Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Annunzio d', Gabriele, ital. Digter, f. 1864 - ánnus (lat.), Aar. a. civilis, borgerligt Aar - annuum (lat.), Aarpenge - Anoa, det malayiske Navn paa en lille Bøffelart - Anobiidæ, Anobium, se Borebiller - Anode (positiv Pol) - Anodestraaler. Straaler bestaaende af positivt ladede Atomer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oversættelse ved Ettore Janni. 1914 udkom paa
Italiensk Il ferro, som Forfatteren selv
forfranskede og lod opføre i Paris under Navnet
Chèvrefeuille. Stor Sensation vakte s. A. hans
Filmsdrama Cabiria, der handler om Krigene
mellem Karthago og Rom i 3. Aarh. f. Kr. Det
opførtes paa Operascenen i Rom, men gjorde
ikke Lykke. d’A.’s Romaner er vel de af hans
Arbejder, som har skaffet ham mest
Navnkundighed; han har selv delt dem i en »Rosen«-,
en »Lillie«- og en »Granatæble«-Cyklus. Til den
første (Rosen, Glædens Symbol) hører: Il
piacere (1889; paa Dansk ved R. W., 1902);
L’Innocente (1891; paa Dansk ved Palle Rosenkrantz,
1900) og Il trionfo della morte (1894); samtidig
udgav han en i Monologform skrevet Roman,
Giovanni Episcopo (1892; dansk Oversættelse
ved Helene Jacobson). Til den anden Cyclus
hører Le vergini delle Rocce (1896) og til den
tredie Il fuoco (1899), der skildrer hans Forhold
til Eleonora Duse, og hvorledes det hævedes;
1910 fulgte Forse che sì forse che no (de to sidste
oversatte af R. W.). Hertil kommer et Antal
mindre Prosafortællinger i Samlinger, for en stor
Del skildrende Livet i Abruzzerne: Terra
vergine (1882), Il libro delle vergini (1884), San
Pantaleone (1886), Le novelle di Pescara (1902).
Stor Opsigt vakte hans lille Skrift La
contemplazione della morte, skrevet i Anledning af
Vennerne Giovanni Pascoli’s og Adolphe Bermond’s
Død (1912; oversat af R. Winge 1913); han synes
heri stærkt religiøst paavirket. 1913 paabegyndte
han Udgivelsen af en Række Biografier Vite di
uomini illustri e di uomini oscuri med La vita
di Cola di Rienzo. (Litt.: G. Larroumet i
Études de littérature et d’art [1896]; Lady
Blennerhassett i »Moderne Essays zur
Kunst u. Litteratur« [1901]; G. Busolli,
G. d’A. [1902]; G. A. Borgese, G. d’A.
[Napoli 1909]).
E. M-r.
annus (lat.), Aar. a. civilis, borgerligt Aar,
modsat a. ecclesiasticus, Kirkeaar; a. communis,
almindeligt Aar, modsat a. intercalarius,
Skudaar; a. confusionis, »Forvirringens Aar« (nemlig
Aar 46 f. Kr., i hvilket Aar Cæsar ved Indførelsen
af den julianske Kalender skød to Maaneder
ind, se Kalender); a decretorius, Normalaar;
a. discretionis, Myndighedsaar; a. magnus,
stort Aar (se Cyklus).
annuum (lat.), Aarpenge.
Anoa, det malayiske Navn paa en lille
Bøffelart (Probubalus depressicornis), hjemmehørende
i Bjergegnene paa Celebes; Skulderhøjden kun
1,3 m. Hornene er tresidet prismatiske, fladtrykte,
rettede opad og udad, ved Grunden lidt ringede.
Legemets Behaaring sort med en hvid,
tværstillet Halvmaaneplet paa Underhalsen; gerne 2
hvide, smaa Pletter paa hver Kind.
R. Hg.
Anobiidæ, Anobium, se Borebiller.
Anode (positiv Pol), den Metalplade ell. Traad,
gennem hvilken en elektrisk Strøm ledes ind i
en Vædske ell. et Udladningsrør, se
Elektrolyse.
E. S. J.
Anodestraaler. Straaler bestaaende af
positivt ladede Atomer, der under visse
Omstændigheder udsendes fra Anoden i et
Udladningsrør, opdagede 1906 af de tyske Fysikere E.
Gehrcke og O. Reichenheim. Fig. 1 viser et af
dem anvendt Udladningsrør til Straalernes
Paavisning. Anoden A er en af et Glasrør omgivet
Saltstang, der bestaar af en Blanding af Lithiumjodid
og Kulpulver, K er en Aluminiumkatode. Luften er
stærkt fortyndet og indeholder Joddampe og Spor af Brint.
Sendes en Udladning gennem Røret, vil der
fra Anoden udgaa en tynd, rød Straale,
Anodestraalen, som, hvor den rammer
Glasvæggen, faar denne til at fluorescere.
Thyringerglas giver et gult Lys, der indeholder
Natriumlinien. Med Natriumjodid i Anoden i
St. f. Lithiumjodid faas en gul Anodestraale,
med Strontiumjodid bliver den blaa, med
Kalciumjodid violet, med Thalliumjodid grøn.
Ogsaa andre Halogensalte kan anvendes, men
Jodiderne giver de kraftigste Straaler. Smaa
Legemer anbragte i Straalens Vej kaster Skygge.
Ved at opfange Straalen i et Faraday-Bur (s. d.)
vistes det, at den førte positiv Elektricitet med
sig. Straalen afbøjes i et Magnetfelt og i et
elektrisk Felt paa samme Maade, som en Strøm af
positivt ladede Smaadele, der bevæger sig i
Straalens Retning, vil afbøjes. Af Afbøjningen i
det magnetiske Felt i Forbindelse med en
samtidig Maaling af Anodefaldet, d. v. s. Spændingen
mellem Anoden og Rummet tæt uden for denne,
har G. og R. beregnet Forholdet mellem
Smaadelenes Ladning og Masse, den saakaldte
specifike Ladning, samt deres Hastighed. (Om
Teorien herfor, se Katodestraaler).
Hastigheden kan ogsaa beregnes ved at maale, hvor
meget Spektrallinierne i Straalens Spektrum er
forskudte paa Grund af Doppler Effekt (s. d.).
De to Beregningsmaader giver overensstemmende
Resultater. Ved en Lithiumanodestraale,
hvor Anodefaldet var 3600 Volt, fandtes Hastigheden
2,7 X 107 cm/Sek. Hastigheden afhænger
af Anodefaldet, den er for Anodestraaler med
samme Metal i Anoden proportional med
Kvadratroden af dette og omvendt proportional med
Kvadratroden af Metallets Ækvivalentvægt. Den
specifike Ladning er derimod uafhængig af
Anodefaldet, men er omvendt proportional med
Metallets Ækvivalentvægt og temmelig nær lig
den specifike Ladning af det paagældende
Metals elektrolytiske Ion. For en Lithiumstraale
f. Eks. findes den specifike Ladning lig 1,5 X 103,
naar Ladningen maales i elektromagnetiske
Enheder og Massen i Gram, medens Lithiumionens
specifike Ladning ved Elektrolysen er 1,37 X 103.
En lgn. Overensstemmelse findes ved de andre
Metallers Anodestraaler, det er derfor rimeligt at
antage, at Straalerne virkeligt bestaar af
positive Metalioner, og at den fundne Afvigelse
skyldes Forsøgsbetingelserne. Foruden Metaller
 |
| Fig. 1. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
