Print (PDF) - On this page / på denna sida - Gram ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 15 — Gram stædig Konservatisme og snæver Formalisme stivnede Regimente. G. betragtedes som en Fader af sine Alumner. Han var dem alle en forstaaende og hjælpsom ældre Ven. Fz. D. Gram, Gregers Winther Wulfsberg, norsk Statsminister, f. paa Moss 10. Decbr 1846, hører til en gl norsk Slægt, som nedstammer i lige Linie fra den fra Skotter-toget under Sinclair bekendte Foged Lars G. i Gudbrandsdalen. G. blev Student 1864, cand. jur. 1869. Efter et Aars Praksis som Sorenskriverfuldmægtig og derpaa et Aars Studieophold i Frankrig var han fra 1873 ansat i Justitsdepartementet indtil Sommeren 1875, da han udnævntes til norsk Medlem af den internationale Domstol i Ægypten, hvor han efter 3 Gange gentagne aarlige Valg fungerede som Præsident ved Tribunalet i Ismailia, et i mange Henseender vanskeligt Tillidshverv, som han dog viste sig fuldkommen voksen. 1879 blev han efter sit Ønske forflyttet til Domstolen i Alexandria, men fratraadte Maj 1882 sin Stilling i Ægypten (om hvis Justitsreform og internationale Domstol han har ladet trykke et Par Afhandlinger i »Norsk Retstidende« for 1878 og 1880) og vendte tilbage til Norge, hvor han 1883—84 var konstitueret Amtmand i Nordlands Amt og derpaa fra 1884 ekstraordinær Assessor i Højesteret. Ved Dannelsen af Emil Stang's første Ministerium blev han 12. Juni 1889 udnævnt til norsk Statsminister i Sthlm, men dimissionerede 6. Marts 1891 sammen med sine øvrige Kolleger i Regeringen og traadte tilbage til sin tidligere Stilling i Højesteret. 1892 blev han udnævnt til Medlem af den internationale Voldgiftsdomstol, som. sad sammen i Paris i Spørgsmaalet ang. Sælfangsten i Behring-Stræ-det. Da Emil Stang dannede sit andet Ministerium 2. Maj 1893, vandt han paa ny den økonomisk uafhængige G. for Statsminister stillingen i Sthlm, hvilken Post denne ogsaa modtog i Blandingsministeriet Hagerup ved dettes Dannelse i Oktbr 1895, indtil dettes Afløsning af det Steen'ske Ministerium af 17. Febr 1898. G. gik da tilbage til sit tidligere Embede som Stiftamtmand i Hamar og Amtmand i Hedemarken, en Stilling han beklædte til han i 1915 søgte sin Afsked. Ved Siden deraf har han fl. Gange indehaft ærefulde internat. Dommerhverv, ligesom han siden 17. Novbr 1900 har været det første af Norge opnævnte Medlem af den faste Voldgiftsdomstol i Haag, hvilket Mandat senere har været fornyet hvert 6. Aar. I den længe svævende Sag mellem Japan paa den ene Side 03 England, Frankrig og Tyskland paa den anden Side angaaende Spørgsmaalet om Fritagelse for Skat (den saakaldte house-tax) af Gesandt-sk absboligerne i Tokio blev G. 1903 udnævnt til Voldgiftsdommer og Opmand, hvorefter Sagen fandt sin definitive Afgørelse 1909. Ved kgl. Re sol. af 9. Febr 1909 blev G. udnævnt til norsk Voldgiftsmand i den af Prof. H. Matzen præsiderede Voldgiftsret, som i Henh. til Karlstad Konventionen af 26. Oktbr 1905 mellem Norge og Sverige angaaende sv. Flytlappers Ret til at søge Næring paa norsk Omraade skulde afgøre Spørgsmaalet om denne Rets Udstrækning (den saakaldte »Renbeitesag«). Siden 1904 Hans Gram. har G. været Medlem af Institut de Droit international. 1910—11 var han Medlem af en Voldgiftsdomstol mellem Frankrig og England ang. Udleveringspligt ligeoverfor en indisk politisk Forbryder Sawarkar. 1912 valgtes han til Medlem af det intern. Carnegiefonds Bestyrelse. 1913 foretog han en Rejse til Amerika for efter Opfordring af American Society of Intern. Laa) at afgive Udtalelse om Panamakanal-Afgifterne. 1914 blev han Præsident for en intern. Vold-giftskommission ang. Gruberettigheder m. v. i Marokko, en Domstol, som fremdeles arbejder i Paris. (J. B. H.). W. S. Gram, Hans, dansk Historiker, f. 28. Oktbr 1685 i Bjergby ved Hjørring, d. i Kbhvn 19. Februar 1748. Han dimitteredes 1703 til Univ., hvor han straks vakte store Forhaabninger; hans Hovedstudier var Teologi og Filologi, men nogen Embedseksamen tog han aldrig, hvorimod han 1708 blev Magister. 1711 udnævntes han til Konrektor ved Metropolitanskolen, hvilket Embede han vedblev at beklæde, efter at han 1714 havde opnaaet at blive Universitetsprofessor i Græsk, men rigtignok uden Gage. Da et kortvarigt Ægteskab (1718—19) med en velstaaende Enke havde gjort G. til en ret formuende Mand, helligede han sig ene til sin Universitetsvirksomhed og var bl. a. nogle Aar Univ.'s Notarius. Den store Ildebrand i Kbhvn 1728 blev af afgørende Bet. for G.'s Liv. Den havde gjort ham husvild, og han modtog derfor Gehejmeraad Ludvig v. Plessen's Tilbud om at tage Bolig i dennes Palæ. Han kom her i Berøring med de Mænd, der skulde blive de raadende under Christian VI, særlig Karl Adolf v. Plessen og Iver Rosenkrantz, og alle fattede Godhed for G., der var lige saa elskværdig som lærd, fuld af et muntert, om end til Tider noget bidsk Lune, og tilmed en stor Selskabsmand, der forstod at bevæge sig med megen Takt i de Kredse, han nu var kommet ind i. Frugterne af disse Forbindelser lod ikke vente længe paa sig, thi kort efter Tronskiftet (1730) udnævntes G. til kgl. Historiograf, kgl. Bibliotekar og Arkivsekretær — 1731 Gehejmearkivar — medens han tillige beholdt sin Stilling ved Univ. Der skulde en overordentlig Arbejdskraft til for at bestride alle disse Embeder, og en saadan besad G. i højeste Grad. Han kunde, siger en Samtidig om ham, udrette mere i eea Time end mangen anden i hele Dage. Og han betragtede ingenlunde sine Embeder som Sinecureposter; i Arkivet lagde han saaledes Grunden til den store Samling af Diplomafskrifter,.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
