- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
780

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anlæg. I Biologien, de første tydelig kendelige Udviklingsstadier af et Organ el. Organisme - Anlæg. En Jordskraanings Hældning maales ved dens Anlæg - Anlægsvinkel, se Kapillaritet - Anløbe (om Metaller) - Anløbe (Søv.), indgaa i Havn - Anløbningsfarver. A., der fremkommer, naar Staal opvarmes - Anmeldelse (jur.) - Anmeldelsespligt, se Afværgelsespligt - Anmærkning (jur.), se Mangelspaategning - Anna, Kvindenavn - Anna, en lille Mønt i britisk Ostindien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Prøve kan det ikke afgøres, om og hvorvidt
der i det enkelte Tilfælde er særlig Arvelighed
med i Spillet; thi medfødte Egenskaber
behøver ikke at være Udtryk for »ægte«
Arvelighed.
W. J.

Anlæg. En Jordskraanings Hældning maales
ved dens Anlæg, d. v. s. Forholdet mellem
Bredden — maalt vandret i Retning af det stærkeste
Fald — og Højden ell., mat. udtrykt, Cotangens
af Vinkelen mellem Skraaningens Faldlinie og
en vandret Plan. En flad Skraaning har altsaa
stort Anlæg, en stejl Skraaning har lille Anlæg.
Jord, der løsnes ved Udgravning ell. af Frost,
vil indstille sig som en »naturlig Skrænt« under
Friktionsvinkelen med en vandret Plan, som
det f. Eks. kan iagttages i den ved Foden af
stejle Skrænter dannede Talus. For tør Jord
er denne Vinkel sædvanlig c. 35° svarende til
Anlæg lidt mindre end 1 1/2; udblødes Jorden,
formindskes Vinkelen for sandet Jord til c. 25°,
svarende til Anlæg c. 2. og for alm. Ler til
c. 15°, svarende til Anlæg 4. For tørre
Jordskraaninger, der beskyttes mod Vejr og Vind
ved Muldjordsbeklædning med Græsvækst, kan
i Paafyldning sædvanlig bruges Anlæg 1 1/2; i
Afgravninger, der ikke som ved Jernbaneanlæg
udsættes for Rystelser, 1 1/4 à 1, idet man drager
Nytte af Kohæsionen og ved passende Dræning
kan udjævne Forskelle hidrørende fra variabelt
Indhold af Sand og Ler og vekslende
Vandføringsevne. Ved Skraaninger i Vand benyttes
større Anlæg, især hvor Bølgeslaget har Bet.,
og oftest Stenbeklædning som Beskyttelse. Se
i øvrigt under Jordarbejde.
A. L-n.

Anlægsvinkel, se Kapillaritet.

Anløbe (om Metaller) overtrækkes med et
Ilte ell. en Svovlforbindelse.

Anløbe (Søv.), indgaa i Havn ell. paa Red for at
faa nærmere Ordre ell. i andet kortvarigt Øjemed.

Anløbningsfarver. A., der fremkommer,
naar Staal opvarmes til en Temp., beliggende
som Regel mellem c. 220° og c. 320°, er det
paalideligste Middel til at konstatere, at Staalet
har faaet en ønsket Haardhedsgrad.
Forskellige Staalsorter viser, opvarmede paa samme
Maade, forskellige A.; disse, som skyldes en
let Iltning af Staalets blanke Overflade,
fremkommer dog altid i samme Rækkefølge og bliver
gennemgaaende mørkere med tiltagende Temp.
Undertiden tilsigter man ved A. at forskønne
Genstanden, som da foruden af Staal ogsaa kan
være af Jern, Kobber ell. Messing.
Carl J.

