- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
750

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Angeli, Heinrich v., Historie- og Portrætmaler i Wien, f. 1840 - Angelica, se Angelik - Angelicin, se Angelikarod - Angelico, Fra, se Fiesole - Angelik (Angelica L.), Slægt af Skærmplanterne - Angelikaordenen, stiftet 1530 af Grevinde Torelli af Guastalla - Angelikarod, Radix Angelicae - Angeliker, se Angelikaordenen - Angelin, Nils Peter, svensk Palæontolog (1805-76) - Angelinfrø, Semen Andirae, de anvendes især i Brasilien som ormdrivende Middel - Angeli, Henrik August, norsk Officer og Forf., f. 1861

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kejseren af Østerrig, det tyske Kronprinsepar m.
m. fl. 1876 blev A. Prof. ved Wiens Akademi.
A. Hk.

Angelica, se Angelik.

Angelicin, se Angelikarod.

Angelico, Fra [fra-an↱dзæliko], se Fiesole.

Angelik [aŋsjə↱lik], norsk Jol (Angelica L.),
Slægt af Skærmplanterne (Angelik-Gruppen),
høje Stauder med bredt omskedende, 2—flere
Gange delte Blade; Bladafsnittene har mere ell.
mindre fint takkede Rande. Skærmene er
mangestraalede, Smaaskærmene tæt
sammentrængte og mangeblomstrede. Blomsterne er
hvide, rødlige eller grønlighvide. Frugterne er
sammentrykte fra Ryggen og 4-vingede. C. 50
Arter, de fleste i nordlige Egne. Skov-A.,
Engelrod, norsk Sløke (A. silvestris L.) har
en kort og grenet Rodstok, indvendig træagtig
og hvid, med gul Mælkesaft, og en 0,5—1,5 m
høj Stængel, der mod Spidsen er dunhaaret;
Bladafsnittene er ægformet elliptiske, fint og
skarpt savtakkede, de øvre Blade siddende med
store, oppustede Skeder; Kronbladene er hvide
ell. rødlige (Juli-August). Den vokser almindelig
paa Enge og i fugtige Skove i Danmark;
ligeledes i Norge til Nordkap. Kvan, norsk ogsaa
Kvannerod (A. archangelica L.,
Archangelica officinalis Hoffm.) naar c. 2 m’s Højde;
dens lysegrønne Blade har store oppustede
Skeder, skævt ægdannede og groft savtakkede
Afsnit samt et 3-fliget Endeafsnit. Blomsterne er
grønlighvide. Frugterne er mindre bredvingede
end hos foregaaende; den inderste Del af
Frøgemmet med Oliekanaler løsrives ved
Frugtmodningen fra den yderste og forbliver nøje forenet
med Frøets Skal. Den vokser alm. i Norge (til
Nordkap), i Island og i den sydligere Del af
Grønland samt andre arktiske Egne; overalt
gaar den højt op i Fjeldene. En Form af Kvan
med blaagrønne Blade (A. littoralis Fr.)
forekommer hist og her langs Bække i Danmark
og det sydlige Norge; den blomstrer, ligesom
Hovedformen, i Juli-August. Rodstok og Rod er
officinelle (se Angelikarod). I arktiske
Egne spises Stænglerne almindeligvis, tilberedte
paa forsk. Vis.
A. M.

Angelikaordenen, stiftet 1530 af Grevinde
Torelli af Guastalla, »Jomfruer, som vilde leve
et Engleliv« (»Angeliker«, »Englesøstre«). 1534
stadfæstede Poul III Ordenen, som skulde leve
efter Augustin’s Regel og være fri for biskoppeligt
Tilsyn. De fulgte Barnabitterne paa deres
Missionsrejser og var i Beg. ikke forpligtede til
Klausur, men den blev indført, da de til Trods
for deres grove Klæder, Trækorset paa Brystet,
Strikken om Halsen begyndte at leve et alt
andet end engleligt Liv.
L. M.

