Print (PDF) - On this page / på denna sida - Granada ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Granat
- 32 -
5. A n d r a d i t er overvejende
Kalk-Jern-tveilte-G. (Ca3Fe2Si30i2). Hertil hører foruden
enkelte smukt farvede Varieteter en Mængde
uanselige saadanne, som er mere ell. mindre
uigennemsigtige og har brungul, sortbrun,
gulgrøn, brungrøn ell. hel sort Farve og ofte
sammenfattes under Betegnelsen A 1 m. G.; de
forekommer overmaade udbredt i forsk,
krystallinske Bjergarter. Af særlige Varietetsnavne er
de vigtigste: A) (næsten rene
Kalk-Jerntveilte-G.) Topazolit (topasgul, fra Piemont), D
e-mantoid ell. Uralsk Smaragd (smuk
grøn, fra Guldlejerne ved Nishni Tagilsk i
Ur al),. Kolof.onit (en grovkornet, brungul
indtil mørkebrun, harpikslignende Varietet fra
Arendal o. a. St.), Melanit (Sort G.,
findes i smukke Krystaller ved Frascati nær Rom).
B) (mere magnesia-, jernforilte- og
lerjordhol-dig): Rothoffit (brun, fra Långban i
Sverige o. a. St.), Aplom (brun, grøn ell. sort,
fra Arendal i Norge, mange Steder i Sachsen,
Tyrol o. s. v.).
6. Uvarovit (Kromgranat: Ga3(>2
Si30i2), smuk smaragdgrøn, men sjælden;
findes bl. a. paa enkelte Steder i Ural sammen
med Kromjernsten.
Anvendelser. G. anvendes som
Smykkesten, i mindre Udstrækning ogsaa som
Slibemateriale. Man regner G. til Ædelstenene af
anden Rang; den har i usleben Tilstand kun
ringe Værdi, og de slebne G. skattes heller ikke
særlig højt. De Varieteter, som hyppigst
benyttes som Smykkesten, er den dybt blodrøde
bøhmiske G. (Pyrop), den kirsebærrøde Almandin
og den rødgule Kanelsten. (N. V. U.). O. B. B.
Granat, Granatbrunt, Grenat soluble,
et Farvestof, der bestaar af Kalium- ell.
Ammoniumsaltet af Isopurpursyren eller
Pikro-cyaminsyren. Det fremstilles ved Indvirkning af
Cyankalium paa Pikrinsyre og danner et mørkt
rødbrunt Pulver ell. brune glinsende
Krystaller; det er tungtopløseligt i koldt, men
letop-løseligt i kogende Vand med brunrød Farve,
forpuffer ved Ophedning og farver Uld og Silke
orange i^ surt Bad. (O. C). R. K.
Granatbrunt, se Granat.
Granatfinke, se A s t r i 1 d e r.
Granatgnejs er granatholdig Gnejs.
Granatgruppen, se Granat (miner.).
Granatguano, en Gødning, der fremstilles
ved Tørring og Pulverisering af den i Østersøen
og Vesterhavet i store Mængder optrædende
Rejeart Crangon vulg. Fremstilles kun
fabrikmæssig paa en Fabrik i Oldenburg og spiller
ingen videre Rolle. K. M.
Granatkanoner kaldtes tidligere de Kanoner,
der udelukkende var bestemte til at udskyde
Granater (hule Projektiler) i St f. Fuldkugler,
der udskødes af Kuglekanonerne. G. var kortere
og tyndere i Godset end Kuglekanonerne og
derfor ogsaa lettere end disse. Saaledes vejede
den danske 12 Pd’s Kuglekanon 800 kg, medens
den, 12 Pd’s G. kun vejede 400 kg. H. H.
Granatkardæsk kaldes Projektiler, bestemte
til at sprænges, inden Nedslaget finder Sted, i
•et bestemt Punkt af Banen i Luften, hvorpaa de
skal udbrede deres Indhold (mindre Kugler) og
Skorpestykkerne som en Regn over Maalet. De
[-Granatkardæsk-]
{+Granat-
kardæsk+}
med
Kammerladning.
er væsentlig bestemte til at virke mod levende
Maal, hvorfor man ønsker det størst mulige
Antal Sprængstykker; bruges ogsaa til Søs fyldte
med Staalkugler mod Torpedobaade. De bestaar
af et hult Projektil med en
Fyldning af mindre Kugler og en
Sprængladning. For at den
indvendige Fyldning kan blive saa
stor som muligt, gøres
Projektilskorpen af saa ringe Tykkelse
som muligt, kun saa tyk, at den
ikke sønderbrydes ved
Krudtgassens Tryk i Løbet. Som
Materiale anvendes til Skorpen Staal.
G.’s ydre Form er i det
væsentlige som. i Granatens; de smaa
Kugler, der fyldes i det hule Rum.
gøres saa smaa som muligt for at
faa det størst mulige Antal, men
maa dog ikke gøres mindre, end
at de paa større Afstande, hvor
Hastigheden kun er ringe, endnu
har tilstrækkelig Kraft til at virke dræbende.
For at de kan ligge fast, indstøbes der Harpiks
ell. Svovl mellem dem. Efter Sprængladningens
Anbringelse deles G. i G. med Centralladning og
G. med Kammerladning. Ved G. med
Centralladning anbringes Sprængladningen i et forneden
lukket cylindrisk Hylster af Messingblik eller
Smedejern, hvilket Hylster staar centralt i G.
Ved G. med Kammerladning anbringes
Spræng-ledningen i et Rum bagtil i G., og
Ladnings-rummet er da skilt fra det forreste Rum, hvori
Kuglefyldningen ligger, ved et Diafragma, en
Smedejernsplade, som hviler paa en Ansats i
Projektilvæggen. Ladningsrummet er da sat i
Forbindelse med Brandhullet i Forenden af G.
ved et tyndt Messingrør, der hviler paa
Dia-fragmet, og i hvis Forlængelse der findes et
Hul i dette sidste. Gennem dette Rør tændes da
Sprængladningen af Brandrøret. Ved nogle G.
ligger Sprængladningen fortil og
Kuglefyldningen bagtil. Man anvender nu altid G. med
Kammerladning. H. H.
Granatoeder, se Krystalformer.
Granattræ, se P u n i c a.
Granatæble, se Pu.nica.
Granbark, se G arvebark.
Granbarklus, d. s. s. Chermes abietis, se
Bladlus.
Granberg [’gra.nbærj], Johan Olaf. sv
-Kunsthistoriker, f. 24. Septbr 1858 i Sthlm.
Plan blev 1884 knyttet til Nationalmus. i Sthlm
som ekstraordinær Amanuensis og forestod som
Intendant i en Aarrække Museets
Haandtegning-og Gravureafdeling; 1916 trak han sig tilbage.
G. har især dyrket nederlandsk Maleri og er en
fremragende Kender paa dette Omraade. Han
skrev P. de Molijn (1883), Catalogue raisonn.
de tableaux andens inconnus jusqu’ici dans les
collections priuées de la Suéde (1886),
»Konst-historiska studier« m. v. (1895), »Dronning
Kristinas tafvelgalleri paa Sthlm’s slott och i Rom«
(1896) og i Tilknytning hertil »Rudolf II’s
konst-kammare« (1903), »Skoklosters slott« (s. A.), »A.
v. Everdingen« (1902), hvor han paaviste, at
denne Kunstner havde hentet sine
Landskabsmotiver ikke som tidligere hævdet fra Norge,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