Anmeldelse. Det har paa forsk. Maade
retlig Bet., at den, som staar i et vist Retsforhold
ell. benytter visse Benævnelser, gør A. derom
til offentlig Myndighed ell. private Personer.
Den Kreditor, som vil gøre sit Krav gældende
i et Konkursbo ell. paa Skiftet efter en Afdød,
hvor Gælden er fragaaet (se nærmere
Konkurs og Skifte), kan ikke anlægge Sag, men
maa søge sin Ret ved at anmelde Kravet i
Boet. Ved ethvert Dødsboskifte, ligesom ogsaa
i en Rk. andre Tilfælde kan der udstedes en
Indkaldelse til Kreditorerne med den Virkning,
at de taber deres Fordring, hvis de ikke
anmelder denne inden Udløbet af den givne Frist.
Saadan Indkaldelse benævnes præklusivt
Proklama (se Præklusion). Fordringens
Anmeldelse har ofte den samme Evne til at
afbryde Hævd ell. Forældelse som Sagsanlæg.
— I nyere Tid er der efter Mønster fra
fremmede Lande i Danmark ved Lov blevet indført
Handelsregistre (s. d.), Skibsregistre (s. d.),
Rederiregistre (s. d.) og Varemærkeregistre (se
Varemærke). I alle Tilfælde opnaar den, der
anmelder sit Firma ell. Varemærke, en
Beskyttelse for Eneretten dertil. Men ved Siden
heraf fyldestgør de tre første Registre ogsaa
andre Hensyn, derunder offentligretlige.
Heraf følger, at de Personer, hvis Retsforhold
omfattes af et Register, under Bødestraf er
pligtige til ved A. til Registeret at holde dette
à jour med de faktiske Forhold. I øvrigt staar
det visse ikke-anmeldelsespligtige, baade
Enkeltpersoner og Interessentskaber, frit for at
anmelde deres Forretning til Handelsregistret.
V. B.

Medens A. af begaaede Forbrydelser kun
undtagelsesvis er paalagt Statsborgerne som
en Pligt (se Afværgelsespligt), men
staar enhver aaben og, naar den benyttes,
paalægger Politiet en Pligt til at tage sig af
Sagen, er falsk Anmeldelse en
Forbrydelse, der medfører Straf af Fængsel ell. Bøder.
Der forudsættes herved, at Anmeldelsen ikke
samtidig indeholder (falsk) Angivelse af en
bestemt Person som sigtet; i saa Fald foreligger
den betydelig grovere Forbrydelse falsk
Angivelse
. Falsk A. forudsætter, at Meldingen
er afgivet til en offentlig Myndighed, hvis Pligt
det er i den Anledning at sætte sig i Virksomhed,
altsaa i Reglen Politiet ell. højere Justitsmyndigheder,
medens falsk A., f. Eks. til Foresatte,
kun kan straffes, hvis det er Anmelderens
Hensigt ell. dog indbefattet under hans Formaal,
at A. af disse skal befordres videre til en
saadan offentlig Myndighed. Sker dette desuagtet
ikke, foreligger kun Forsøg paa falsk A. I
Praksis er det antaget, at falsk A., foretaget
for at dække over egne Forbrydelser (f. Eks.
A. af eget Indbrud som begaaet af fremmede
Tyve, A. af underslaaede Penge som bortstjaalne
o. l.) er straffri.

Beslægtet med falsk A. er Indgivelse af falske
Klagemaal, der altsaa ikke just behøver at
indeholde Sigtelser for Forbrydelser. Naar
saadanne indgives til Kongen, de lovgivende
Forsamlinger, Ministerierne ell. Øvrigheden, og
kan betegnes som »aabenbar falske« (ɔ:
Klageren vitterlig falske), er Straffen Fængsel ell.
Bøder, under skærpende Omstændigheder
Forbedringshusarbejde indtil 1 Aar. Embedsmænd
(derunder Sagførere), der gør sig skyldige i
saadan Forbrydelse, dertil forleder andre ell. dermed
er dem behjælpelige, kan tillige dømmes til at
have deres Embede ell. Bestilling forbrudt.
A. Gl.

Anmeldelsespligt, se Afværgelsespligt.

Anmærkning (jur.), se Mangelspaategning.

Anna, Kvindenavn; tidligere i Dansk
sædvanlig Anne; Opkaldelse efter Jomfru Maria’s
Moder. I Norden fik det kun liden Indgang i
Middelalderen, men blev snart efter alm. bl. a. p. Gr. a.
Folkevisen om skøn Anne’s Trofasthed.
A. O.

Anna [↱a.na], en lille Mønt i britisk Ostindien
i Værdi svarende til c. 10 Øre. Endvidere kaldes
en Perlevægt og et Saltmaal i Bombay for A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:46:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/1/0824.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free