Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antipater, en Idumæer, var som sin Fader, der ogsaa hed Antipater, indsat som Statholder i i Judæa - Antipater fra Tarsos, gr. Filosof fra 2. Aarh. f. Kr. - Antipathes se Sortkoral - Antipati (gr.), egl. Modfølelse, Følelse af et Modsætningsforhold - Antipatros (lat. Antipater), makedonisk Feltherre, optraadte 346 f. Kr. som Kong Filip's Gesandt i Athen - Antipaxo, se Paxo - Antipepton, se Pepton - antiperistaltisk, se perista1tisk - Antiperistasis, Navnet paa et (urigtigt) fysisk Princip - Antipodeceller betegn. i Botanikken - Antipoder, Beboere af to hinanden diametralt modsatte Steder paa Jorden - Antipode-Øer, britisk Øgruppe i det stille Ocean, SØ. f. Ny Zealand - Antiporticus (lat.), Propylæerne i den kristelige Basilika - Antiprisme - Antipyrese (gr.), Bekæmpelse af Feber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
støttede han, for selv at faa Magten, den svagere
Hyrkan mod Broderen Aristobul. Under
Borgerkrigen erobrede Pompejus Landet og indsatte
Hyrkan som Ypperstepræst, medens A. samtidig
synes at have faaet en betydelig Magt. Da
Cæsar efter Pompejus’ Død (48) kom til Magten,
skænkede han A., der under hans Kampe i
Ægypten havde ydet ham vigtige Tjenester,
romersk Borgerret og Skattefrihed og sikrede
hans Stilling som Prokurator i Judæa; og om
end Hyrkan (II), der var blevet bekræftet i sin
Stilling som Ypperstepræst, havde faaet Titelen af
Etnark, var det dog A., som havde Magten (47
f. Kr.). Sine Sønner, Fasael og Herodes (den
Store), indsatte han som Statholdere i
Jerusalem og Galilæa. Da Cassius efter Cæsar’s
Mord kom til Syrien, underkastede de sig ham
(44). 43 blev A. forgivet. Hans Slægt herskede
efter ham.
(V. O.). J. P.
Antipater fra Tarsos, gr. Filosof fra 2.
Aarh. f. Kr., var Elev af Diogenes fra Seleukia
og blev hans Efterfølger som Forstander for
den stoiske Skole i Athen. Han arbejdede
særlig i Etik og Religionsfilosofi, men havde
navnlig Bet. ved sin Kamp mod Skeptikeren
Karneades, hvis Angreb paa Stoicismen han
imødegik i talrige Skrifter. Disse er alle tabte, men
regnedes Oldtiden igennem til Skolens
Hovedværker. A. søgte ogsaa at vise Platon’s
Slægtskab med Stoicismen og var heri Forgænger for
sin mere bekendte Elev Panaitios. A. endte sit
Liv for egen Haand, og det er om ham, det
bekendte Træk fortælles, at han inden sin Død
takkede Gud for den gunstige Vind, der i sin
Tid havde ført ham fra hans syriske Hjemstavn
til Athen.
W. N.
Antipathes se Sortkoral.
Antipati (gr.), egl. Modfølelse, Følelse af et
Modsætningsforhold, bruges i den græske
Filosofi og Naturvidenskab om den uvilkaarlige
Modsætning og Frastødning mellem Stoffer, som
f. Eks. Ild og Vand, om organiske Væsner og
endelig ogsaa i Etikken om de mosatte
Kategorier Godt og Ondt. Gennem Latin er Ordet
optaget i nyere Sprog i tilsvarende Bet., den
uvilkaarlige Modvillie, der minder om fysiske
Stoffers indbyrdes Frastødning.
W. N.
Antipatros (lat. Antipater), makedonisk
Feltherre, optraadte 346 f. Kr. som Kong Filip’s
Gesandt i Athen og efter Slaget ved Chaironeia
(338) som Fredsmægler. Som Statholder i
Makedonien under Alexander’s Tog viste han denne
store Tjenester, især ved at besejre den
spartanske Konge Agis II ved Megalopolis (330); men
p. Gr. a. Rivninger med Alexander’s Moder blev
han erstattet med Krateros og forsat til Asien.
