Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Greiz - Grejsdalen - Grekow, Dimitri - Grel - Grell, Eduard August - Gremiale - Gremsmühlen - Gren (Vægt) - Gren ((bot.)) - Gren, Magnus og Ivar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fyrstens Residens, endvidere et Gymnasium og et
Seminarium. Parken med det fyrstelige
Sommerpalais gennemstrømmes af Elster, er
indesluttet af skovklædte Bjerge og er en af de
smukkeste i hele Mellemtyskland. Industrien er
betydelig og omfatter især Uldvæveri og
Papirfabrikation.
G. Ht.
Grejsdalen, en for sin Skønhed kendt Dal
med rig Afveksling af høje skovklædte Bakker
og store Enge i det sydøstlige Jylland, Nørvang
Herred (Hornstrup og Grejs Sogne) og Tørrild
Herred (Hover Sogn), Vejle Amt. Dalen, der
fra Vejle By strækker sig mod N. og derpaa
drejer i vestlig Retning, gennemstrømmes af
den fra Faarup Sø (c. 98 ha) NV. f. Vejle
kommende Grejs Mølleaa, som noget S. f.
dens Udtrædelse af Dalen optages af Vejle Aa
kort før dennes Udløb. Fra Højdepunkter i
Dalen, navnlig fra Skræderbakken, 87 m, er
der smuk Udsigt over hele Dalstrøget. Gennem
Dalen gaar den 1894 aabnede Vejle—Give-Bane.
I Dalen ligger, noget før den drejer mod V.,
den stærkt voksende G. Stationsby
(Hornstrup Sogn) med 1. Febr 1916 60 Gaarde og
Huse og 268 Indb. (1911: 140), og længere mod
S. Bebyggelsen »G.« (Hover Sogn), med 1. Febr
1916 96 Gaarde og Huse og 651 Indb. (1906:
308), Skole, Landbrugs- og Folkehøjskole,
Planteskole, Elektricitetsværk, Hammerværk,
Tæppefabrik, Mølle, Turisthotel m. m.
H. W.
Grekow [’grækåf], Dimitri, bulgarsk
Statsmand (1847—1901), var født i Bessarabien
og blev, efter at have studeret Retsvidenskab i
Paris, Sagfører i Rumænien, men bosatte sig
1878 i sine Fædres Land Bulgarien og blev straks
Medlem af den grundlovgivende
Nationalforsamling og Fører for det konservative Parti.
Han var 1879—80 og paa ny 1882—83
Justitsminister samt en af de 3 Mænd, som efter Fyrst
Alexander’s Afgang 1886 sendtes ud til de
europæiske Magter for at tale Bulgariens Sag.
1890 blev han Udenrigsminister under
Stambulow indtil dennes Fald Maj 1894, og
Jan.—Oktbr 1899 Første- og Udenrigsminister.
E. E.
Grel, en Art Pikhammer af sammenkilede
Mejsler til Behugning af bløde Sten.
E. Su.
Grell [græl], Eduard August, tysk
Komponist, (1800—86), tilhørte en Musikerfamilie,
uddannedes fra Barn af til Musiker og blev alt
1817 Organist i Berlin. Til denne Bys Musikliv
vedblev han at være knyttet til sin Død, idet
han steg til mere og mere fremskudte
Stillinger. Saaledes blev G. 1839 Domorganist. 1851
Lærer ved Musikakademiet og Medlem af
dettes Senat, s. A. første Dirigent i
»Sing-Akademiet«, 1883 Æresdoktor ved Univ. Den
betydelige Anseelse, G. saaledes opnaaede,
beroede nærmest paa Anerkendelsen af, at han
var en ualmindelig kundskabsrig Musiker og
Kender af ældre Musik samt en fremragende
Lærer og Dirigent. Som Komponist indtog G.
ikke nogen fremskudt Stilling, om end hans
Arbejder, næsten alle kirkelige Vokalværker,
nævnes med Ære og jævnlig opføres i Berlin
og andensteds i Tyskland.
