- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
781

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anna, den hellige, Jomfru Maria's Moder - Anna, dansk Prinsesse, Kurfyrstinde af Sachsen, (1532-1585) - Anna, Dronning af England, Datter af Frederik II af Danmark, (1574-1619) - Anna, Dronning af Storbritannien og Irland (1702-14), (1665-1714)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Anna, den hellige, Jomfru Maria’s Moder,
er efter Traditionen f. i Betlehem og Datter
af den jødiske Præst Mattkan. Hun var gift
med Joakim af Juda Stamme og fødte efter et
20aarigt barnløst Ægteskab Maria, Jesu Moder.
Romerkirken fejrer hendes Festdag 26. Juli,
den græske derimod 25. Juli, 9. Septbr og 9.
Decbr. Hun fremstilles tit baade med Maria og
Jesus paa Armen. Hendes Historie findes
udførligt i de apokryfe Skr Evangelium de
nativitate Mariae
og Protevangelium Jacobi.
L. M.

Anna, dansk Prinsesse, Kurfyrstinde af
Sachsen, f. 22. ell. 25. Novbr 1532, d. 1. Oktbr 1585,
var en Datter af Christian III og Dronning
Dorothea. I sit 16. Aar trolovedes hun med Hertug
August af Sachsen og afrejste, ledsaget af sin
Moder, Hertug Hans d. Æ. og et talrigt Følge
af danske Adelsmænd til Torgau, hvor
Brylluppet 7. Oktbr 1548 fejredes med store
Festligheder. 1553 efterfulgte Hertug August sin
Broder Moritz som Kurfyrste i Sachsen. I sit
Ægteskab fødte A. i alt 15 Børn, 9 Sønner og
6 Døtre, af hvilke dog de fleste døde som smaa.
Sønnen Christian, den senere Kurfyrste sendtes
i denne Anledning til Danmark for at opfødes
her i formentlig sundere Luft. A. og hendes
Mand vedligeholdt en levende Forbindelse med
Danmark, dels ved gensidige Besøg, dels ved
en livlig Brevveksling, der endnu til Dels er
bevaret og udgør en værdifuld Kilde til Datidens
Historie. Det sachsiske Pars Indflydelse paa
danske Forhold var især under Frederik II ikke
ringe. Han laante derfra betydelige Summer
til den nordiske Syvaarskrig; Spirerne til
Kommunitetets Oprettelse, Niels Hemmingsen’s
Afskedigelse m. m. maa søges i Sachsen. Dog
afviste Frederik II deres Forsøg paa Ændring
af den danske Kirkelære og opbrændte
egenhændig den tilsendte »Konkordie-Bog«. I
Sachsen bevares A. den Dag i Dag i levende
Folkeminde under Navn af »Mutter Anna«. Hun
udfoldede ogsaa en utrolig Virksomhed paa alle
de Omraader, der den Gang ansaas for at høre
under en flink Husmoder, lige fra Børnetugt
og Madlavning til Kemi og Bygningsvæsen. Alene
den Del af hendes Korrespondance, der endnu
er i Behold, fylder i Kopibøger 89 Foliobind (67
Bd modtagne, 22 Bd afsendte Breve), foruden
en utallig Mængde løse Breve og Billetter, der
ikke er indførte i Kopibøger. Bevarede
Portrætter bekræfter Samtidens Dom, at hendes Ydre
var meget smukt. (Litt.: K. v. Weber, »Anna
Churfürstin zu Sachsen« [Leipzig 1865]).
Tr-L.

Anna, Dronning af England, Datter af
Frederik II af Danmark, f. 12. Decbr 1574, d. 2.
Marts 1619. Som lille Barn opfostredes hun i
Mecklenburg og kom 1579 til Danmark, hvor
hun fik en omhyggelig Opdragelse. Efter at der
i nogen Tid var ført Underhandlinger mellem
Danmark og Skotland om en Forbindelse mellem
Kongehusene, viedes hun Aug. 1589 paa Kronborg
til Earlen George Keith paa Jakob VI’s
Vegne og afsejlede kort efter til Skotland paa
en dansk Flaade; da denne imidlertid p. Gr. a.
Storme maatte søge Tilflugt i en norsk Havn,
kom Jakob VI selv over for at hente sin Brud
og fejrede sit Bryllup med hende i Oslo Novbr
1589. 1603 blev hun tillige Dronning i England.
Hun spillede ikke nogen politisk Rolle, og
Forholdet til hendes Ægtefælle var ikke altid godt;
hun var en livsglad og fornøjelsessyg Natur,
interesserede sig meget for Maskekomedier og
beskyttede Digteren Ben Jonson. I den senere
Del af sit Liv var hun Katolik og har vistnok
ligefrem ladet sig optage i den katolske Kirke,
om end hun paa sit Dødsleje officielt bekendte
den evangeliske Tro.
L. L.

Anna [eng. ↱änə ell. än], Dronning af
Storbritannien og Irland (1702—14), f. 6. Febr 1665,
d. 12. Aug. 1714. A., der var Datter af den
senere Jakob II og Anna Hyde, blev 1683 gift
med Prins Jørgen (Georg) (1653—1708),
Søn af den danske Kong Frederik III;
hendes Mand var saa lidt som hun selv nogen
fremragende Begavelse, men dog næppe saa
dum, som Macaulay har villet gøre ham
til. Deres Ægteskab var
lykkeligt; hun plejede ham omhyggeligt under
hans mange Sygdomme og fødte ham 17
Børn, der alle døde tidligt. — Anna var fra
sin Ungdom nær knyttet til den kloge og
rænkefulde Sarah Jennings, gift med John Churchill,
den senere Hertug af Marlborough. Hun fik
stor Magt over den svage A. og var Skyld i,
at først hun, senere hendes Mand, forlod Jakob
II ved Revolutionen 1688 og gik over til Vilhelm
III. Alligevel var A. jævnlig paa Kant med
denne sin Svoger. Efter hans Død blev hun
Dronning — medens hun ikke kunde skaffe sin
Mand Kongetitlen — og Marlborough blev den
ledende Mand i England; selv vandt han Sejr
paa Sejr i den spanske Arvefølgekrig, medens
hans Hustru og Slægtninge (Godolphin)
styrede hjemme. Men senere blev A. træt baade
af Krigen og Lady Marlborough’s Tyranni. 1710
blev der dannet et fredeligsindet Toryministerium,
1711 blev Parret Marlborough afskediget,
og Mrs. Masham blev nu Dronningens Favorit.
— I Toryministeriet ønskede nogle, Jakobiterne,
at skaffe A.’s Halvbroder Jakob (III)
Tronfølgen. De fleste i Partiet var imidlertid
betænkelige over hans Katolicisme, saaledes
Toryernes betydeligste Mand Bolingbroke.
Dronningen havde Sympati for sin Halvbroder, men
var ivrig Protestant og vaklede frem og tilbage.
I hendes sidste Levedage fik Whiggerne da sat
igennem, at Privy Councils Medlemmer skulde
raadspørges i Tronfølgesagen, — og der var de
Flertallet. Saaledes blev Georg I hendes
Efterfølger. A. var elsket af sine Undersaatter som
»den gode Dronning«, og Englands Litt. havde
en Blomstringstid under hende, men selv havde
hun liden ell. ingen Forstaaelse derfor. (Litt.:

illustration placeholder
Anna, Dronn. af Storbrit. og Irland.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:47 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0825.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free