- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
152

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grosch, Christian Henrik - Grosch, Heinrich August - Grosch, Henrik August - Groschen - Groshandel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nuv. Bygning, alle i Kria, samt Fredrikshalds
Kirke. Hans Hovedværk er dog
Universitetsbygningerne i Kria, paa hvis Planer han
begyndte at arbejde allerede 1827. I Tilknytning
til Linstow’s Reguleringsplaner bearbejdede han
saa i 1830’erne sit Forslag, saa det kunde
indpasses paa den valgte Tomt i Carl Johansgate,
og sendte derefter 1838 sine Tegninger til
Schinkel i Berlin. Det skyldes muligvis i nogen Grad
dennes Bistand, at Universitetsbygningerne i
deres endelige Form er blevne et af
Klassicismens ædleste Værker i Nordeuropa. Fuldt
færdige blev de først 1852. Paa denne Tid havde G.
i sine øvrige Bygninger forlængst forladt den
antikiserende Stil og havde sluttet sig til den
ny, romantiske Retning, som søgte Tilknytning
til Middelalderens Forbilleder. Hans
Hovedværk fra denne Periode er Slagterbodanlægget
med Brandvagten ved Vor Frelsers Kirke i
Kria. Fra 1827 var han i en Række Aar Lærer
ved og Medlem af Direktionen for den kgl.
Kunst- og Haandværksskole.
E. L-w.

Grosch [grå∫], Heinrich August,
Landskabsmaler og Kobberstikker, f. 26. Febr 1763
i Lübeck, d. 6. Juli 1843 i Kria. 20 Aar gl kom
han til Kbhvn, ved hvis Kunstakademi han
uddannede sig, og hvis mindre Sølvmedaille
han vandt 1793. Han fortsatte derefter ikke sine
Studier ved Akademiet, men beskæftigede sig
med at male Landskaber i Vandfarve og med
Kobberstikning. Han udstillede de flg. Aar
adskillige Prøver paa sine Fremskridt i disse
Kunster og forsøgte gentagne Gange at blive
agreeret som Kunstner ved Akademiet, hvilket
imidlertid ikke lykkedes ham. Ogsaa
Landskaber i Olie har han i denne Tid malet, to af
disse besidder den kgl. Malerisamling i Kbhvn,
men mest synes Kobberstikningen at have
beskæftiget ham. Et Værk, »Malerisk Rejse
gennem Norge«, til hvilket han (1811) fik
Understøttelse af »Selskabet for Norges Vel«, udkom
vel ikke, men han var (1810) i Anledningen
rejst til Norge, i hvilket Land han tog fast
Ophold fra 1811 — først i Fredrikshald og
senere (1815) i Kria. G. var en af de første,
som arbejdede for Oprettelsen af en
Tegneskole i Kria, og da en saadan (nu Statens
Haandværks- og Kunstindustriskole) blev
oprettet 1818, blev han ansat som Lærer der og var
senere ogsaa Medlem af dennes Direktion, fra
hvilken Stilling han tog Afsked 1840. Foruden
forsk. kobberstukne Haand- og Lærebøger i
Tegnekunsten o. l. har han stukket en Del
Prospekter, til Dels efter Lorentzen’s norske
Prospekter.
(Fr. O.). E. L-w.

