Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gran (Slægt af Granfamilien)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den brungraa ell. mørkegraa og revner i
rundagtige Skæl, adskilte af flade Furer. Veddet
er hvidt og noget glinsende; udsat for Luften
bliver det graat. Marvrøret er i de unge Skud
ret vidt, men presses stærkt sammen; der
dannes ingen Kerne, de indre Dele af Stammen er
kun noget vandfattigere end de ydre;
Vægtfylden er ikke stor (omkring 0,45) og svinger ikke
særlig stærkt; Veddet er blødt, noget groft,
især ved hurtig Vækst, spalter let, men
splintrer undertiden, det har stor Bæreevne og en
Brændværdi af omtr. 0,7 af Bøgens. I den
enkelte Aarring aftager Cellernes Hulrum i
Størrelse indvendig fra, hvorfor den yderste Del,
Sommerveddet, bliver forholdsvis tæt og fast,
ofte mørkere, gulbrunt. Talrige fine
Marvstraaler; Veddet indeholder Harpikskanaler (Fig. 7).
Ofte har Cellerne et endog stærkt snoet Forløb.
Rødgranen blomstrer samtidig med
Løvspringet, som i Danmark oftest indtræder i
Beg. af Juni. Koglen (Fig. 8) modnes i Oktbr,
og Frøet falder til Dels ud, medens Koglerne
hænger paa Træet; det meste Frø bliver dog
siddende i Koglerne og falder ned med disse
ved Slutn. af Vinteren; en Del Kogler bliver
hængende endnu længere. Frøet (Fig. 9) spirer
om Foraaret, og Skallen løftes op over Jorden,
idet de 6—9 Frøblade beholder Spidserne
samlede derinde, saa længe Skallen endnu
indeholder noget Frøhvide; Frøbladene og de første
Aars Naale er almindeligvis fint savtakkede i
Randen. Den unge Plante faar i 1. og 2.
Aar kun enkelte Sidegrene og holder sig lille;
først i 3. ell. 4. Aar dannes en regelmæssig
Grenkrans, og Højdevæksten bliver
stærkere, idet den stiger til hen imod det 20.
Aar og kan naa adskillig over 1 m om Aaret;
derefter holder den sig svagt og jævnt dalende
indtil over det 100. Aar, saaledes at Træet kan
naa en Højde af over 35 m.
Tykkelsetilvæksten er i Ungdommen og ved fri
Stilling ret anselig, men aftager tidlig og holder
sig vedvarende ringe, saaledes at Stammen ikke
opnaar nogen meget stor Tykkelse.
Levealderen kan naa henimod 500 Aar, men bliver
meget ofte kun kort p. Gr. a. Sygdom i Træet.
Rødgranen begynder i Danmark at bære Frugt
allerede ved det 30. Aar, selv om Træet staar
i en sluttet Bevoksning; herefter indtræder
Frøaarene med uregelmæssige, men i Alm.
ret korte Mellemrum. Under ugunstige
Livsvilkaar, saaledes paa mager Bund og i høje
Bjergegne, kan Rødgranen formere sig derved,
at de nederste Grene lægger sig hen ad Jorden,
overdækkes med Mos og affaldne Naale og til
sidst slaar Rod, samtidig med at Grenens Spids
bøjer sig opad og vokser videre som et
selvstændigt Træ. Tager Topskuddet Skade, bøjer i
Reglen een ell. flere af de øverste Kransgrene
sig opad og fortsætter Væksten som Stamme, og
dette kan ske, selv om der er gaaet 2—3
Aarsskud tabt af Toppen; for øvrigt har Rødgranen
ingen stor Reproduktionsevne, den giver
saaledes ikke Skud fra Stammen, naar denne
overskæres længere nede; derimod kan den danne
Hæk, naar Klipningen stadig rammer sidste
Aars Skud. Saar paa Stammen overvokses i
Alm. kun langsomt, men skærmes paa den
anden Side ved et Lag udsvedende Harpiks. I
Kampen mellem Træarterne synes
Rødgranen ikke at have stor Evne til at erobre
Terrain fra andre Arter; saaledes er den aldrig
naaet ind i Danmarks Skove som vildtvoksende,
og i Skandinavien saavel som andet Sted
optræder den ofte i vedvarende Blanding med
Skovfyr og Birk. Paa den anden Side har den stor
Evne til at kolonisere ubevokset Terrain, og
naar den først har dannet en ren Bevoksning,
kan andre Træer meget vanskelig fortrænge
den; der findes da ogsaa rundt om i Europa
store, rene Rødgranskove baade paa Sletter og
i Bjergegne, saavel paa mager som paa god
Jord.
Rødgranens Forhold til Lys og
Skygge afviger væsentlig fra andre Træarters; den
maa regnes til Skyggetræerne, da dens tætte
Forgrening og længelevende Naale medfører, at
den giver meget stærk Skygge, og da den kan
taale at staa i tæt Slutning, altsaa stærk
Sideskygge, og leve af en lille Krone. Derimod
taaler den kun i ringe Grad Overskygge, egl. kun
i de allerførste Aar af sit Liv; senere trykkes
den kendelig af næsten alle andre Træarter,
Naalene bliver bleggrønne, Forgreningen aaben
og Topskuddet kort; ligeledes taber en saaledes
trykket Rødgran forholdsvis hurtig Evnen til
at komme sig igen, selv om Livsvilkaarene
bliver bedre. Mod skadelig Tørke om Sommeren
har Rødgranen stor Modstandsevne; kun lige
efter Udspringet kan den undertiden svækkes,
saa de unge Skud hænger slappe ned; derimod
 |
| Fig. 7 Rødgran, Ved i Tværsnit, stærkt forstørret. Billedet viser to hele Aarringe og lidt af de to tilstødende. De vide Celler er dannede om Foraaret, de snævre senere paa Sommeren; de store runde Aabninger er Harpikskanaler, indvendig klædt med Smaaceller; de vandrette Striber er Marvstraaler. — Veddet hidrører fra et Træ, som paa Grund af daarlig Ernæring har dannet meget smalle Aarringe med forholdsvis faa Celler i hver. |
 |
| Fig. 9. Rødgran, Kogleskæl set udvendig og indvendig fra, visende henholdsvis det lille Dækskæl og de modne Frø. — Frø med og uden Vinge. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
