- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
165

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grove, Peter Vilhelm - Grove, William Robert - Grove's Element - Grove's Flak - Grovkalk - Grovspinding - Grubb, Thomas - Grubbe - Grubbe, Marie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Grove, Peter Vilhelm, dansk
Journalist, f. 7. Oktbr 1832 i Præstø, d. 7. Novbr
1893 i Kbhvn. G. blev Student 1850 og ansattes
7 Aar efter ved »Dagbladet«, hvor han i en
lang Aarrække gjorde sig bemærket, først som
dygtig Referent og Krigskorrespondent 1864
(hans Artikler fra denne Periode er samlede i
Bogform under Titel: »Fra Danevirke til
Dybbøl«), derefter som Redaktionssekretær
1872—81 og endelig som ansvarhavende Redaktør
1881—89. Hans Flid, Iver og
Samvittighedsfuldhed i disse Stillinger skaffede ham fortjent
Anseelse mellem Kolleger og Venner. Stor
Udbredelse har den af ham redigerede
Rejsehaandbog »Danmark« fundet, som udgaves af
Foreningen »Fremtiden« og foreligger i flere
Udgaver.
(C. B-n.).

Grove [grouv], William Robert, Sir,
eng. Jurist og Fysiker, f. i Swansea 1811, d. 2.
Aug. 1896. Af Fag var G. Jurist, men i sin
Fritid drev han med Iver fys. Studier. Hans
talrige Arbejder angaar især galvaniske
Elementer og Elektrolyse. Han gav sig meget af med
den galvaniske Polarisation og opfandt sin
bekendte Gaskæde samt det konstante
Element, der bærer hans Navn. 1871—87 var han
Dommer og maatte indstille sin Virksomhed
som Fysiker, men efter at have trukket sig
tilbage fra Embedet optog han den igen paa sine
gamle Dage.
K. S. K.

Grove’s Element [grouvs-], se galvanisk
Batteri
.

Grove’s Flak, Kattegat Østerrende, ligger
mellem Kobbergrund Fyr og Varberg Fyr, og
V. f. Flakket Fladen. G. F. er en Banke, der
inden for 40 m Grænse har en Udstrækning af
10 Sm. i nord—sydlig Retning og 5 Sm. i
øst—vestlig, og er omgivet af indtil 100 m
Vanddybde. Den mindste Dybde paa Banken er 17
m. Paa dens Nordende findes fint Sand og
Koral, men sydligere rødbrunt Sand og Grus,
rødlige Sten samt Skæl og Prikker.
G. F. H.

Grovkalk, d. s. s. calcaire grossier.

Grovspinding, se Spinding.

Grubb [grab], Thomas, eng. Optiker, f.
1801, d. 19. Septbr 1878 i Dublin, hvor han
havde grundet et optisk og mekanisk Institut,
der bl. a. har leveret den store Refraktor i
Wien og den kendte Reflektor i Melbourne; det
ledes af hans Søn Howard G. (f. 28. Juli
1844 smst.), der i den senere Tid hovedsagelig
har beskæftiget sig med Fabrikation af
Kikkerter til Fotografering af Stjernehimlen.

