedbestræbelse i
Resten af Frederik VII’s Regeringstid gik ud
paa at opretholde Oktoberforfatningen og at
holde Døren aaben for Holstens Genindtræden
under den. Han bekæmpede derfor med megen
Styrke Forfatningen af 18. Novbr 1863, som han
ansaa for et væsentligt Tilbageskridt i
forfatningsmæssig Henseende og navnlig frygtede for
dens politiske Konsekvensers Skyld. Med sit
skarpe Blik for Svagheden i vor politiske
og militære Stilling ventede han sig jo kun
Ulykker af det Sammenstød med de tyske
Magter, som nu maatte komme. Om nogen aktiv
Indgriben for at give den danske Politik en
anden Retning, var der dog for ham ikke Tale.
Saavel efter Frederik VII’s Død som i Slutn.
af Decbr 1864 blev han af Kongen opfordret til
at danne en ny Regering, men begge Gange
svarede han Nej. Hans Mening var, at
Novemberforfatningen skulde ryddes til Side, og
at det burde ske ad legal Vej, men at Hall var
den eneste, som havde tilstrækkelig Tilslutning
i Befolkningen og Repræsentationen til at
formaa dette, og at han derfor burde »nagles til
Taburetten«. — Under London-Konferencen saa
han med dyb Misbilligelse Regeringen opgive
det traktatmæssige Grundlag for at forhandle
om en Deling af Slesvig med Afstaaelse af
Sydslesvig og Holsten. »For mig er«, skrev han
herom til Krieger, »nu alt til Ende. Det staar
mig, om muligt, endnu klarere end nogen Sinde
før, at mit Fædreland er fortabt, og jeg er en
hel Del for gammel til at kunne erhverve mig
et nyt, allermindst et svensk-skandinavisk«. Om
at føre Krig for, om Grænselinien i Slesvig
skulde drages ved Slien ell. nordligere, burde
der efter hans Skøn i hvert Fald ikke kunne
blive Tale.
Under de Grundlovsforhandlinger, som fulgte
efter Fredsslutningen, bekæmpede A. med stor
Styrke den Ordning, som fastsloges ved
Forfatningen af 1866. Han ønskede nu som før et
Etkammersystem, inden for hvilket der, som i
Oktoberforfatningen, skabtes en Modvægt mod
den almindelige og lige Valgrets Herredømme,
medens han af Modsætningsforholdet mellem et
Landsting, i hvilket den store Grundbesiddelse
fik en saa overvejende Indflydelse, og den
almindelige Valgrets Ting kun ventede sig en
Fremtid fuld af oprivende Kampe, som dog før
ell. siden maatte ende med, at Folketinget blev
det raadende. Mest af alt gjorde dog Opgivelsen
af den Bestemmelse, som han havde sat saa
meget ind paa at faa indført i Novemberforfatningen,
at et Fællesudvalg skulde træffe den
endelige Afgørelse af finansielle Tvistemaal
mellem Tingene, Forslaget uantageligt for ham.
Han stemte altsaa Nej til Grundloven af 1866,
men tog dog Sæde i det ny Landsting som
dettes første kongevalgte Medlem. Han tilhørte
Tingets konservative Side, men følte sig i øvrigt
ubunden af Partihensyn og prydede dets
Forhandlinger ved sine selvstændige, tankeklare og
aandfulde Taler. Alt som Forfatningskampen
tilspidsedes, og Udbyttet af det egl. Lovgivningsarbejde
forringedes, blev dog A.’s Bidrag til
Forhandlingerne sjældnere og ophørte ganske
i de sidste 11 Aar. Han kunde i den standende
Strid ikke skænke nogen af Parterne sin
Sympati og saa med omtr. lige stærk Misbilligelse
paa det fremvoksende Venstredemokrati og paa
de Midler, ved hvilke Regeringen søgte at holde
det nede. (Litt.: P. Andræ,
»Gehejmekonferensraad C. G. A.«, I—III og Supplement;
samme, »A. og Fællesforfatningen af 2. Oktbr
1855«).
N. N.
Andst (Anst), Herred i det sydlige
Nørrejylland, det sydøstligste i Ribe Amt, begrænses
mod V. af Malt Herred, hvor Vejen Aa danner
en Del af Grænsen, mod N. af Slavs Herred,
mod Ø. og SØ. af Vejle Amt (Jerlev, Brusk og
N.-Tyrstrup Herreder), hvor Kolding Aa og dens
Biaa, Vester-Nebel Aa for en Del danner
Grænsen, og mod S. af Sønderjylland. Fra N. til S.
er det henved 24 km, fra V. til Ø. c. 18 km;
Arealet er c. 334,7 km2, og det havde 1. Febr
1911 14324 Indb. (1801: 3884, 1840: 7310, 1890:
11945, 1901: 12863), det er c. 43 pr. km2.
Overfladen, der hører til Jyllands Højdeparti (højeste
Punkt 98 m), er til Dels bakket, og Jorderne
er meget vekslende, snart lerede, snart sandede,
ofte med Mergel til Underlag, mod NV. har
Jorderne Vestjyllands Præg og er mest sandede
med en Del Hede. Af Vandløbene nævnes
Kolding Aas Biaa, Aakjær Aa, der løber mod S.
Det er Amtets frugtbareste Herred (c. 13 ha i
Gennemsnit paa 1 Td. Hartkorn). Af Arealet
var 1907 c. 15200 ha besaaet, 12900 ha Græsgang
og Eng, 850 Moser og 2150 Skov og Plantage;
der var 1909 3678 Heste, 20959 Stkr. Hornkvæg,
2324 Faar og 12003 Svin. Det samlede Hartkorn
var i 1905 2497 Tdr, og der var i 1911 2851
Gaarde og Huse. Det er delt i 10 Sogne. I
gejstlig Henseende udgør det eet Provsti med
Slavs og Malt Herred, i verdslig Henseende
hører det under A. m. fl. Herreders
Jurisdiktion. — Herredet, i Valdemar II’s Jordebog kaldt
»Anstathæreth«, hørte i Middelalderen til Almindsyssel,
senere til Koldinghus Len og fra 1660 til
Koldinghus Amt.
H. W.
Andujar [andu↱кar], By i Sydspanien, Prov.
Jaen, ligger 40 km NV. f. Jaen ved Guadalquivir,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