W. B.
Gremiale (lat.), et aflangt Klæde, som den
rom.-kat. Biskop har paa sit Skød for ikke at
tilsnavse sin Messedragt, medens han sidder
ned under Afsyngelsen af Kyrie, Gloria og
Credo; under Pontifikalmessen er Gremiale af
Silke.
L. M.
Gremsmühlen [’græmsmy.lən] (Malente-G.),
østholstensk Jernbanestation, 5,7 km fra Eutin,
berømt for sin skønne Beliggenhed paa den
smalle Landtange mellem Diek Sø og Keller
Sø, omgivet af skovklædte Høje, hører under
Storhertugdømmet Oldenburg og bestaar kun af
nogle faa Villaer, en af Schwentine-Floden
drevet Mølle, et Par Hoteller og en
storhertugelig Fiskeudklækningsanstalt. Tæt ved G. ligger
den fra Voss’ »Luise« berømte Landsby
Malente. Paa Diek-Søen Dampskibsfart mellem G.
og Plöen, paa Keller-Søen mellem Schwentines
Indløb i denne og »det holstenske Schweiz«. G.
er i Fremvækst og besøges stærkt om
Sommeren fra Hamburg, Berlin o. s. v.
G. Ht.
Gren, mindste Enhed i den i Danmark og
Norge tidligere anvendte Guld- og Sølv- samt
Probervægt = 1/288 kölnsk Mark = 0,817 g.
H. J. N.
Gren (bot.) kaldes i Morfologien enhver
Sidedannelse ell. Forgrening af et Organ af samme
Natur som dette. Man taler saaledes om
Rod-G. (se Rod), Stængel-G. (d. s. s. Skud),
Haar-G. og (hos de saakaldte Løvsporeplanter)
om Løv-G., Mykelie-G. Bladenes Forgreninger
kaldes Afsnit, Flige og Smaablade.
V. A. P.
Gren (Green), 1) Magnus, sv.
Stormand, d. 1473, tilhørte en smaalandsk Slægt,
som dog ikke før havde ført Navnet G. 1434
var G. Rigsraad og var da med i Oppositionen
mod Kong Erik. Han forandrede senere sin
Holdning og viste sig næsten altid venlig stemt
over for Unionen. Under Erik’s senere
Regeringstid var han Kommandant paa Borgholms
Slot. Under Christoffer af Bayern, hos hvem
han stod højt i Gunst, var han Kommandant
først paa Sthlm’s, senere paa Åbo Slot. Da Karl
Knutsson var blevet Konge i Sverige, vilde han
bemægtige sig Gotland, hvor Erik af Pommern
endnu sad som Hersker, og sendte øjeblikkelig
G. dertil med en Hærstyrke. G. indtog kort før
Jul 1448 Visby, men Erik holdt sig paa det
stærke Visborg Slot. Dels med Erik, dels med
den ankommende danske Styrkes
Øverstkommanderende, Oluf Axelssön Thott, og senere
med Christian I selv, indgik G.
Overenskomster, der viser, at han mere drev en
selvstændig Unionspolitik end optraadte som Karls
Tjener. Resultatet var, at Svenskerne rømmede
Gotland, og at et Unionsmøde i Halmstad
berammedes. P. Gr. a. politiske, paa en vis
Maade mod Karl rettede Forbindelser mellem G.
og danske Raadsherrer indtraadte et afgjort
Brud mellem G. og Kongen. G. forlod Sverige
og traadte, efter at han for Kaperiers Skyld en
kort Tid havde været holdt fangen i Lübeck, i
Christian I’s Tjeneste. Han kæmpede nu mod
Karl i Sverige, var en kort Tid Høvedsmand
paa Bergenhus, indtog 1456 Öland og sad nu
som Kommandant paa Borgholms Slot indtil
1472, da han efter Christian’s Nederlag ved
Brunkeberg overgav Slottet. (Litt.: Styffe,
»Bidrag till Skandinaviens Historia« [Sthlm
1870]).
2) Ivar, sv. Stormand, ovenn.’s Søn. G.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