Grubbe, vidt udbredt og mægtig, navnlig til
Sjælland knyttet Adelsæt, af hvilken en Linie
endnu blomstrer i Tyskland. Saa tidlig som
1127 skal der have levet en Gunde G.;
Slægtens ældste Led lader sig i øvrigt kun opstille
med Besvær. Vaabnet, kendt allerede i 13.
Aarh., viser to og en halv, senere tre fra
venstre Skjoldrand udgaaende røde Spidser i Sølv
Felt, paa Hjelmen to Vesselhorn belagt med
samme Mærke. Johannes G., der var
nærværende, da Hertug Valdemar 1284 stadfæstede
Flensborg Bys Privilegier, var maaske Fader
til Hr. Peder G. Af dennes Børn kan nævnes
Rigsraaden, Hr. Peder G., som 1326
beseglede Kong Valdemar’s Haandfæstning, og Hr.
Johannes G., der blev Fader til Hr.
Peder G. til Ordrup, der 1377 beseglede Kong
Oluf’s Haandfæstning. Af den førstnævnte Hr.
Johannes’ andre Ætlinge kan anføres de to
Brødre, Biskop i Børglum, senere i Ribe
Mogens Jensen G. (var død 1369), der var
meget yndet af Kong Valdemar Atterdag, og
Kong Oluf’s Hofmester, Hr. Bent Biug til
Gunderslevholm (d. 1391), ligesom sikkert
ogsaa de i Alslev i Fakse Herred boende G.’er
stammer ned fra ham. Af disse var den
barnløse Evert G. (d. 1492) Rigskansler under
Kong Christian I og senere Forstander for Vor
Frue Kloster i Roskilde; hans Broder, Niels
G.
(levede 1503), blev Stamfader for den nyere
Slægt. Sidstnævntes Søn, Lensmand paa
Tryggevælde Sivert G. til Lystrup (d. 1559),
havde en talrig Børneflok, bl. a. Sønnerne Erik
G.
til Gunderup — hvis Sønnesøn, Lensmand
paa Aarhusgaard Erik G. til Gammelgaard og
Tjele (1605—92), blev Fader til Fru Marie G.
(s. d.) — den tyske Linies Stamfader Jørgen
G.
, der faldt i Krigsfangenskab i Tyrkiet, og
som senere bosatte sig i Østpreussen, og endelig
Eiler G. (1532—85). Denne overtog 1560
Stillingen som Rentemester og udnævntes 10 Aar
efter til Rigens Kansler, hvilket Embede han
beklædte med Hæder og Dygtighed til sin Død.
Han blev Indehaver af forsk. indbringende
Forleninger og Kanonikater; 1579 ombyggede han
sin Fædrenegaard Lystrup. Bl. hans Børn kan
nævnes den mangeaarige Lensmand paa
Malmöhus Sivert G. til Hofdal, Torup og Høgholt
(1566—1636), der 1595—1602 beklædte den
vigtige Post som øverste Sekretær i danske
Kancelli, og som 1599 var i Kong Christian IV’s
Følge paa Rejsen norden om Norge. Rejsen
er beskrevet i hans efterladte Dagbog, et
righoldigt Kildeskrift, der har bevaret Mindet om
en sympatetisk og kultiveret Personlighed.
Kendt var hans Færdighed i at skrive lat.
Vers. Bl. Rigskansler Eiler G.’s andre Børn var
Christian G. til Lystrup (d. før 1642) —
hvis Sønnesøn, Kaptajn Tønne G. til Lystrup
(1651—1721), blev Slægtens sidste Mand i
Danmark — og Lensmand paa Vestervig Jørgen
G.
til Tostrup, Hageløs og Snedinge
(1584—1640), der tjente som Ritmester i Kalmarkrigen.
Sidstnævntes Datter, Regitze G. (1618—89),
der ægtede Hans Ulrik Gyldenløve til Vindinge,
en naturlig Søn af Kong Christian IV, blev dømt
til livsvarig Forvisning paa Bornholm som den,
der havde forledt Agnete Sophie Budde til at
gøre et Forsøg paa at forgive Grevinde
Parsberg. Den tyske Linie, der skriver sig Grube,
og som fører Slægtens ældgamle Vaaben, har
talt en Række ansete Embedsmænd, saaledes
fl. Prof. Foruden de her nævnte Gaarde har
Slægtsmedlemmer bl. a. ejet Tersløsegaard,
Bregentved, Pederstrup, Spanager, Nørbeg,
Trinderup, Vengegaard, Tvis Kloster og
Vedbygaard. — Af en sjællandsk, navnlig til Særslev
knyttet Slægt, der førte en Vildbasse i
Skjoldet, paa Hjelmen to Vesselhorn, benyttede et
Par Medlemmer Navnet G., vistnok en
mødrene Arv.
P. B. G.

Grubbe, Marie, dansk Adelsfrue, d. Juni
1718 i Borrehuset ved Grønsund Færgested.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free