Grosch [gråsj], Henrik August, norsk
Museumsdirektør, f. i Kria 21. Juli 1848, blev
Student 1865, cand. jur. 1871, hvorefter han fra
1873 var ansat i Justitsdepartementet, siden
1878 som Fuldmægtig. Fra dette Embede har
han imidlertid haft Tjenestefrihed siden 1886,
idet hans Tid ikke mindre end hans specielle
Interesser mere og mere optoges af hans
Virksomhed ved »Kria Kunstindustrimuseum«, af
hvis Oprettelse 1876 han har store
Fortjenester, og hvis Konservator (senere Direktør) han
har været fra dets Oprettelse, og indtil han tog
sin Afsked 1919. I de mere end 40 Aar, han har
ledet Mus., har han med sjælden Energi drevet
det op til at blive et af de største og betydeligste i
de skandinaviske Lande. Under sit Arbejde ved
Mus. har han stadig søgt at komme i Kontakt
med Samtidens Kunsthaandværk og har
specielt øvet en betydelig Indflydelse paa
Genoplivelsen af den gl. norske Husflid, ligesom
han har lagt megen Vægt paa Mus.’s
Udstillingsvirksomhed. G. har udg. flg. større
Værker: »Gl. norske Tæpper« (Plancheværk 1889),
»Gl. norske Billedtæpper« (Plancheværk 1901),
»Herrebøe-Fajancer« (1901) og »Gl. norsk
Vævkunst« (Plancheværk, paabeg. 1913). Dertil
kommer mange mindre Afh., Kataloger, Overs. og
Avisartikler. Han har ogsaa ved sit Mus. og
andetsteds holdt en Rk. Foredrag om
kunstindustrielle Spørgsmaal. — G. har været Medlem
af en Mængde Bestyrelser og Juryer; saaledes
har han været Formand i »Norsk Forening for
grafisk Kunst« siden 1908, i »Norges
Husflidsraad« 1910—15, i Juryen for
Jubilæumsudstillingens Husflidsafdeling 1914 m. m.
E. L-w.

Groschen [’grå∫ən] (af m. lat. grossas ell. ital.
grosso, de tykke i Modsætning til Blik- eller
Hulmønterne), tysk Sølvmønt før Rigsvalutaens
Indførelse. G. prægedes tidligst i Böhmen
omtrent 1300 og fik senere en vid Udbredelse.
Værdien forringedes gennem Tiderne og
varierede stedlig meget. I Landene med
Gyldenvaluta forsvandt Navnet snart, men i dem, der
antog Thalermøntfoden, var G. først 1/24 og senere
1/30 Thaier. De første var de bedste og kaldtes
»gute G.«. Ved Overgangen til det nugældende
Møntsystem var G. 1/30 Thaler efter den
nordtyske 30-Thalerfod = 10 Pf. (8 8/9 Øre) og 1/24
Thaler efter den ældre med 2 1/2 ‰ reducerede,
i Mecklenburg bibeholdte 14-Thalerfod = 12 1/2
Pf. (11 1/9 Øre).
(N. J. B.). Th. O.

Groshandel [’gros-] er et Led i
Vareomsætningen. Paa den ene Side aftager den
Producenternes Helfabrikata og leverer dem til
Detailhandelen, for at Varerne gennem denne
som sidste Led kan komme Konsumenterne i
Hænde. Paa den anden Side aftager G.
Raavarer og Halvfabrikata fra andre Producenter
og leverer disse Varer til Industrien og
Haandværket for Viderebearbejdning, idet G. i sin
førstnævnte Funktion atter aftager Varerne
som Helfabrikata fra Industrien. G. i sig selv
kan være flerdelt. Oversøiske Varer købes
gennem Eksportfirmaer ell. Kommissionshuse paa
Stedet, medens omvendt Hjemlandets
Produkter afsættes gennem udenlandske Importfirmaer
ell. Kommissionshuse. Ofte er Grossisten endda
ikke selv Importør af de udenlandske Varer,
men køber af en saadan. Hvad indenlandske
Varer angaar, da vil ofte mindre en-gros
Firmaer købe fra de større, som kan aftage større
Partier og derved opnaa en noget billigere Pris
hos Producenterne. — G. er en Hjælp for de
Næringsdrivende — hvad enten det er
Handlende ell. Haandværkere — ved at holde Lager
og fremskaffe de Varer, der forlanges, og til
den Tid, der skal bruges. G. er en Støtte for
Producenterne ved at aftage ell. slutte om store
Partier, saa at særlig Industrien kan arbejde
støt og gaa sikkert i sine Kalkulationer.

G. arbejder over et større Omraade end

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:23 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free