Angelikarod, Radix Angelicae, faas af
Angelica Archangelica. Handelsvaren vindes af
dyrkede Planter, den bestaar af et indtil 6 cm
tykt, graabrunt, oftest flækket, udvendig ringet
og indvendig kamret Rhizom, som i den øvre
Del er besat med unge Blade og Bladrester, i
den nedre Del med talrige indtil 30 cm. lange,
oftest omkr. 5, men indtil 12 mm tykke,
længdefurede, noget snoede, rødbrune ell. brunliggraa
Birødder, der i Reglen er drejede nedefter i en
Dusk. Tværsnit viser en hvid Bark med store
Luftrum og radiært ordnede gule Balsamgange;
det centrale Ved er gulligt med hvide
Marvstraaler. A. lugter stærkt aromatisk, smager
aromatisk og bittert. Den bedste Handelsvare
stammer fra Kulturer i Tyskland, især Sachsen
og Thüringen; den indeholder bl. a. Harpiks,
Angelikasyre, Hydrocarotin (= Angelicin),
Bitterstof og indtil 1 % æterisk Olie; den finder
Anvendelse i Medicinen og ved Fremstilling af
Likører og Bittere. Af Kulturer i Frankrig
(Clermont-Ferrand) benyttes ogsaa Stænglerne,
dels som Grønsel, dels som — ved Indkogning
med Sukkersaft — kandiserede Stængler. A. er
stærkt udsat for Insektangreb.
B. G.

Angeliker, se Angelikaordenen.

Angelin, Nils Peter, svensk Palæontolog
(1805—76), blev 16 Aar gl Student i sin Fødeby
Lund. Begavet med en skarp Iagttagelsesevne
og et enestaaende Samlertalent helligede han
sig til palæontologiske Studier især over Skaanes
palæozoiske Dannelser, og hans Undersøgelser
over disse blev — skønt udførte under trange
ydre Vilkaar — af fremragende Bet. for
Geologien. Særlig var det Trilobiterne, som han i den
første Tid beskæftigede sig med, og af hvilke
han beskrev 273 Arter i sin Palæontologia
scandinavica
, af hvilken første Hæfte udkom 1851,
andet og sidste Hæfte 1854. Dette Værk skaffede
ham Doktorgraden fra Univ. i Breslau (1857),
og kort efter udnævntes han til Docent og
senere til Adjunkt ved Univ. i Lund. 1864 blev
han ansat som Intendant ved de palæontologiske
Samlinger i Riksmuseum i Stockholm, i hvilket
hans egen fortrinlige Samling senere blev
indlemmet. A. havde tidligere udarbejdet et for sin
Tid fortræffeligt geologisk Kort over Skaane,
som var færdigtrykt 1859; Beskrivelsen blev dog
først udgivet 1877 efter hans Død. Ligeledes
efter hans Død og paa Foranstaltning af
»Svenska Vetenskaps Akademien« udgaves 1878 hans
Arbejde over svenske siluriske Crinoideer
under Titlen: Iconographia Crinoideorum in stratis
Sueciae Siluricis fossilium
samt 1880:
Fragmenta silurica.
(N. V. U.). O. B. B.

Angelinfrø, Semen Andirae, af et sydamer.
Træ, Andira anthelminthica; de anvendes især i
Brasilien som ormdrivende Middel.
Angelinbark, Cortex Geoffroyae, af A. retusa og
A. intermis, og Angelinharpiks, Angelim
pedra
, af A. spectabilis, har ligeledes fundet
Anvendelse som Ormemidler. I Brasilien er
Angelim Fællesbetegnelse for Andira Arter.
B. G.

Angell [↱aŋəl], Henrik August, norsk
Officer og Forf., f. i Lyster Sogn 22. Aug. 1861,
Officer 1882, Oberst 1911 og Chef for Vestre
Akershus Infanteriregiment Nr. 2 fra 1. Apr. 1914. A.
har ud over Norges Grænser et anset Navn som
Idrætsmand, og han har foretaget mange og
langvarige Rejser. 1893 gennemvandrede han
Montenegro, som han ogsaa fl. Gange senere har
berejst, til Dels om Vinteren paa Ski; 1897
besøgte han Grækenland for at studere de græske
Friskarer i Virksomhed under Krigen med
Tyrkiet. 1903 var han Lærer for de franske
Alpejægere i Skiløbning, 1912 var han
Krigskorrespondent i de montenegrinske, serbiske og gr.
Hære, og Foraaret 1914 berejste han paa ny
Balkan-Landene for at studere Krigsskuepladserne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0794.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free