Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Graierne - Grain - Graine - Grainger, Percy - Grain, Isle of - Grainville, Jean Baptiste Cousin de - Graisivaudan - Graissessac - Grajiske Alper - Grajvoron - Gral ell. Graal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Graierne [’graj’-] (egl. »de graa«), efter den
gr. Mytologi 3 Søstre, Døtre af Forkys og Keto,
altsaa Søstre til Gorgonerne; de boede ligesom
disse i det yderste Vesten. Tilsammen havde
G. kun een Tand og eet Øje, som de vekselvis
benyttede. Perseus forstod at bemægtige sig
deres Tand og Øje, da de gik fra den ene
Søster til den anden, og tvang dem derpaa til
at hjælpe sig paa Vej for at finde Gorgo.
V. S.
Grain [eng. grein, fr. græ], mindre eng. og
fr. Vægtenhed samt ældre belg. Betegnelse for
Decigram. I England var efter en ældre
Inddelingsmaade G. = 1/10 Scrupie avoirdupois
(Handelsvægt) = 59,062 mg.; nu er i iflg. L. om Maal
og Vægt G. = 1//7000 Imperial pound avdp. =
1/24 Pennyweight troy (som Apotekervægt
ogsaa kaldet Minim = 1/20 Scruple) = 64,799 mg.
Til Juveler er G. = 1/4 Karat = 51,326 mg;
som Perlevægt 1/30 Penny weight troy = 51,84
mg; som Probervægt G. = 1/4 Karat; G. in
measure, Apotekermaal, rummer 1 avoirdupois G.
destilleret Vand. Før Indførelsen af det
metriske System var G. i Frankrig 1/72 Gros poids
de marc = 53,115 mg; i Overgangstiden til
Metersystemet 1812—40 var G. = 1/72 Gros
poids usuelles = 54,253 mg.
H. J. N.
Graine [fr. græ.n], Sædekorn, benyttes bl. a.
som Betegnelse for Silkeormeæg (g. de vers à
soie).
Grainger [’greinзə], Percy, Klaverspiller,
f. 8. Juli 1882 i Brigthon ved Melbourne
(Australien), Elev af Louis Pabst, foretog allerede
som Barn Koncertrejser og studerede senere hos
Kwast i Frankfurt og Busoni i Berlin. 1900
optraadte han i London, hvor han saa tog fast
Bopæl, og derfra berejste de eng. Kolonier og
Skandinavien. Edv. Grieg, der satte stor Pris
paa den unge Kunstner, foranledigede ham til
at samle og bearbejde eng., irske o. a.
Folkemelodier.
S. L.
Grain, Isle of [’a^i£-əv-’grein], forhen en Ø
ved Medways Udløb i Themsen i det eng.
Grevskab Kent, V. f. Sheppey, nu
sammenhængende med Fastlandet. G. er stærkt befæstet.
G. Ht.
Grainville [græ’vil], Jean Baptiste
Cousin de, fr. Forf. (1746—1805), Bernardin
de Saint-Pierre’s Svoger, bekæmpede som
Gejstlig Tidens filos. Ideer og kunde ved
Revolutionens Udbrud kun redde sig ved at indgaa
Ægteskab; dette Brud paa Præsteløftet kunde
senere ikke tilgives ham, hvorfor han kom i
Nød. Da hans versfri Digt Le dernier homme
(2 Bd, 1805) ikke gjorde Lykke, druknede han
sig af Fortvivlelse i Somme-Kanalen. Ch.
Nodier udgav Digtet paa ny 1811, da H. Groft
havde stillet det jævnsides med Paradise lost
og Messias — meget med Urette: 1831 blev det
endog versificeret af en anden Beundrer,
Creuzé de Lesser.
S. Ms.
Graisivaudan [græzivo’dã], en for sin
Skønhed kendt Dal i det sydøstlige Frankrig, Dept
Isère og Savoie. Den 49 km lange Dal
gennemstrømmes af Floden Isère og omgives af høje
Bjerge (Monts de G.), som er rige paa Skove og
Græsgange, Vinbjerge og Frugthaver. Jernbanen
Grenoble—Montmélian gaar gennem Dalen.
