- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind I: A—Arbejdergilder /
783

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anna Komnena, Datter af den byzantinske Kejser Alexios I (1083-1148) - Anna Leopoldovna russ. Regentinde (1740-41), (1718-1746) - Anna Perénna (ell. Peranna), rom. Gudinde, Personifikation af Aaret - Anna Petrovna, Peter den Stores og Katharina 1. ældste Datter (1708-28) - Anna Sofie, dansk Dronning (1693-1743)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Johannes Komnenos. Dette Forsøg strandede
dog paa hendes Mands Ladhed, og efter hans
Død (1137) gik hun i Kloster. Her forfattede hun
en Skildring af sin Faders Levned under
Titelen: Alexiaden; Værket er udg. af Schopen og
Reifferscheid (1839—78) og overs. af Hovgaard
(1879—82). Det hører til det bedste af den
byzantinske Historieskrivning og giver et levende
Billede af Forholdene i det østromerske Rige
paa den Tid, da dette ved Korstogene traadte
i Forbindelse med Vesteuropa.
Kr. E.

Anna Leopoldovna [ljeå↱på£dåvna] russ.
Regentinde (1740—41), f. 18. Decbr 1718, d. 18. Marts
1746. Datter af Hertug Karl Leopold af
Mecklenburg og Katharina Ivanovna, Kejserinde Anna’s
Søster. A., som Kejserinden vilde gøre til Rigets
Arving, kom 1730 til Skt Petersborg. 1739 blev hun
gift med Hertug Anton Ulrik af
Braunschweig-Wolfenbüttel og fødte ham 1740 en Søn Ivan
(VI), der to Maaneder gl. blev udraabt til Kejser
under Formynderskab af Biron. Men denne var
alm. forhadt og blev 3 Uger efter styrtet af A.
og Münnich samt forvist til Sibirien. Ikke længe
efter blev Münnich styrtet, og hele Styrelsen var
præget af Svaghed og Uenighed mellem
Ministrene. Da den desuden var forhadt som
fremmed, lykkedes det let Peter den Store’s Datter
Elisabeth at styrte Regeringen ved Hjælp
af nogle Gardeofficerer (Natten mellem 5. og 6.
Decbr 1741). A. med hendes Mand og Søn,
Münnich og Ostermann blev fængslede, de sidste
blev sendt til Sibirien. Den lille Kejser blev
ikke længe efter ført til Schlüsselburg, hvor
Katharina II senere (1764) lod ham dræbe; hans
Forældre og en ganske lille Søster blev
forviste til den lille By Kolmogory ved Dwina. Her
fødte A. endnu en Datter og to Sønner. Hendes
Mand døde først 1774; 1780 udvirkede hans
Søster Juliane Marie af Katharina II, at de fire
Børn blev anbragte i Horsens, hvor de boede
i »Palæet«. Den ældste og længstlevende af dem,
Prinsesse Katharina, døde først 1807. (Litt.: J.
Stchelkunoff
, »Kejserinde Catharina II’s
Breve til Enkedronning Juliane Marie« [1914]).
J. L.

Anna Perenna (ell. Peranna), rom.
Gudinde, Personifikation af Aaret (det ny og det
gamle), havde en hellig Lund ved Via Flaminia,
hvor Folket, især de lavere Klasser, strømmede
sammen paa hendes Festdag 15. Marts (kort
efter det gamle italiske Aars Begyndelse. 1.
Marts) og tilbragte Tiden med Drik og Spøg.
Lige saa mange Bægere man kunde tømme i
Træk, lige saa mange Aar vilde A. P. skænke.
— Da A. P.’s egl. Væsen og Bet. tidlig glemtes,
og intet Sagn fortalte om hendes Byrd,
sammenblandedes hun med Anna, Søster til Dido. Man
fortalte, at hun var flygtet fra Karthago til
Laurentum i Latium, hvor Æneas herskede.
Han modtog hende venlig; men hans Hustru
Lavinia efterstræbte hende; A. styrtede sig da
i Floden Numicius og blev senere dyrket som
Nymfe.
C. B.

Anna Petrovna [pje↱tråvna], Peter den Stores
og Katharina I’s ældste Datter (1708—28), blev
1725 gift med Hertug Karl Frederik af Holsten-Gottorp.
Efter sin Moders Død (1727) blev hun
forvist fra Rusland og begav sig til Kiel, hvor
hun døde. Hendes Søn Karl Peter Ulrik blev
1762 russ. Kejser under Navnet Peter III.

Anna Sofie, dansk Dronning, f. 16. April
1693, d. 7. Jan. 1743, var en Datter af
Storkansler Konrad Reventlov og Sofie Amalie
Hahn. Paa en Maskerade i Kolding 1711 kom
hun første Gang sammen med Frederik IV,
der straks blev indtaget i den unge, smukke
og livlige Pige. Moderen søgte af al Magt at forhindre
en Forbindelse, da Dronning Louise jo endnu levede,
men til ingen Nytte; 26. Juni 1712 bortførte Kongen
A. S. fra Moderens Gaard Clausholm og
lod sig paa Skanderborg Slot vie til hende
ved venstre Haand, da hun ikke ligefrem
vilde blive hans Mætresse. A. S. fik nu Titel
af Fyrstinde af Slesvig og en smuk Bolig i
Kbhvn tæt ved Slottet samt en betydelig aarlig
Apanage; senere skænkede Kongen hende det
store Gods Vallø foruden fl. Godser i Holsten.
Da Dronning Louise døde 1721, skyndte
Frederik IV sig at gøre Forholdet til A. S. legitimt;
4. Apr., Dagen efter Dronningens Bisættelse, lod
han sig vie til A. S. ved højre Haand, og 30.
Maj s. A. satte han selv Kronen paa hendes
Hoved paa Frederiksberg Slot i hele Hoffets
Nærværelse. Dette gav Anledning til et aabent
Brud i Kongefamilien. Kongens Søskende, Prins
Karl og Prinsesse Sofie Hedvig, trak sig helt
tilbage fra Hoffet, og Forholdet mellem Kongen
og Kronprinsen ødelagdes i høj Grad. A. S.
forstod at bevare Kongens Kærlighed lige til
hans Død, og der er heller ikke Tvivl om, at
hun har været ham oprigtig hengiven. Hun
øvede sikkert stor Indflydelse paa Kongen, og
det blev nu Personer, der stod hende nær, særlig
Storkansleren U. A. Holstein, gift med hendes
Søster, der fik Hovedindflydelsen i Staten; men
det kan ikke nægtes, at fl. af de Mænd, hun
trak frem, ikke har efterladt sig det bedste
Eftermæle; selv havde hun mange aandelige
Interesser, men var en intrigant Natur. Da
Frederik IV kunde sige sig selv, at de Personer,
der vilde komme til Magten efter hans Død, ikke
vilde være gunstig stemte mod A. S., søgte han
at sikre hende, saa godt han kunde. I sit
Testamente af 1722 bestemte han, at hun efter
hans Død skulde leve som tidligere
Enkedronninger; dette Testamente underskrev
Kronprinsen 1725 og lovede at efterkomme det som en
lydig Søn. Det hjalp dog altsammen ikke, straks
efter Kongens Død forvistes A. S. til Clausholm,
hvilket Gods hun fik som en Slags Livgeding;
desuden fik hun 100000 Rdl. een Gang for alle
og 25000 Rdl. i aarlig Apanage samt Ret til at

illustration placeholder
Anna Sofie.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:02:24 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0827.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free