Efter Alexander’s Død (323) fik de i Fællesskab
Regeringen i Makedonien og i Grækenland, hvis
Opstandsforsøg A. i Forening med Leonnatos og
Krateros kuede i den lamiske Krig (322). Ved
Perdikkas’ Død (321) fik A. Posten som
Rigsforstander, som han kort før sin Død (319)
overgav til Polysperchon med Forbigaaelse af
sin egen Søn Kassandros. En Søn af denne,
der bar Farfaderens Navn, var en kort Tid
(296—94) Konge i Makedonien.
K. H.
Antipaxo, se Paxo.
Antipepton, se Pepton.
antiperistaltisk, se peristaltisk.
Antiperistasis, Navnet paa et (urigtigt) fysisk
Princip, der i sin mest omfattende Form kan
udtrykkes saaledes: Enhver Egenskab
faar Evne til at forstærke sig
selv, naar den omgives af sin
Modsætning. Hyppigst anvendtes Princippet
over for Varmefænomener, hvor det kan
gives følgende mere specielle Form: Varme og
Kulde har selvforstærkende Evne, naar enhver
af dem er omgivet af sin Modsætning.
Princippet fremsattes første Gang hos Aristoteles,
der søger at begrunde det ved nogle enkelte
urigtige ell. misforstaaede Iagttagelser, saaledes
at underjordiske Rum er varmere i den kolde
Aarstid end i den varme; han anvender
det til Forklaring af en Mængde Fænomener.
Det holder sig temmelig uantastet og bruges
hyppigt, indtil Boyle 1665 giver en
indgaaende Kritik af det; men først da Clausius
1850 opstiller Varmeteoriens 2. Hovedsætning,
at Varme ikke uden Kompensation kan gaa fra
et koldere til et varmere Sted, er A. endelig
tilintetgjort. (Litt.: Kirstine Meyer, »Om
A.« i »Oversigt over Det kgl. d. Vid. Selsk.’s
Forhandlinger«, 1903. S. 573).
H. M. H.
Antipodeceller betegner i Botanikken de (i
Reglen) tre nøgne Celler, som ligger i
Kimsækkens fra Ægmunden bortvendte Ende. Se i
øvrigt Æg.
V. A. P.
Antipoder, Beboere af to hinanden diametralt
modsatte Steder paa Jorden. De vender deres
Fødder mod hverandre, og det ene Steds Zenit
er det andets Nadir. De har en Længdeforskel
af 180°, medens deres Bredder er den ene lige
saa meget nordlig som den anden sydlig. Dags-
og Aarstider er saaledes modsatte. I Modsætning
til A. har Antoeci samme Længde og
Perioeci samme Bredde. Antoeci har altsaa samme
Dagstider, men modsatte Aarstider, Perioeci
modsatte Dagstider, men samme Aarstider.
Nordens A. har vi saaledes at søge sydøstlig for
Ny Zealand, Antoeci S. f. Afrika og Perioeci i
Beringshavet.
J. Fr. S.
Antipode-Øer, britisk Øgruppe i det stille
Ocean, SØ. f. Ny Zealand under 49° 48′ s. Br.
og 178° 20′ ø. L. f. Grw., 27 km2 stor, bestaar
af en stor Ø af 7,5 km’s Længde og fl. smaa,
der alle er bjergfulde og stejle og tidligere var
rige paa Sæler. A. blev opdagede 1800 og fik
deres Navn deraf, at de ligger næsten ganske
antipodisk for Grw.
Antiporticus (lat.), Propylæerne i den
kristelige Basilika.
Antiprisme [↱an-], et Legeme, begrænset af 2
kongruente Polygoner (Endeflader), hvis
Planer er parallelle, samt af Trekanter, af
hvilke enhver har en Side i en af Endefladerne
til Grundlinie og et Endepunkt af den ensliggende
Side i den anden Endeflade til Toppunkt,
saaledes at to paa hinanden følgende Trekanter
altid har Grundlinierne i forskellige Endeflader.
Chr. C.
Antipyrese (gr.), Bekæmpelse af Feber, har
til alle Tider spillet en stor Rolle i Lægekunsten
og været iværksat paa en meget forsk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