G. Ht.
Graissessac [græ’s.ak], By i det sydl.
Frankrig, Dept Hérault, Arrond. Béziers, 63 km V. f.
Montpellier ved Sydbanen, har c. 2000 Indb. I
Omegnen brydes Kul.
G. Ht.
Grajiske Alper, se Alperne, S. 567.
Grajvoron [grajva’rån], By i det sydlige
Rusland. Guv. Kursk, ligger 220 km S. f. Kursk
ved Vorskla, har c. 7000 Indb. og Handel med
Uld, Heste og Faar.
G. Ht.
Gral ell. Graal, efter middelalderlige
Fortællinger den Skaal ell. det Fad, paa hvilket
Paaskelammet frembares ved den sidste
Nadver, og i hvilket Frelseren dyppede en Bid, da
han vilde betegne Forræderen. Efter andre var
G. den Kalk, som Frelseren brugte ved
Nadverens Indstiftelse. Denne Skaal, »den hellige
G.«, brugtes derpaa af Josef fra Arimathia, da
han havde faaet Herrens Legeme udleveret af
Pilatus, til deri at opsamle de Bloddraaber,
der endnu flød ud af Legemet. At denne
»hellige G.« maatte være en kostelig Besiddelse,
er en Selvfølge, og den opbevaredes derfor
ogsaa med Omhyggelighed i Josef af Arimathia’s
Slægt og kom med ham ell. en af hans Slægt
til England. Om G., der sagdes at være skaaret
ud af en Smaragd, fortaltes snart mange
mærkelige Ting. Ved guddommelig Forsorg skjultes
den ofte, at den ikke maatte komme i
Uværdiges Hænder ell. skues af dem, der ikke
fortjente saa stor Lykke. Ridderen Titurel
byggede en Borg for G., Mont Salvage; og
udvalgte Riddere (Templiers) blev Vogtere af G.
Naar og hvor Sagnet om G. først er opstaaet,
og i hvilken Skikkelse det først er traadt frem,
ved vi ikke. Vi ved kun, at den ældste
Behandling, vi har, stammer fra Frankrig omtr. fra
Tiden efter 1150. Det er en Art versificeret
Roman, der skyldes Robert de Boron. Han har
aabenbart benyttet fl. Kilder; til Beg.
apokryfiske Evangelier og til Fortællingen om, hvad
der senere hændtes med G., dels Sagnene om
Kong Artus, dels Sagn fra Bretagne om
Ridderen Parceval, der ved sin Dyd gjorde sig
værdig til at blive Vogter af G. (En Del af
Boron’s Skrift er udg. af F. Michel, Le Roman
du Saint G. [Bordeaux 1841]). Snart efter Boron
behandledes Sagnet om G. af Chrestien fra
Troyes. I hans versificerede Behandlinger af
Sagn om Kong Artus findes vel ikke mindste
Hentydning til den hellige G.; men i et
ufuldendt Skrift i Prosa, maaske hans sidste Arbejde
(det er senest fra 1191), behandles Sagnet om
G. Nogle Aar efter blev den tyske Minnesanger
Wolfram von Eschenbach kendt med dette Skr.
af Chrestien, som han benyttede til en af sine
Digtninger »Parzival«. Men da Skr. var
ufuldendt, siger Wolfram, at han maatte søge en
anden Kilde. En saadan fandt han, siger han,
i Provençaleren Kyot, der atter skal have
hentet sine Underretninger i Spanien fra en
Maurer Flegetanis. Da man aldrig har fundet
mindste Spor af en saadan Forf. Kyot, har
man ikke helt uden Grund antaget, at Kyot er
en opdigtet Person, og at Wolfram selv har
opfundet, hvad han siger at have taget fra
Kyot. Den hellige G. er efter Wolfram af
overnaturlig Oprindelse, bragt til Jorden af Engle,
ligesom den af Englene skjules for Uværdiges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
